Spørgsmål vedrørende tidspunkt for hjemtagelse af ejerskiftelån.
| Sagsnummer: | 113/1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende tidspunkt for hjemtagelse af ejerskiftelån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved købsaftale af 20. og 21. december 1993 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelse den 15. marts 1994. Købesummen på 745.000 kr. skulle berigtiges ved et kontantlån på 595.000 kr. og en udbetaling på 150.000 kr. Købsaftalen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af købesummen, såfremt der skete ændringer i den ydelse, der var forudsat vedrørende ejerskiftelånet. Køber skulle dog acceptere en ydelsesstigning på op til 2.000 kr. årligt. Købsaftalen blev godkendt af indklagede, der er klagerens pengeinstitut.
Den 28. marts 1994 modtog indklagedes Hjørring afdeling udbetalingsfuldmagt og tinglyst ejerskiftelånspantebrev fra klagerens advokat med anmodning om hjemtagelse af lånet. Af advokatens skrivelse af 25. marts 1994 fremgår bl.a.:
"Jeg anmoder om, at [indklagede] på grund af en reguleringsbestemmelse i slutsedlen effektuerer lånet efter nærmere aftale med [klageren], idet sælger - selvom der er tale om et kontantlån - har en interesse i, at lånet effektueres på et tidspunkt, hvor kurserne er gunstige.
...........
Kopi af nærværende skrivelse er samtidig hermed tilstillet [klageren]."
Ved indklagedes skrivelse af 8. april 1994 blev klageren anmodet om at kontakte indklagede vedrørende hjemtagelsen af lånet.
Lånet blev afregnet den 4. oktober 1994, hvorefter købesummen blev reguleret med 79.661,14 kr. til køber.
Det er under sagen oplyst, at regulering af købesummen kunne være undgået, såfremt lånet var hjemtaget i perioden 29. marts - 13. april 1994, bortset fra 30. marts og 5. april. Efterfølgende nåede kursen ikke et niveau, hvor lånet kunne hjemtages, uden at reguleringsklausulen skulle tages i anvendelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 79.661,14 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 1. marts 1995, til betaling sker.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved ikke at hjemtage lånet i perioden frem til den 13. april 1994. Ved advokatens skrivelse blev indklagede gjort opmærksom på reguleringsklausulen i købsaftalen og burde derfor have påset, at lånet blev hjemtaget til det aktuelle kursniveau, hvorved han ville have undgået reguleringen. I perioden omkring ejendomssalget og et samtidigt køb af andelsbolig var han jævnligt i kontakt med indklagede, hvorfor der var rig lejlighed til at drøfte hjemtagelsen af lånet. Indklagede var endvidere bekendt med, at han kunne træffes telefonisk hver dag efter ca. kl. 15.
Indklagede har anført, at man indtil modtagelsen af advokatens skrivelse intet havde haft at gøre med ekspeditionen af ejerskiftelånet. Det fremgår af fremsendelsesskrivelsen, at hjemtagelse af lånet skulle ske efter forudgående aftale med klageren. Efter flere forgæves forsøg på telefonisk kontakt til klager med henblik på dennes stillingtagen til effektuering af ejerskiftelånet fremsendtes skrivelsen af 8. april 1994. Klageren reagerede ikke før efter den 13. april 1994, hvor kursen var faldet. I håb om stigende kurser besluttede klageren at afvente situationen. Herefter var der jævnligt kontakt med klageren. Lånet blev afregnet den 4. oktober 1994 efter aftale med klageren. Indklagede er uden ansvar for, at lånet ikke blev hjemtaget i perioden frem til 13. april 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede kunne eller burde have hjemtaget lånet, forinden der var truffet aftale med klageren herom. Det fremgik af klagerens advokats skrivelse af 25. marts 1994, der omtaler klagerens interesse i lånets effektuering på et tidspunkt, hvor kurserne er gunstige, at klageren havde modtaget kopi. Uanset at afdelingens angivelse af, at man inden afsendelsen af skrivelsen af 8. april 1994 flere gange telefonisk havde søgt kontakt med klageren, ikke understøttes af andre oplysninger i sagen, finder Ankenævnet, at det ville være nærliggende for klageren, der kunne konstatere, at afdelingen trods indholdet af skrivelsen af 25. marts 1994 ikke satte sig i forbindelse med ham, selv at kontakte afdelingen, hvilket han imidlertid ikke gjorde, heller ikke under sine kontakter om andre spørgsmål.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at klageren er afskåret fra at rejse krav over for indklagede om erstatning for det tab, han led ved rentestigningen i perioden efter at indklagede den 28. marts 1994 modtog sagens dokumenter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.