Indsigelse mod dispositioner vedrørende engagement i en årrække frem til 1996, hvor engagementet blev overført til et andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 52/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Ole Simonsen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Konto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod dispositioner vedrørende engagement i en årrække frem til 1996, hvor engagementet blev overført til et andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes dispositioner vedrørende hendes engagement i en årrække indtil 1996, hvor engagementet blev overført til et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
Klageren var kunde hos indklagede i en årrække frem til november 1996, hvor hun overførte sit engagement til et andet pengeinstitut.
Med overtagelse den 1. juni 1980 erhvervede klageren en fast ejendom. Den 3. juli 1980 blev der tinglyst et ejerpantebrev på 250.000 kr. på ejendommen. Under sagen er der fremlagt en genpart af ejerpantebrevet, som ikke er underskrevet af klageren.
Den 21. september 1988 blev der tinglyst en påtegning på ejerpantebrevet om respekt af fire realkreditlån, og om at meddelelser vedrørende ejerpantebrevet skulle tilgå indklagede.
Den 27. december 1988 underskrev klageren to aftaler med indklagede om oprettelse af henholdsvis en ratepension og en kapitalpension.
Ved anmeldelsesblanket underskrevet af klageren den 20. januar 1989 blev der knyttet en gruppelivsforsikring (Tryghedsgaranti) til klagerens kapitalpension.
Med klageren som debitor blev der oprettet en byggekredit med et maksimum på 750.000 kr., der skulle indfries senest den 1. juli 1989. Indklagedes sikkerhed for kreditten bestod af dels selvskyldnerkaution fra klagerens daværende ægtefælle, M, dels håndpant i ejerpantebrevet. Den under sagen fremlagte kopi af byggelånsaftalen er ikke underskrevet af klageren.
Ifølge afregninger mv., der er fremlagt under sagen, gennemførte indklagede i 1989 og årene fremover for klageren en række handler med værdipapirer og valuta.
Ifølge en skrivelse af 28. maj 1990 fra indklagede til klageren havde indklagede på klagerens anmodning hjemtaget et udlandslån på 640.000 DEM svarende til ca. 2,5 mio. DKK.
Ved årsskiftet 1991/1992 blev klagerens ejendom omprioriteret, idet de fire eksisterende lån blev omlagt til et nyt realkreditlån på 1.420.000 kr. Ejerpantebrevet rykkede for omprioriteringslånet.
Ifølge terminsopkrævninger, der er fremlagt under sagen, ejede klageren i 1992 yderligere tre ejendomme sammen med M.
I 1993 blev lånet i den ejendom, som klageren var eneejer af, omlagt til et nyt lån med en hovedstol på 1.475.000 kr. Det fremgår, at der i forbindelse hermed opstod problemer med hensyn til ejerpantebrevet, som ikke kunne findes.
Ved skrivelse af 21. juni 1993 bekræftede indklagede over for realkreditinstituttet, at man indestod for sletning af retsanmærkning vedrørende ejerpantebrevet.
Ved skrivelse af 6. september 1993 anmodede indklagede en advokat om at mortificere ejerpantebrevet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Eventuelle omkostninger vil blive betalt af os.
Omstændighederne omkring bortkomsten er, at ejerpantebrevet tidligere har ligget i depot hos os. Det menes udleveret personligt til kunden, men er ikke blevet slettet i vores EDB-system. Kunden kan umiddelbart ikke huske om det er modtaget, men har ledt efter det uden held."
Ifølge anbefalet skrivelse af 26. november 1993 til klageren fremsendte indklagede ejerpantebrevet med oplysning om, at omprioriteringen var færdigbehandlet, og at garantien over for realkreditinstituttet var frigivet.
I 1994 gennemførte indklagede en ny omprioritering af klagerens ejendom.
Ifølge en skrivelse af 2. marts 1995 fra indklagede til klageren og M sendte indklagede bl.a. ejerpantebrevet på 250.000 kr. i forbindelse med afslutningen på en omprioritering af såvel klagerens eneejede ejendom, som en fællesejet ejendom.
Klageren og M blev skilt omkring 1995. Der opstod i forbindelse hermed uenighed om adgangen til at hæve på en fælles kredit hos indklagede.
Ved skrivelse af 28. september 1995 til indklagede meddelte klagerens advokat, at M ikke uden klagerens skriftlige samtykke måtte hæve på fælleskontoen.
Klageren har fremlagt bl.a. bilag vedrørende en indbetaling til indklagede på 126.690 kr. den 16. april 1996. Samme dag blev der via klagerens konto overført 6.639,45 kr. til M's advokat.
Mellem klageren og M var der endvidere uenighed om bl.a. nogle forsikringsbetalinger vedrørende en fælles ejendom. I en skrivelse af 30. maj 1996 fra klagerens advokat til M's advokat blev det anført, at der burde være taget højde for forsikringsbetalingerne i forbindelse med klagerens betaling af 126.000 kr. til M.
Ved skrivelse af 31. maj 1996 meddelte indklagede klageren, at hun var frigjort for sin medhæftelse på fælleskontoen.
Med henblik på en omprioritering af sin ejendom underskrev klageren den 24. oktober 1996 et pantebrev vedrørende et nyt realkreditlån på 1.521.000 kr.
Den 6. november 1996 overførte klageren sit engagement med indklagede til et andet pengeinstitut, P.
Den 23. december 1996 blev pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet tinglyst med retsanmærkning om det eksisterende lån samt ejerpantebrevet.
Ved skrivelse af 24. januar 1997 til en repræsentant for klageren afslog indklagede at dække omkostningerne ved en mortifikation af ejerpantebrevet. Indklagede oplyste, at ejerpantebrevet var blevet udleveret ved et møde privat hos klageren og M, hvilket var blevet bekræftet af M, der havde oplyst, at ejerpantebrevet var blevet placeret i parrets boks i hjemmet. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Sluttelig kan oplyses, at ejerpantebrevet ikke siden 23.11.1993 har ligget til sikkerhed for kundernes engagement i banken, hvor ejerpantebrevet på daværende tidspunkt blev returneret til kunderne ved anbefalet brev. Ejerpantebrevet er ved en fejltagelse ikke blevet slettet i vores edb-systemer, hvorfor det har fremgået af depotudskrifter."
Ved dom af 7. juli 1998 blev ejerpantebrevet mortificeret.
Ved skrivelse af 11. april 2000 til indklagede anmodede klageren via en advokat om oplysninger om engagementet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"[Klageren] anmoder den 5. november 1996 om at få overført hele sit engagement i [indklagede] til [P].
Endvidere kører [klageren] en sag mod [et realkreditinstitut] i Realkreditankenævnet, idet der er blevet optaget lån i løbet af 1996, som efter [realkreditinstituttets] fremlæggelse skulle være udbetalt til [indklagede] og [klageren] har ikke kunnet se, at disse penge er kommet ind på hendes konto.
Jeg skal derfor anmode om at få fremsendt samtlige kontoudtog vedrørende [klagerens] engagement med [indklagede] fra 1. juni 1996 og frem til engagementet bliver ophævet den 5. november 1996.
Det er [klagerens] opfattelse, at der på dette tidspunkt er sket udbetaling af lånet til hendes mand på trods af, at [indklagede] har modtaget pengene i hendes navn. For at få klarlagt, hvordan pengestrømmen er gået, er det således nødvendigt at få fremlagt de nødvendige bilag.
Endvidere skal jeg anmode om at få en fuldstændig engagementsoversigt over [klagerens] mellemværende med [indklagede] pr. den 24. november 1995 til brug for vurdering af, hvorvidt de tal, der er indgået i bodelingen mellem [M] og [klageren] er korrekte. Dette drejer sig især om pensionsordninger samt parrets fælles kassekredit, konto […], idet denne konto efter [klagerens] opfattelse er misbrugt.
Jeg kan i den anledning oplyse, at jeg fra [klageren] har kontoudtog frem til den 5. maj og vil gerne have kontoudtog fra den 5. maj og frem til skæringstidspunktet den 25. november 1995 på kassekreditten.
Når jeg har modtaget ovenstående bilag, vil jeg sammen med [klageren] vurdere, hvorvidt denne eventuelt har et erstatningskrav mod [indklagede]."
Ved skrivelse af 19. april 2000 meddelte indklagede, at man på grund af tavshedspligten kun kunne oplyse om klagerens engagement. På grund af ombygning af afdelingen måtte der påregnes nogen ekspeditionstid. En del af de ønskede oplysninger kunne rekvireres hos P. Indklagede ville beregne sig sædvanligt ekspeditionsgebyr. Advokaten blev anmodet om at oplyse, hvilke dokumenter der herefter ønskedes tilsendt.
Ved skrivelse af 27. november 2000 anmodede klageren om oplysninger om sit engagement og om svar på "hvor blev pengene af?".
Ved skrivelse af 4. december 2000 sendte indklagede det materiale, som man var i besiddelse af. Indklagede forstod ikke baggrunden for klagerens spørgsmål om, hvor pengene blev af og bad klageren om at uddybe dette.
Trods en fornyet henvendelse fra klagerens i februar 2001 lykkedes det ikke at afklare spørgsmålet.
Parternes påstande.
Den 15. februar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal returnere "alle mine penge" og dække hendes omkostninger til bl.a. advokat og revisor.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede foretog en række dispositioner vedrørende hendes engagement, som hun ikke har givet samtykke til, og som har medført tab.
Bl.a. ejerpantebrevet på 250.000 kr., byggekreditten på 750.000 kr. og udlandslånet på 2,5 mio. kr. blev oprettet uden hendes viden og uden hendes underskrift.
Da hendes og M's fælles kassekredit blev spærret i forbindelse med skilsmissen, var der en gæld på 58.000 kr. Fem måneder senere var gælden trods spærringen steget til 400.000 kr.
Indbetalingen på 126.000 kr. skulle overføres til M's advokat. Der blev imidlertid kun overført ca. 6.000 kr., mens de resterende ca. 120.000 kr. forsvandt. Hun har ikke kunnet få oplyst, hvor pengene blev af.
Hun har heller ikke kunnet få vished for, at de fulde indeståender på kapitalpensionen og ratepensionen blev overført til P.
I en periode blev der betalt dobbelt præmie på Tryghedsgarantien.
Ved mortifikationen af ejerpantebrevet blev hun påført ikke ubetydelige omkostninger til advokat.
Indklagede har anført, at det er uklart, hvad klageren helt konkret klager over, og at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at forholde sig materielt til klagen.
Trods opfordring hertil fulgte klageren ikke op på sin henvendelse om engagementet i 2000/2001.
Allerede fordi der foreligger passivitet/forældelse bør indklagede frifindes.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder i forbindelse med sit engagement med indklagede, som kan medføre, at klageren har et krav mod indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.