Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
| Sagsnummer: | 112/2007 |
| Dato: | 30-08-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Check - udenlandsk check
Check - falsk check |
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en falsk udenlandsk check, der blev indsat på klagerens konto som betaling ved klagerens salg af en motorcykel.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er kunde i indklagedes Vejle afdeling, solgte i begyndelsen af 2007 via Internettet en motorcykel for en købesum på 30.000 kr. Køberen præsenterede sig som en engelsk kvinde, der ville købe motorcyklen til sin søn, som senere skulle flytte til Danmark.
I begyndelse af februar 2007 informerede klageren sin sædvanlige rådgiver i Vejle afdelingen om handlen. Klageren har anført, at han spurgte rådgiveren, om det med hensyn til forfalskning m.v. var sikkert at modtage checks fra udlandet. Rådgiveren svarede, at det ikke var noget problem, da indklagede ville være i stand til at gennemskue/opdage en eventuel falsk check. Rådgiveren anbefalede, at han forlangte en bankcheck eller endnu bedre en bankoverførsel. Han anmodede derfor køber om at overføre købesummen via en bankoverførsel, hvilket hun indvilgede i. Indklagede har anført, at klageren spurgte, hvordan han sikrest fik pengene fra køberen i udlandet, og blev informeret om, at det sikreste var en bankoverførsel. Klageren fik at vide, at han under ingen omstændigheder skulle acceptere en privat udstedt check, og at en bankcheck måtte anses for at være det næstsikreste. Klageren oplyste, at han ville bede køberen om en bankoverførsel.
Den 12. februar 2007 modtog indklagede en bankcheck på 7.550 GBP udstedt til klageren af The Royal Bank of Scotland.
Modværdien af checkbeløbet, som udgjorde 84.328,63 kr. efter fradrag af et gebyr til indklagede på 100 kr., blev indsat på klagerens konto med posteringsteksten "indbetaling".
Ved skrivelse af 13. februar 2007 informerede indklagede klageren om modtagelsen af den udenlandske check og indsættelsen af checkbeløbet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Afregning af såvel egne som fremmede checks sker med dækningsforbehold og med forbehold for omkostninger og rentetab ved indløsning i udlandet. …"
Klageren har anført, at han efter indsættelsen ringede til Vejle afdelingen. Hans sædvanlige rådgiver var på ferie, og han talte derfor med en anden medarbejder. Han meddelte medarbejderen, at det indsatte beløb var større, end han havde forventet. Medarbejderen undersøgte sagen og forklarede, at der var tale om en engelsk check udstedt til ham, at det hele var, som det skulle være, og at det var korrekt, at pengene var blevet indsat på hans konto. Indklagede har anført, at klageren ikke har kunnet oplyse, hvem han talte med, og at man ikke har nogen optegnelser om den pågældende opringning.
Klageren har oplyst, at han aftalte med køber at returnere det overskydende beløb til købers søn i Nigeria.
Den 21. februar 2007 hævede klageren 44.000 kr. via indklagedes Herning afdeling. Samme dag sendte klageren ved en ekspedition på Herning postkontor 7.254,14 USD til en beløbsmodtager i Nigeria via Western Union. Ved overførslen betalte klageren 44.070 kr., hvoraf 2.070 kr. var gebyr.
Den 26. februar 2007 kl. 09.58 sendte indklagedes korrespondentbank i England en meddelelse om returnering af checken på grund af falsk. Indklagede hævede checkbeløbet (modværdien af GBP 7.550) med tillæg af udenlandske omkostninger (modværdien af 15 GBP) og indklagedes gebyr for returnering af check (250 kr.) i alt 84.527,89 kr. på klagerens konto. Indklagede sendte en meddelelse om returneringen til klageren.
Samme dag, den 26. februar 2007 kl. 18.56, overførte klageren via Western Union yderligere 7.565 kr. til samme beløbsmodtager. Ved overførslen betalte klageren 8.000 kr. inkl. gebyr på 435 kr.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:
"…
8. Forbehold ved indbetalinger
Indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, bogføres af banken med det forbehold, at banken modtager beløbet. …"
Parternes påstande.
Den 13. april 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 52.070 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hans tab på 52.070 kr. i forbindelse med den falske check.
Han blev på intet tidspunkt informeret om nogen form for risiko eller grund til bekymring. Tværtimod oplyste indklagede ved hans første henvendelse, at man var i stand til at gennemskue/opdage en eventuel falsk check. Ved forespørgslen efter indsættelsen af checkbeløbet fik han at vide, at det hele var, som det skulle være, og at det var korrekt, at pengene stod på hans konto. Checken blev sendt direkte til indklagede, som alene håndterede denne. Han havde ingen grund til at tro andet, end at pengene var reelle og sikre som "penge i banken".
Indklagede bør i hvert fald erstatte hans tab på 8.000 kr. ved overførslen den 26. februar 2007, idet denne overførsel kunne have været undgået, hvis indklagede øjeblikkeligt havde informeret ham om, at checken var blevet returneret på grund af falsk.
Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet korrekt ved sin henvendelse i begyndelsen af februar 2007, idet han blev anbefalet kun at acceptere en bankoverførsel.
Klageren informerede ikke om, at han skulle tilbageføre en del af checkbeløbet, og man har derfor ikke haft anledning til at rådgive klageren i forbindelse hermed.
De 44.000 kr., der blev anvendt til den første tilbageførsel, blev bestilt i Vejle afdelingen og afhentet i indklagedes afdeling i Herning. Klageren oplyste ikke, til hvilket formål pengene skulle bruges hverken i forbindelse med bestillingen eller afhentningen.
De 8.000 kr. til den anden forsendelse blev fremskaffet ved bl.a. flere kontanthævninger i bankautomater.
Meddelelsen til klageren om, at den falske check var returneret, blev sendt straks efter, at man var blevet bekendt hermed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved henvendelsen til sin sædvanlige rådgiver hos indklagede i begyndelsen af februar 2007 fik klageren at vide, at det sikreste var at få købesummen for motorcyklen betalt via en bankoverførsel. Ved modtagelsen af bankchecken den 12. februar 2007 og indsættelsen af beløbet på klagerens konto tog indklagede sædvanligt dækningsforbehold, og indklagede havde ikke i forbindelse med denne ekspedition særlig anledning til at drøfte betydningen af forbeholdet med klageren. Det af klageren anførte om, at han meddelte en medarbejder, hvis navn han ikke kan oplyse, at det indsatte beløb var større end forventet, giver ikke grundlag for at fastslå, at indklagede var eller burde have været bekendt med, at en del af checkbeløbet skulle returneres til køberen. På denne baggrund finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede er erstatningsansvarlig som følge af mangelfuld eller utilstrækkelig rådgivning.
Den 26. februar 2007 modtog indklagede meddelelse om, at checken var returneret som falsk, og indklagede sendte samme dag en meddelelse til klageren herom. Det kan efter Ankenævnets opfattelse ikke bebrejdes indklagede, at man ikke forsøgte at kontakte klageren telefonisk eller via e-mail den 26. februar.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.