Indsigelse i forbindelse med kurssikring af realkreditlån.
| Sagsnummer: | 82/2007 |
| Dato: | 30-08-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Indsigelse i forbindelse med kurssikring af realkreditlån. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse vedrørende indklagedes rådgivning ved kurssikringen af et omprioriteringslån.
Sagens omstændigheder.
Den 22. august 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende klagerens realkreditlån hos Nordea Kredit, der var tilmeldt et gældsplejesystem. Nordea Kredit lånet var et variabelt forrentet rentetilpasningslån på nominelt 675.000 kr.
På baggrund af henvendelsen fra indklagede drøftede klageren med indklagedes medarbejder A en omprioritering, herunder en tillægsbelåning af ejendommen.
Den 8. september 2005 rekvirerede indklagede hos en ejendomsmægler en vurdering af ejendommen til brug for optagelsen et nyt realkreditlån.
Af vurderingsanmodningen fremgår, at klagerens ejendom havde en offentlig vurdering på 1,6 mio. kr. Anmodningen er påført ejendomsmæglerens oplysning om, at ejendommen havde en skønnet kontantpris på 3 mio. kr. Vurderingen er dateret 14. september 2005.
Indklagede har oplyst, at medarbejderen A havde ferie fra omkring den 13. september til omkring den 7. oktober 2005. Medarbejderen B kontaktede den 26. og 27. september 2005 klageren med oplysning om mæglerens vurdering. Obligationskursen på de obligationer, som klagerens lån skulle hjemtages i, var den 27. september 2005 96,76, men klageren ønskede ikke at kurssikre på dette tidspunkt.
Klageren har anført, at han, mens A havde ferie, drøftede omprioriteringen med B, der spurgte, hvorfor han ikke optog et realkreditlån på 1 mio. kr., ligesom han burde have en kassekredit på 400.000 kr. B's oplysninger gjorde ham usikker, da A tidligere havde sagt, at han kunne klare 675.000 kr.
Den 27. oktober 2005 indgik klageren aftale om konverteringssikring vedrørende et 30-årigt 4 % afdragsfrit obligationslån på 950.000 kr. Obligationerne blev kurssikret til kurs 94,35 med afvikling den 1. december 2005.
I november 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede om forløbet af omprioriteringen. Klageren anførte, at det havde kostet ham 30.000 kr. i kurstab, at ekspeditionen af omprioriteringen ikke var færdig, inden A gik på ferie. Indklagede afviste at kompensere klageren med henvisning til, at indklagede flere gange, bl.a. den 27. september 2005, havde tilrådet kurssikring.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. marts 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.000 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren 7.980 kr., men har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det ved den første drøftelse med A alene blev drøftet at omlægge lånet uden friværdibelåning. Han gav accept til at hjemtage lånet med det samme. A oplyste, at det var nødvendigt at få huset vurderet igen, da der var gået for lang tid siden sidst. Vurderingen ville kun tage en uge, og A lovede at få det hele på plads inden sin ferie.
Det tog imidlertid væsentligt længere tid med vurderingen.
Han var i afdelingen, mens A var på ferie, for at spørge til vurderingen af huset, og han talte da med medarbejderen B. B spurgte, hvorfor han ikke lånte noget mere, når han var i gang, og at han sagtens kunne låne 1mio. samt få en kassekredit på 400.000 kr.
B's oplysninger forvirrede ham og gjorde ham usikker. Han var ikke i tvivl om, hvornår han skulle kurssikre, men om han kunne klare det, som B havde oplyst. Han ventede derfor på, at A kom tilbage fra ferie.
Da A var tilbage fra ferie, spurgte han, hvorfor A ikke havde oplyst, at han kunne låne mere end de 675.000 kr., hvilket A gled af på. Han nævnte B's forslag og sin bekymring om at kunne klare dette. A svarede, at han blot kunne have sagt ja til B's forslag, og hvis han ikke kunne klare det, var der tale om dårlig rådgivning, og så ville indklagede hæfte for det, han ikke kunne klare. Som almindelig bankkunde kunne han ikke vide dette.
A foreslog ham herefter et lån på 950.000 kr. og ikke 1 mio., og at han ikke skulle have en kassekredit på 400.000 kr. Det var blot kollegaen, der ville sælge, oplyste A. På dette tidspunkt var obligationskurserne på vej ned, og A foreslog, at han kunne vente nogle dage for at se, om udviklingen vendte.
Mens han har været kunde hos indklagede, har han lagt vægt på, at det var indklagede, der havde forstand på bankvirksomhed, og at han var afhængig af rådgivningen fra indklagedes medarbejdere.
Indklagede har anført, at medarbejderen A har oplyst, at udgangspunktet for drøftelserne med klageren var, at klageren ikke skulle betale mere i ydelse på det nye lån. A foreslog derfor et mindre lån end det forslag, klageren modtog fra andre medarbejdere hos indklagede.
Da klageren havde besluttet sig for at foretage en tillægsbelåning, rekvirerede A den 8. september 2005 en vurdering af klagerens ejendom. Vurderingen, der er dateret den 14. september 2005, formodes at være modtaget i afdelingen den følgende dag.
Den 26. og 27. september 2005 orienterede medarbejderen B klageren om vurderingen samt oplyste, at lånet nu kunne kurssikres. Kursen var den 27. september 96,76.
Kursen på den omhandlede obligationsserie var højst i ugen fra den 19.-26. september 2005, hvor kursen en dag nåede op på 97,6. Havde indklagede orienteret klageren om ejendomsvurderingen forud for dette tidspunkt, ville klageren have haft mulighed for at kurssikre lånet til en bedre kurs end kurs 96,76. På denne baggrund har indklagede godtgjort klageren kursforskellen 0,84 point til (97,6-96,76) af lånet på 950.000 kr.
Klageren kunne have kurssikret lånet til kurs 96,76 den 27. september 2005. Klageren bør ikke tillægges erstatning for kursudviklingen til kurs 94,35, da der i dansk ret er en almindelig tabsbegrænsningspligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren på baggrund af indklagedes henvendelse ultimo august 2005 rettede henvendelse med henblik på at drøfte en eventuel omprioritering af sin ejendom, i første omgang uden en tillægsbelåning. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren på dette tidspunkt konkret anmodede indklagede om at iværksætte en omprioritering af det eksisterende lån til et lån af samme størrelse.
Efter at klageren havde udtrykt interesse for en friværdibelåning, rekvirerede indklagede den 8. september 2005 en vurdering hos en ejendomsmægler. Vurderingen forelå omkring den 15. september 2005. Indklagede kontaktede imidlertid først klageren den 26. og 27. september 2005 med oplysning om vurderingen. Indklagede har erkendt, at dette var en fejl, og har godtgjort klageren det kurstab, han blev påført ved at være frataget muligheden for at foretage kurssikring tidligere. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren yderligere kompensation for kurstab som følge af, at kursniveauet efter den 27. september 2005 var vigende frem til den 27. oktober 2005, hvor klageren foretog kurssikring. Det bemærkes herved, at klageren selv må bære risikoen for, at han ikke kunne kurssikre den 27. september 2005, fordi han ønskede at drøfte spørgsmålet om lånets størrelse med sin sædvanlige rådgiver, som var på ferie.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.