Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af fælleslån i forbindelse med bodeling m.v.

Sagsnummer: 517/1999
Dato: 18-10-2000
Ankenævn: Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Pant - realisation
Ledetekst: Opgørelse af fælleslån i forbindelse med bodeling m.v.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører opgørelsen af klagerens og dennes tidligere ægtefælles engagement hos indklagede i forbindelse med parrets bodeling.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 10. oktober 1995 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle M et billån på 174.000 kr., som skulle afvikles med en kvartårlig ydelse på 8.734 kr. Indklagede fik efter det oplyste sikkerhed i den købte bil.

Samtidig ydede indklagede klageren og M en kassekredit med et maksimum på 5.000 kr.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren og M den 6. september 1997 blev et tidligere stiftet forbrugslån forhøjet med ca. 34.000 kr. til 197.208 kr., som skulle afvikles med 3.300 kr. månedligt. Klageren og M underskrev samtidig en pantsætningserklæring, hvorefter et ejerpantebrev på 170.000 kr. i parrets ejendom blev stillet til sikkerhed for opfyldelse af deres forpligtelser af enhver art over for indklagede.

I november 1997 ophævede klageren og M samlivet, og de blev efterfølgende skilt. Klageren har anført, at hun ved samlivsophævelsen anmodede indklagede om, at hendes og M's konti blev opdelt.

Ultimo 1997 var saldoen på billånet 157.277 kr.; saldoen på forbrugslånet var 196.491 kr. Ydelserne på billånet og forbrugslånet blev betalt via klagerens og M's fælles budgetkonto.

I marts 1998 solgte M parrets bil for 140.000 kr. Heraf indgik den 30. marts 1998 40.500 kr. på billånet, idet M anvendte 99.500 kr. til køb af en anden bil. Billånets saldo var efter indsætningen 112.465 kr.

Klagerens og M's ejendom blev solgt med overtagelse 1. august 1998. Indklagede har oplyst, at der fremkom et provenu på 123.908,24 kr. til indklagede i henhold til ejerpantebrevet. Heraf blev 107.000 kr. den 6. august 1998 indsat på billånet, mens kassekreditten, der i praksis fungerede som klagerens konto, blev krediteret med 16.908,24 kr. Samme dag blev 36.000 kr. overført fra billånet og indsat på M's særskilte konto; endvidere blev der fra budgetkontoen hævet 15.205,61 kr., som overførtes til klagerens kassekredit, hvis saldo herefter var 0 kr. Billånets saldo var efter disse posteringer 34.969 kr. (negativ).

Indklagede har anført, at baggrunden for disponeringen af provenuet fra ejendommen var, at man forud for salget havde accepteret overtræk på løbende konti, som skulle indfris ved salget af ejendommen.

I april 1999 henvendte klageren sig til advokat vedrørende mellemværendet med indklagede. Under en korrespondance med indklagede anførte advokaten ved skrivelse af 17. september 1999, at klageren ikke i fuldt omfang var godskrevet provenuet ved salget af parrets bil og den faste ejendom. Heroverfor anførte indklagede ved skrivelse af 26. november 1999, at provenuet fra ejendommen var anvendt til inddækning af overtræk på diverse konti samt til nedbringelse af lån. Udskiftning af bilen var sket i fuld forståelse med klageren.

Den 17. august 1999 overtog M billånets restgæld på 54.954 kr. Af kontoudtog fremgår, at der den 17. oktober og 10. november 1998 var overført henholdsvis 21.500 kr. og 10.000 kr. fra lånet til budgetkontoen, hvorved overtræk på kontoen blev inddækket.

Med hensyn til overførslerne den 17. oktober og 10. november 1998 til budgetkontoen har indklagede anført, at budgetkontoen på dette tidspunkt fortsat stod i begges navne. Overførslerne er blevet anvendt til inddækning af overtræk opstået som følge af rentebetaling, restskat og ydelser på fælleslån.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. december 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at hele salgssummen fra parternes bil skal godskrives billånet, samt at provenuet ved salget af den faste ejendom skal godskrives primært forbrugslånet samt sekundært kassekreditten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har pr. 21. juni 2000 foretaget en ændret opgørelse af sit tilgodehavende hos klageren. Heraf fremgår:

"

Indgået pr. 30.3.1998 - byttesum bil

kr.

40.500,00

Indgået pr. 17. august 1999 ved overtagelse af restgæld ([M])

kr.

54.954,00

-

renter af salgssum

kr.

140.000,00

med fradrag af ind-

betaling pr. 30.3.98

kr.

40.500,00

Renter af

kr.

99.500,00

i perioden 30/3-98

til 17/-1999 à 11%



kr.

15.053,12

kr.

39.900,88

I alt indgået til fradrag for [klageren] (værdi pr. 30/3-98)

kr.

80.400,88

at

banken i overensstemmelse med ovennævnte kan opgøre fordringen hos[klageren] som følger

Restgæld pr. d.d. fælles lån

kr.

182.564,21

+ renter til dato

kr.

1.588,58

kr.

184.152,79

Restgæld [kassekreditten]

kr.

10.777,34

+ renter til dato

kr.

10,16

kr.

10.787,50

I alt fordring brutto

kr.

194.940,29

med fradrag af "manglende fradrag fra bil":

Salgssum

kr.

140.000,00

Indgået jvnf. ovenfor

kr.

80.400,88

"Manglende fradrag"

kr.

59.599,12

Renter af "manglende fradrag" i perioden

30/3-1998 til dato à gns. 11% p.a.

kr.

14.566,68

kr.

74.165,68

I alt fordring pr. dags dato

kr.

120.774,61"

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun gav tilladelse til salget af bilen på betingelse af, at salgssummen blev afskrevet på indklagedes tilgodehavende. Det skete imidlertid ikke.

Provenuet fra salget af ejendommen på ca. 124.000 kr. skulle afskrives på forbrugslånet, hvis saldo den 1. august 1998 var 184.666 kr. ekskl. renter. Med fradrag af provenuet fra ejendomssalget ville saldoen herefter være 60.666 kr.

Indklagede har anført, at man efter den ændrede opgørelse pr. 21. juni 2000 har kompenseret klageren fuldt ud for, at provenuet for salget af bilen på 140.000 kr. ikke i marts 1998 blev godskrevet billånet.

Indklagede var berettiget til at anvende provenuet fra salget af ejendommen som sket, idet ejerpantebrevet lå til sikkerhed for ethvert mellemværende, som klageren og M havde med indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I marts 1998 blev klagerens og dennes tidligere ægtefælles bil solgt for 140.000 kr. Heraf blev - den 30. marts 1998 - alene 40.500 kr. anvendt til nedskrivning af det fælles billån, idet den tidligere ægtefælle med samtykke fra indklagede anvendte 99.500 kr. til køb af en ny bil. Dette var, således som det også må anses for erkendt af indklagede, ikke berettiget i forhold til klageren, idet hele beløbet skulle have været anvendt til nedskrivning af billånet, hvis saldo pr. 30. marts 1998 herefter ville have været 12.965 kr.

Ved salget i august 1998 af klagerens og dennes tidligere ægtefælles ejendom opnåedes et provenu på ca. 124.000 kr., hvoraf ca. 17.000 kr. blev indsat på kassekreditten, medens 107.000 kr. den 6. august 1998 blev indsat på billånet. Selv om ejerpantebrevet i ejendommen var pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse påhvilende klageren og dennes tidligere ægtefælle, var indklagede efter Ankenævnets opfattelse som følge af samlivsophævelsen forpligtet til i første række at anvende provenuet til afskrivning på fællesgæld eller i hvert fald gæld opstået forud for samlivsophævelsen. Ankenævnet finder derfor, at indklagede i forhold til klageren ikke var berettiget til at indsætte det nævnte beløb på 107.000 kr. på billånet, idet gælden ifølge dette - når bortses fra et beløb på 12.965 kr., jf. foran - måtte betragtes som gæld, der alene påhvilede klagerens tidligere ægtefælle og var stiftet efter samlivsophævelsen. Ankenævnet finder herefter, at beløbet på 107.000 kr. den 6. august 1998 i stedet burde have været indsat på det fælles forbrugslån, og at klagerens hæftelse for restgælden på dette lån derfor skal nedskrives med 107.000 kr. med tillæg af renter fra den 7. august 1998.

Klagerens aktuelle gæld til indklagede kan herefter opgøres til gælden ifølge forbrugslånet nedskrevet som anført med tillæg af en gæld vedrørende billånet på 12.965 kr. med tillæg af renter fra den 31. marts 1998 og med tillæg af gælden ifølge kassekreditten, som ifølge indklagedes opgørelse af 21. juni 2000 udgjorde 10.787,50 kr. pr. denne dato.

Som følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at klagerens gæld til indklagede skal opgøres som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.