Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om salg af aktier i Vestas Wind Systems i marts 2006.

Sagsnummer:	125/2006
Dato:	08-11-2006
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:	Indsigelse mod rådgivning om salg af aktier i Vestas Wind Systems i marts 2006.
Indklagede:	Lollands Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes rådgivning om salg af Vestas Wind Systems aktier i marts 2006.

Sagens omstændigheder.

Den 24. marts 2006 henvendte klageren sig til indklagede, hvor hun købte 12 bankaktier til en kursværdi på 4.800 kr. I forbindelse med ekspeditionen anbefalede indklagede klageren at sælge 500 stk. aktier i Vestas Wind Systems, som beroede i klagerens depot. Klageren fulgte anbefalingen og solgte aktierne til den aktuelle kurs, som var 130,50, svarende til en kursværdi på 65.250 kr.

Efterfølgende steg kursen på Vestas aktier, og klageren gjorde indsigelse imod indklagedes rådgivning.

Den 3. april 2006 genkøbte klageren 400 stk. Vestas aktier til kurs 156 svarende til en kursværdi på 62.400 kr.

Parternes påstande.

Den 4. maj 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun henvendte sig til indklagede for at købe bankaktier for ca. 5000 kr., som hun havde sparet op. Den ekspederende medarbejder så på sin skærm, at hun havde Vestas aktier i sit depot, og anbefalede hende at sælge dem.

Hun var uforberedt på denne situation og var ikke indstillet på at sælge. Hun var glad for aktierne og oplyste, at hun havde læst, at selskabet havde fået nye ordrer. Ifølge indklagedes medarbejder var aktien meget usikker, idet selskabet var i store økonomiske vanskeligheder. Om få dage skulle selskabet aflægge regnskab, og det forventedes at blive negativt. Selskabet var også i risiko for at blive opkøbt af konkurrenter på området. Der var ikke grænser for alt det negative, der kunne siges om aktien, og hun følte sig derfor presset til at sælge.

Det bestrides, at hun skulle have sagt, at hun havde tjent godt på aktien, hvilket alene er udtryk for indklagedes egen opfattelse. Hun har alene på forespørgsel oplyst, at hun havde købt aktierne for længe siden.

Efterfølgende viste det sig, at indklagedes oplysninger var urigtige, og at kursen steg væsentligt. Indklagede har vildledt hende til at sælge og bør godtgøre hende tabet herved, svarende til ca. 100 aktier, således at hun stilles, som om aktierne ikke var blevet handlet.

Indklagede har anført, at klagerens depot i forbindelse med ordren om køb af bankaktier blev gennemgået af en investeringsrådgiver, hvilket er sædvanligt.

En væsentlig andel af klagerens samlede depotværdi var placeret i Vestas aktier. Klageren fik oplyst den aktuelle kurs og blev informeret om, at Vestas var regnskabsaktuel, og at et flertal af iagttagere forventede, at regnskabet ikke var positivt. Klageren oplyste, at hun havde tjent godt på Vestas aktierne, idet hun ikke havde givet ret meget for dem. Klageren blev foreslået at sælge aktierne og derved tage gevinsten hjem. Forslaget var begrundet i, at gevinsten var skattefri, og at en væsentlig del af den samlede depotværdi var bundet i denne ene aktie, som efter indklagedes vurdering var en risikoaktie.

Klageren gav udtryk for, at hun var glad for sine Vestas aktier, og at hun ikke kunne bestemme sig. Klageren blev derfor forslået at tænke over det et par dage og så vende tilbage. Klageren besluttede sig imidlertid for at sælge med det samme og fik efter anmodning udleveret salgsnotaen, der ellers normalt udskrives centralt og sendes med post.

Det bestrides, at klageren blev presset til at sælge.

Indklagede er uden ansvar for den efterfølgende kursudvikling.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at indklagede på utilbørlig måde pressede klageren til aktiesalget den 24. marts 2006. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede vildledte klageren, eller at indklagede i øvrigt ved sin rådgivning i forbindelse med salget har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder herefter, at klageren selv må bære ansvaret for salget.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.