Opbevaret i uaflåst lokale på institution.
| Sagsnummer: | 445/1989 |
| Dato: | 28-05-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - mistet ved grov uagtsomhed
|
| Ledetekst: | Opbevaret i uaflåst lokale på institution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 30. maj 1989 mellem kl. 8.00 og 12.00 blev klagerens dankort samt den pung, hvori kortet opbevaredes, stjålet fra hendes taske. Tasken var opbevaret i et uaflåst lokale på en institution, mens klageren selv befandt sig i et andet lokale på institutionen, hvor hun deltog i et møde.
Den 31. maj 1989 underrettede klageren indklagedes Roskilde afdeling om tyveriet, som telefonisk spærrede kortet kl. 12.00. Samme dag indgav klageren politianmeldelse.
Det er efterfølgende konstateret, at der ved brug af dankortet den 30. maj kl. 11.13 i en pengeautomat er hævet 2.000 kr., ligesom der med kortet er foretaget to betalinger på henholdsvis 26 kr. og 200 kr. Den 31. maj 1989 kl. 6.27 og 6.41 er i to pengeautomater hævet 2 x 1.000 kr. Kortet er endvidere anvendt til hævning af to værdibons á 500 kr., som indklagede har returneret til pågældende forretning, idet man i forretningen i forbindelse med indløsning af værdibonerne ikke har opfyldt pligten til at kontrollere dankortet.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for det skete misbrug på i alt 4.226 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ikke har opbevaret PIN-koden sammen med kortet, da hun som anbefalet af indklagede for ca. 5 år siden destruerede PIN-koden. Klageren kan endvidere ikke acceptere, at hun skulle have udvist grov uagtsomhed i forbindelse med tyveriet af sit dankort. Hun har af sine kolleger fået oplyst, at den sidst ankomne på dagen for tyveriet som sædvanlig havde låst hoveddøren, men at denne senere blev åbnet, muligvis fordi der var håndværkere i huset.
Klageren har aldrig bestilt et dankort, men modtog for 5 år siden dankortet i stedet for et nyt ID-kort. Da klageren meddelte, at hun ikke ønskede dankortet beroligede personalet hende med, at såfremt hun destruerede koden, ville kortet ikke kunne misbruges. Klageren har aldrig brugt dankortet i forbindelse med betalinger.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at det er konstateret, at der ikke har været forsøg på hævninger eller betalinger med forkert PIN-kode. Kortet og kodeoplysningerne må som følge af det passerede nødvendigvis have været opbevaret sammen i det uaflåste lokale. Det må under disse omstændigheder kunne lægges til grund, at klageren har handlet groft uagtsomt og dermed er ansvarlig for det foretagne misbrug i medfør af lov om betalingskort § 21.
Det konkrete misbrug er derudover, bortset fra de to nævnte betalinger på henholdsvis 26 kr. og 200 kr., sket ved anvendelse af kortet som hævekort, hvor betalingskortloven ikke finder anvendelse. I denne situation er det almindelige uagtsomhedsbetragtninger, der vil være afgørende for bedømmelsen af klagerens ansvarssituation. Herved bør det være afgørende, at klageren ikke har overholdt de gældende regler for benyttelse af dankort, og klageren må således selv være ansvarlig for det misbrug, der er foretaget med kortet som hævekort.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens dankort er ved nogle af de skete misbrug anvendt som hævekort, men spørgsmålet om klagerens hæftelse må også for så vidt angår disse tilfælde bedømmes efter § 21 i lov om betalingskort m.v. Efter stk. 1, nr. 1, i denne bestemmelse er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed."
I det foreliggende tilfælde har klageren efter det oplyste i et længere tidsrum efterladt sin taske indeholdende bl.a. dankortet i et uaflåst lokale i en institution, medens hun selv deltog i et møde i et andet lokale. Klageren findes herved at have handlet groft uagtsomt, hvorfor hun i medfør af den anførte bestemmelse i betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, selv må bære det opståede tab, der ikke overstiger 5.000 kr.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.