Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i begyndelsen af august 2006 umiddelbart før en aktiesalgskampagne begyndte.

Sagsnummer: 230/2014
Dato: 14-12-2015
Ankenævn: Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i begyndelsen af august 2006 umiddelbart før en aktiesalgskampagne begyndte.
Indklagede: Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i begyndelsen af august 2006 umiddelbart før en aktiesalgskampagne begyndte.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank. Ifølge årsoversigten for 2005 havde klageren bl.a. i alt 236 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på cirka 234.000 kr. Aktierne var fordelt med 28 stk. i et kapitalpensionsdepot, 60 stk. i et ratepensionsdepot og 148 stk. i et såkaldt medejerdepot. Klageren havde desuden bl.a. en Medejerkonto med en negativ saldo på 100.000 kr. Engagementet var på personalevilkår. Efter det oplyste var årsagen klagerens parforhold med M, som var ansat i bankens hovedkontor. Parret blev gift i 2008.

Den 10. januar 2006 udfyldte banken et skema vedrørende klagerens profil for handel med værdipapirer. Ifølge skemaet, som ikke er underskrevet, var klagerens investeringshorisont mellem (2-5 år) og hendes risikovillighed høj.

Ved låneaftale udskrevet den 7. august 2006 ydede banken klageren et lån på 250.000 kr. til variabel rente for tiden 3 % om året. Lånet blev anvendt til køb af 205 stk. Roskilde Bank aktier den 10. august 2006.

I perioden 11. august 2006 - 17. september 2006 førte Roskilde Bank en aktiesalgskampagne. Kampagnen blev indledt med, at banken den 11. august 2006 udsendte et kampagnebrev til sine kunder.

Efter et aktiesplit i november 2006 i forholdet 1:2 havde klageren 706 stk. Roskilde Bank aktier i medejerdepotet ((148 stk.+205 stk.)x2=706).

I forbindelse med en aktieemission med tegningsperiode fra den 12. marts 2007 til den 3. april 2007 tegnede klageren yderligere 84 stk. Roskilde Bank aktier på grundlag af 706 tildelte og 134 købte tegningsretter.

Den 15. april 2008 underskrev klageren en investeringsprofil, hvorefter hendes nettoformue var 1-2 mio. kr. Klageren havde kendskab til og eventuel erfaring med investering i bl.a. aktier. Risikovilligheden var mellem svarende til tallet 7 på en skala fra 1-10, hvor 4-7 var mellem risiko. Klagerens tidshorisont var 10 år for pensionsmidler og 8 år for frie midler. I øvrigt fremgik bl.a.:

”…

Jeg er blevet oplyst om at jeg ud fra en investeringsmæssig betragtning har forholdsmæssig mange Roskilde Bank aktier, men jeg ønsker ikke at sælge dem, eller dele heraf. Jeg vender selv tilbage til banken når/hvis jeg senere ønsker at nedbringe/sælge beholdningen.

…”

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne

3.2 Køb foretaget umiddelbart før eller umiddelbart efter kampagneperioderne

Der tilbydes erstatning til kunder, der opfylder betingelserne i punkt 2.1 og punkt 2.4, og som har foretaget køb af Roskilde Bank aktier gennem Roskilde Bank

  1. i uge 30-32 i 2006 (24. juli 2006 – 10. august 2006) eller i uge 38-41 i 2006 (18. september 2006 – 15. oktober 2006), hvis det kan lægges til grund, (i) at kunden har modtaget bankens kampagnebrev og (for køb i uge 38-41) en opfølgning herpå eller tilsvarende anbefaling i forbindelse med kampagneperioden i 2006, og (ii) at kunden har købt aktier på baggrund heraf,

    Af ovennævnte afgrænsning følger således, at køb foretaget i andre perioder eller på baggrund af anden anbefaling end de nævnte, ikke omfattes af forligsaftalen og således ikke af Finansiel Stabilitets tilbud om forligsmæssig erstatning.

…”

Ved brev af 24. februar 2014 blev klageren tilbudt erstatning i henhold til forliget for aktiekøbet i forbindelse med emissionen i 2007. Klageren blev ikke tilbudt erstatning for aktiekøbet i 2006.

Klageren gjorde indsigelse over for både Finansiel Stabilitet og Forbrugerombudsmanden, der begge fastholdt, at klagerens aktiekøb 2006 ikke var omfattet af forliget. Begrundelsen var, at det ikke var godtgjort, at klageren havde modtaget en opfordring til aktiekøbet svarende til kampagnebrevet. Forligsaftalens punkt 3.2 var derfor ikke opfyldt. Klageren havde hverken klaget til Forbrugerombudsmanden, Finansiel Stabilitet eller Pengeinstitutankenævnet, før forliget blev indgået, og der var derfor efter forligsparternes opfattelse ikke en formodning for, at betingelsen var opfyldt.

Klageren har i forbindelse med sagen fremlagt bl.a. tre udtalelser af henholdsvis 26. maj 2014, 19. februar 2015 og 21. august 2015 fra hendes tidligere rådgiver i Roskilde Bank. Af udtalelserne fremgår bl.a.:

”…

Vi startede aktiesalgskampagnen i begyndelsen af august, hvor vi fik emnelister med telefonnumre på de kunder, der fik brev, og vi fik teksten til brevene for hver målgruppe.

Jeg ringede til [klageren] lige efter min ferie, dvs i begyndelsen af august, for at komme hurtigt i gang med salget, og fordi jeg vurderede hende som et godt salgsemne (vi havde en salgskonkurrence kørende i afdelingen)

Jeg brugte argumenterne fra brevteksten, og [klageren], der intet vidste om aktier, stillede ingen spørgsmål. Vi aftalte at [klageren] skulle komme ind i afdelingen og skrive under på et aktielån, og kort efter blev handelen gennemført, beløbet blev trukket på aktielånet, og aktierne lagt ind i et spærret aktielånsdepot.

Når jeg husker [klageren] skyldes det netop at det blev behandlet som personalekøb og at jeg derfor skulle påse de særlige regler herfor. For at have fokus på aktiesalget i denne korte periode, havde vi præmier (beskedne) til det team som solgte flest, og kom godt fra start. Derfor kickstartede vi aktiesalget med personalet køb.

Jeg har tidligere beskrevet at afdelingen fik angivet et beløb som vi SKULLE sælge aktier for, samt at der var et beløb til os pr. solgt aktie. Altså et økonomisk incitament til at sælge så meget som muligt. Opnåelse af budgetmål generelt, herunder salg af Roskilde Bank aktier havde stor betydning når der blev uddelt nytårsgratiale til afdelingsdirektøren. Jeg havde derfor en personlig interesse i at vi solgte så meget som muligt.

…”

Parternes påstande

Den 4. juli 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal erstatte tabet på hendes køb af aktier i Roskilde Bank aktier den 10. august 2006.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes aktiekøb i august 2006 er omfattet af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, idet købene er sket i den udvidede periode, jf. forligets punkt 3.2, og aktierne er anskaffet på baggrund af en anbefaling fra banken svarende til kampagnebrevet.

Det fremgår ingen steder, at det er en betingelse for erstatning, at kravet er anmeldt inden offentliggørelsen af forligsaftalen.

Rådgiveren kontaktede hende uopfordret i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til den aggressive kampagne, der var årsag til forligsaftalen, alene med det formål at opfordre hende til at købe Roskilde Bank aktier. Dette understøttes af udtalelserne fra rådgiveren.

Der er ikke grund til at tvivle på udtalelserne fra rådgiveren, der bekræfter, at hun fik en rådgivning svarende kampagnebrevet.

Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at aktiekøbet ikke var bestemt af den ubalancerede beskrivelse af fordele og ulemper i kampagnebrevet.

Hun er forsigtig og ordentlig med sin privatøkonomi, og investeringen og lånet på 250.000 kr. var et stort beløb for hende. Hun havde ikke indsigt i eller erfaring med værdipapirer. Hun ville ikke have foretaget investeringen, hvis hun ikke var blevet kontaktet, eller hvis fordele og ulemper ved investeringen var blevet fremlagt på en redelig og afbalanceret måde.

M’s ansættelse i bankens hovedkontor er sagen uvedkommende. Rådgiveren og den afdeling, som rådgiveren arbejdede i, havde ingen relation til hverken hende eller M. Dette var et bevidst valg netop med henblik på at undgå eventuelle habilitetsproblemer.

Bankens rådgivning var endvidere ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretlige regler som følge af den aggressive adfærd, den ubalancerede argumentation, den manglende investeringsprofil og den manglende kreditvurdering sammenholdt med hendes manglende viden om aktier.

Banken udnyttede, at hun stolede 100 % på rådgiveren. Hun havde ikke selv overvejet at købe aktier, men blev lokket til at købe. Rådgiveren, der havde en personlig økonomisk interesse i aktiesalget, omtalte investeringen unuanceret og i rosenrøde vendinger med det klare og eneste formål at få solgt flest mulige aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan afgøre, om klagerens aktiekøb er omfattet af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, idet forligsaftalen alene er underlagt parternes fortolkning.

Der er endvidere usikkerhed med hensyn til de faktiske omstændigheder, herunder om betydningen af dels rådgiverens og M’s ansættelse samme sted, dels klagerens ægteskab med M. En afgørelse heraf vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske i Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at klageren ikke har godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende. Klageren har heller ikke godtgjort årsagsforbindelse mellem en eventuel ansvarspådragende rådgivning og klagerens tab.

Forligsaftalen hverken indebærer eller understøtter, at klageren modtog ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med aktiekøbet den 10. august 2006.

Klageren har først klaget over rådgivningen efter, at forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet var blevet offentliggjort. Den omstændighed, at forligsparterne har vedtaget en formodningsregel til gavn for kunder, der har klaget, før forliget blev offentliggjort, medfører ikke, at klageren har krav på at blive omfattet heraf.

Selv hvis aktiekøbet skete på baggrund af en anbefaling fra banken, er det ikke i sig selv nok til, at der er ydet ansvarspådragende fejl i forbindelse med en eventuel rådgivning.

Klageren har været aktionær i hvert fald siden 2005, og har derfor ikke været ubekendt med, at investering i aktier kan være forbundet med tab såvel som gevinst.

Risikoprofilen, der er underskrevet af klageren, bekræfter, at klageren ønskede en stor beholdning Roskilde Bank aktier og høj risiko.

Klagerens ægteskab med M gør det tvivlsomt, hvordan klagerens bankforretninger blev håndteret.

På grund af den arbejdsmæssige relation mellem rådgiveren og M er der risiko for et habilitetsproblem.

Erklæringerne fra rådgiveren, som klageren har indhentet i forbindelse med klagesagen. kan ikke tillægges bevismæssig værdi

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

I 2006 gennemførte Roskilde Bank en aktiesalgskampagne i perioden fra den 11. august til den 17. september 2006.

Klageren foretog den 10. august 2006 et lånefinansieret køb af 205 stk. Roskilde Bank aktier for i alt cirka 250.000 kr. I forbindelse med en emission i banken i 2007 købte klageren yderligere aktier.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Klageren blev tilbudt erstatning i henhold til forliget for aktiekøbet i 2007, men ikke for aktiekøbet i 2006.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at aktiekøbet i 2006 ikke er omfattet af forligsaftalen, da det ikke er foretaget på baggrund af en opfordring fra banken svarende til kampagnebrevet, der blev udsendt til bankens kunder dagen efter købet.

I overensstemmelse med klagerens oplysninger lægger Ankenævnet til grund, at klageren blev kontaktet af sin rådgiver i Roskilde Bank, som tilbød hende det lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier, der blev gennemført dagen før aktiesalgskampagnen begyndte.

Ankenævnet finder, at når aktierne er købt på Roskilde Banks initiativ i den periode, der er omfattet af forliget eller i tidsmæssig tilknytning hertil, er der en formodning for, at købet er sket på grundlag af oplysninger om risikoen ved investeringen svarende til indholdet af den markedsføring, som Forbrugerombudsmanden har beskrevet. Der er endvidere en formodning for, at aktiekøbet ikke ville være sket, hvis rådgivningen havde indeholdt en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen.

Ankenævnet finder, at det herefter påhviler Finansiel Stabilitet at godtgøre, at klageren har modtaget en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringerne. Da denne bevisbyrde ikke er løftet, er Finansiel Stabilitet erstatningsansvarlig over for klageren.

Ankenævnet bemærker, at det er kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive - udtaler:

Vi lægger ved vurderingen af Finansiel Stabilitets erstatningsansvar endvidere vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som dog ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtrådte reglerne om god skik, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 46.

Alle medlemmer udtaler:

Vi finder, at Finansiel Stabilitet skal betale en erstatning til klageren. Erstatningen fastsættes skønsmæssigt, således at klageren stilles, som om hendes aktiekøb i 2006 er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Ankenævnets afgørelse

Finansiel Stabilitet skal inden 30 dage betale en erstatning til klageren, hvorved hun stilles, som om hendes aktiekøb i 2006 er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.