Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.
| Sagsnummer: | 201/2005 |
| Dato: | 08-11-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
|
| Ledetekst: | Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt. |
| Indklagede: | SkandiaBanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod størrelsen af stiftelsesomkostningerne på en købekontrakt, som blev transporteret til indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved købekontrakt med ejendomsforbehold købte klageren i marts 2005 hos en forhandler en bil til en kontantpris på 124.967 kr. med en udbetaling af på 24.994 kr. Restbeløbet på 99.973 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 11.995 kr., eller i alt 111.968 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.554 kr. Den pålydende rente var på 4,45 %, og de årlige omkostninger i procent var 8,21.
Etableringsomkostningerne var specificeret således:
"…
Stiftelsesprovision | kr. | 3.000,00 |
Dokumentgebyr | kr. | 3.000,00 |
Administrationsgebyr | kr. | 2.595,00 |
Panthaverdeklaration | kr. | 600,00 |
Tinglysningsgebyr | kr. | 1.400,00 |
Tinglysningsafgift | kr. | 1.400,00 |
Etableringsomkostninger i alt | kr. | 11.995,00 |
…" |
Den samlede rente i løbetiden blev opgjort til 19.004,83 kr., hvorefter de samlede kreditomkostninger var på 30.999,83 kr.
Købekontrakten blev transporteret til indklagede.
Den 4. maj 2005 omtalte Tv-udsendelsen "Rabatten" stiftelsesomkostninger på billån, herunder praksis ved Ankenævnet.
Ved skrivelse af 22. maj 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om etableringsomkostninger på i alt 11.995 kr. På baggrund af udsendelsen gjorde klageren gældende, at omkostningerne ikke burde overstige 3.000 kr., og at det var ulovligt at sikre lånet ved pant.
Ved skrivelse af 6. juni 2005 redegjorde indklagede for, at der ikke som antaget af klageren var tale om et gældsbrev med sikkerhed i et ejerpantebrev, men en købekontrakt med ejendomsforbehold. Der var efter indklagedes opfattelse ikke tale om uretmæssig opkrævning af gebyr vedrørende ejendomsforbeholdet. Indklagede redegjorde endvidere for baggrunden for etableringsomkostningerne og for beregningen af de årlige omkostninger i procent.
Den 14. juli 2005 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle refundere 9.000 kr. af etableringsomkostningerne på billånet.
Ankenævnets kendelse i sag 185/2004, der vedrører et tilsvarende spørgsmål som det i denne sag foreliggende, var af pågældende klager da indbragt for domstolene, idet indklagede i sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 havde meddelt, at man ikke ønskede at være bundet af afgørelsen, der nedsatte de opkrævede stiftelsesomkostninger.
Ved kendelse af 2. november 2005 besluttede Ankenævnet at udsætte nærværende sag "indtil der foreligger en endelig afgørelse i sag nr. 185/2004, der er indbragt for Østre Landsret." Om et kulancetilbud, der under nærværende sag var fremsat af indklagede, udtalte Ankenævnet, at tilbudet måtte forstås som et betinget tilbud, at betingelsen på grund af beslutningen om at udsætte sagen ikke var opfyldt, og at indklagede derfor ikke var bundet af tilbudet.
Den 24. maj 2006 afsagde Østre Landsret dom vedrørende Ankenævnets sag 185/2004. Landsretten frifandt det sagsøgte finansieringsselskab for den nedlagte påstand. Af landsrettens dom fremgår:
"…
Der er hverken i kreditaftaleloven eller lovgivningen i øvrigt fastsat regler, der direkte regulerer størrelsen på de gebyrer, der kan opkræves hos låntagerne i forbindelse med stiftelsen af en låneaftale. På tilsvarende vis er det ikke i lovgivningen nærmere reguleret, hvilke poster der kan henføres under stiftelsesomkostningerne. En mellem parterne indgået aftale vedrørende stiftelsesomkostninger kan således alene ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, såfremt omkostningerne efter de foreliggende omstændigheder må anses for urimeligt høje, jf. herved aftalelovens § 36 og 38 C samt kreditaftalelovens § 22.
Det fremgår, at [sagsøgeren] ved aftalen påtog sig en forpligtelse til at betale et etableringsgebyr på 3.975 kr. og et ekspeditionsgebyr på 1.875 kr. Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at [sagsøgte] i forbindelse med lånets stiftelse udførte en række forskellige ekspeditioner, ligesom man betalte 3.500 kr. i formidlingsprovision til bilforhandleren.
På denne baggrund og under hensyn til, at de samlede omkostninger ved kreditten som udtrykt i årlige omkostninger i procent ikke kan antages at afvige fra kreditomkostningerne i andre sammenlignelige låneaftaler, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grund for at fastslå, at det opkrævede etableringsgebyr og det opkrævede ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige. Der er herved også lagt vægt på, at [sagsøgte] ikke kan anses for afskåret fra at søge sine omkostninger i relation til formidlingsprovisionen dækket hos [sagsøgeren] som låntager, ligesom [sagsøgeren] må antages i fornødent omfang at være gjort bekendt hermed.
Herefter og da det af [sagsøgeren] i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages [sagsøgtes] frifindelsespåstand til følge.
…"
Landsrettens dom blev ikke indbragt for Højesteret.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal refundere 9.000 kr. af etableringsomkostningerne på billånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at etableringsomkostningerne på billånet er urimelig høje. Omkostningerne bør højst udgøre 3.000 kr., jf. Tv-udsendelsen "Rabatten". Indklagede bør derfor refundere 9.000 kr.
Indklagede har anført, at indklagedes forretningskoncept adskiller sig fra almindelig bankfinansiering, hvilket afspejler sig i etableringsomkostningerne. Distributionen sker via samarbejde med bilimportører, forhandlerforeninger og autoriserede forhandlere, og finansieringen foregår via købekontrakter. Indklagede påtager sig dermed risikoen for eventuelle krav efter købeloven om fejl og mangler ved den finansierede bil, hvis forhandleren måtte lukke på grund af konkurs eller lignende. For denne risiko modtager indklagede et beløb pr. finansiering. De øvrige omkostninger er gebyr og provision til forhandleren for at formidle finansieringen, dokumenthåndtering m.v. samt omkostninger til staten og forsikringsselskab for registrering af købekontrakten.
Ejendomsforbeholdet er en tingligt beskyttet ret til at tage den solgte genstand tilbage, hvis den aftalte afviklingsordning ikke overholdes. Ejendomsforbehold skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om bilen og mod retsforfølgning. Tinglysningen er forbundet med offentlige omkostninger, der også skal betales ved en eventuel alternativ bankfinansiering.
Panthaverdeklarationen er notering af indklagedes pant i låntagerens forsikringsselskab. Hvis bilen bliver stjålet eller beskadiget, kan forsikringsselskabet ikke udbetale erstatning direkte til kunden men kun via panthaver. Forsikringsselskaberne opkræver et gebyr på 600 kr. for notering af en panthaverdeklaration, hvilket belastes kunden.
Alle omkostningerne ved oprettelsen af lånet og i lånets løbetid er indregnet i de årlige omkostninger i procent, som således viser den samlede pris for lånet, udtrykt i procent pr. år af lånebeløbet. I den konkrete sag er de årlige omkostninger i procent på 8,45, hvilket ikke er urimeligt sammenlignet med eksempelvis traditionel bankfinansiering med sikkerhed i et ejerpantebrev.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Købekontrakten indrømmede ikke i strid med kreditaftalelovens § 21 sikkerhed i form af pant i det solgte, men på lovlig måde sikkerhed i form af ejendomsforbehold. Klagerens indsigelse mod de opkrævede tinglysningsafgifter m.v. kan derfor ikke tages til følge.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler:
Ankenævnets afgørelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004 om nedsættelse af etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i en købekontrakt er tilsidesat ved Østre Landsrets endelige dom af 24. maj 2006. Det må herefter lægges til grund, at der heller ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nedsætte de opkrævede stiftelsesomkostninger. Det bemærkes herved, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent - 8,21 - ikke kan anses for urimelige. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
Et medlem - Poul Erik Tobiasen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1 har to stemmer - udtaler:
Uanset at jeg ikke finder, at de samlede omkostninger udtrykt i årlige omkostninger i procent er urimelige, finder jeg i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at aftalevilkåret vedrørende stiftelsesomkostningernes størrelse er urimeligt.
Jeg lægger til grund, at et etableringsgebyr eller stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering m.v., og at et ekspeditionsgebyr eller dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder jeg, at de af indklagede opkrævede beløb på 3.000 kr. i stiftelsesprovision og 3.000 kr. i dokumentgebyr og 2.595 kr. i administrationsgebyr, i alt 8.595 kr., væsentligt overstiger det rimelige.
Jeg lægger vægt på, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i realiteten er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren.
Jeg finder herefter, at stiftelsesprovisionen samt dokument- og administrationsgebyret i medfør aftalelovens § 38 c, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til i alt 2.500 kr. Jeg stemmer således for, at disse omkostninger i alt skal nedsættes med 6.095 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.