Afgørelse

Indsigelse mod restgæld på lån.

Sagsnummer:	193 /2000
Dato:	29-12-2000
Ankenævn:	John Mosegaard, Jette Frøland, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Inkasso - rykkergebyrer Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso Udlån - ydelse Inkasso - hæftelse Inkasso - forældelse Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst:	Indsigelse mod restgæld på lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning.

Klageren i denne sag har gjort indsigelse imod et krav fra indklagede om betaling af en restgæld vedrørende et lån etableret i 1989.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 28. juni 1989 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 10.000 kr. med fast rente 1,8% pr. måned. Lånets hovedstol med tillæg af renter i låneperioden, 2.470,40 kr., og administrationsgebyr, 240 kr., i alt 12.710,40 kr., skulle afvikles med 24 månedlige ydelser af 529,60 kr. første gang den 1. august 1989. Af gældsbrevets almindelige bestemmelser fremgår bl.a.:

"4. Ekstraomkostninger:

Foruden lånebeløbet samt renter kan [indklagede] kræve særskilt betalt af debitor:

a) [Indklagedes] udgifter i tilfælde af, at aftalen om lånet ikke overholdes, herunder et af [indklagede] fastsat gebyr for rykkerskrivelser samt inkassoomkostninger."

Lånet kom i restance med ydelsen for juli 1990. Klageren blev rykket for ydelsen henholdsvis den 13. og 27. juli 1990. For hver rykker beregnede indklagede sig et gebyr på 50 kr., som blev debiteret lånet. Restancen blev inddækket i august 1990.

Den 25. september 1990 rykkede indklagede for betaling af ydelsen for september 1990. Rykkergebyret udgjorde 125 kr. Den 4. oktober 1990 blev der indbetalt en ydelse, men da lånet fortsat var i restance med én ydelse, blev der rykket på ny henholdsvis den 12. og 26. s.m. Rykkergebyret var 125 kr. pr. rykker. Restancen blev inddækket den 13. november 1990.

Henholdsvis den 11. og den 25. januar 1991 rykkede indklagede for betaling af ydelsen for januar 1991. Rykkergebyret var 125 kr. pr. rykker. Restancen blev inddækket den 12. februar 1991.

I 1991 opstod endvidere en restance vedrørende ydelsen for juli måned.

Af kontoudskriften fremgår følgende posteringer i perioden 28. juni - 5. september 1991:

Dato	Tekst	Beløb	Saldo
28. juni 1991	Rente	30,97	1.452,98
15. juli 1991	Rykkergebyr	125,00	1.577,98
28. juli 1991	Rente	26,56	1.604,54
29. juli 1991	Rykkergebyr	125,00	1.729,54
7. august 1991	Ydelse	529,60	1.199,94
15. august 1991	Rykkergebyr	125,00	1.324,94
28. august 1991	Rente	24,83	1.349,77
29. august 1991	Rykkergebyr	125,00	1.474,77
5. september 1991	Rente	529,60	945,17

Under henvisning til en rykkerskrivelse, som indklagede fremsendte den 12. september 1991, gjorde klageren og dennes ægtefælle ved skrivelse af 26. september 1991 indsigelse imod indklagedes krav om yderligere betaling. Klageren anførte bl.a., at kontrakten nu måtte være udløbet, og at "resten må være aldeles uhyrlige gebyrer, som vi tvivler på er lovlige?".

Ved skrivelse af 3. oktober 1991 til klageren anførte indklagede bl.a.:

"Idet vi henviser til låneaftalens bestemmelser, hvor De har forpligtigtet Dem til at tilbagebetale ovennævnte lån hver den 1. i måneden, skal vi gøre opmærksom på, at rykkergebyrerne er påført jvfr. låneaftalens bestemmelser.

Samtidig skal vi oplyse, at aktuel saldo d.d. er kr. 1.215,25, hvilket beløb vi forventer indbetalt snarest. Giroindbetalingskort vedlægges."

I perioden 12. september 1991 - 28. januar 1992 blev lånet debiteret i alt 121,76 kr. i rente og i alt 825 kr. i rykkergebyrer (5 x 125 kr. + 1 x 200 kr.). Den 6. december 1991 indbetalte klageren 271,42 kr. på lånet. Saldoen var således ved udgangen af januar 1992 1.620,51 kr. (945,17 + 121,76 + 825 - 271,42).

Ved skrivelse af 18. august 1999 blev klageren via indklagedes advokat anmodet om at betale 1.620,51 kr. med tillæg af renter 1.755,01 kr. og omkostninger 682 kr., i alt 4.057,52 kr.

Ved skrivelse af 5. april 2000 fra Retten i Helsingør blev klageren indkaldt til møde i fogedretten vedrørende indklagedes fordring på 4.362 kr. inkl. retsafgift på 310 kr. Indklagede tilbagekaldte fogedsagen i forbindelse med, at klageren indbragte sagen for Ankenævnet.

Under sagen har indklagede opgjort sit tilgodehavende således:

"Saldo pr. 5. september 1991			kr.	945,17
Rykkergebyr 3 gange kr. 125,00	kr.	375,00
Renter pr. 28/9, 28/10 og 28/11	kr.	66,61
Indbetalt 6/12 1991	kr.	271,42
Rykkergebyr til rest			kr.	170,19
Fogedgebyr			kr.	310,00
I alt			kr.	1.425,36
Advokatomkostninger forbeholdes.

[Indklagede] betragter øvrige renter tilskrevet mellem 6/12 1991 og 28/1 1991 som forældede. Endvidere frafaldes 3 rykkergebyrer, nemlig gebyrerne den 26/9, 13/11 og 13/12 1991.

Til det opgjorte krav kommer 5 års renter med [indklagedes] rentesats i henhold til låneaftalen."

Parternes påstande.

Den 12. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at lånekontrakten udløb i august 1991. Herefter opkrævede indklagede et restbeløb, der vedrørte rykkergebyrer af en urimelig størrelse. Han kunne ikke acceptere dette restbeløb og gjorde derfor indsigelse over for indklagede både skriftligt og telefonisk. Han hørte herefter intet til sagen før indklagedes advokat den 18. august 1999 fremsendte en opkrævning på 4.057 kr.

Han har betalt 25 ydelser á 529,60 kr. og én ydelse á 271,42 kr., i alt 13.511,42 kr. Indklagedes krav om yderligere betaling er uacceptabelt.

Såfremt indklagede mente, at han skyldte et restbeløb, burde indklagede have opsagt lånet og overgivet dette til fogedretten i 1991-1992. Som følge af passiviteten bør indklagede være afskåret fra at gøre et eventuelt krav gældende. Passiviteten har medført forøgede renteomkostninger.

Indklagede har anført, at klagerens manglende rettidige betaling af ydelserne medførte en forøget udgift til renter og gebyrer. Disse er opkrævet i overensstemmelse med bestemmelserne i låneaftalen og kan ikke anses for at have en urimelig størrelse.

Ydelserne blev forlods anvendt til dækning af gebyrer og renter. Bortset fra et restbeløb vedrørende 3 rykkerskrivelser i efteråret 1991 vedrører restgælden således ikke rykkergebyrer. Rykkergebyrerne har ikke samlet virket som en urimelig forøgelse af låneomkostningerne, og lånets afvikling blev heller ikke udskudt i urimelig lang tid.

Der blev fremsendt en del rykkerskrivelser i efteråret 1991, men klageren betalte ikke. Sagen blev herefter stillet i bero.

Kravet er omfattet af den 20-årige forældelse, og det bestrides, at man har udvist passivitet. Kravet blev rejst umiddelbart efter misligholdelsen, og klageren har ikke på noget tidspunkt fået meddelelse om, at fordringen er ophørt. Kravet blev fastholdt trods klagerens indsigelser, og klageren blev anmodet om at indbetale restgælden.

Klageren kunne have indbetalt den uomtvistelige del af fordringen, således at rykkergebyrer og inkasso-/advokatomkostninger ikke var blevet pålagt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede var i henhold til gældsbrevets almindelige bestemmelser berettiget til at beregne sig rykkergebyr.

Klageren måtte indse, at lånets løbetid på 24 måneder ikke kunne overholdes, idet låneomkostningerne som følge af den uregelmæssige afvikling kom til at overstige de i gældsbrevet beregnede omkostninger.

Det af Ankenævnet fastsatte maksimum på 3 rykkerskrivelser, for hvilke der kan opkræves gebyr, sigter til en sammenhængende periode, hvor et lån til stadighed har været i restance, selv om der måtte være foretaget indbetalinger i perioden.

I perioden fra og med juli 1991 var lånet i restance med én ydelse, uanset klagerens indbetalinger henholdsvis den 7. august og 5. september 1991. Da indklagede havde beregnet sig gebyr for rykkerskrivelserne den 15. og 29. juli 1991 og 15. august 1991 finder Ankenævnet ikke, at indklagede var berettiget til at beregne sig gebyr for yderligere rykkerskrivelser. Indklagedes krav mod klageren bør derfor tage udgangspunkt i en saldo 820,17 kr. den 5. september 1991 (945,17 kr. - 125 kr.). Hertil skal tillægges renter for perioden frem til den 6. december 1991. Fra det herefter fremkomne beløb skal fratrækkes klagerens indbetaling den 6. december 1991 på 271,42 kr.

Restgælden beregnet som ovenfor anført er omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er derfor ikke forældet. På baggrund af denne forældelsesregel findes den omstændighed, at indklagede gennem en årrække undlod at rette henvendelse til klageren vedrørende gælden, ikke at kunne medføre, at fordringen er bortfaldet ved passivitet. Det bemærkes herved, at indklagede efter klagerens indsigelser i september 1991 fastholdt sit krav og ikke senere har bibragt klageren en berettiget forventning om, at kravet var frafaldet.

Renter af gælden af er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 2.

Det lægges efter det foreliggende til grund, at lånet i forbindelse med misligholdelsen i 1991 ikke formelt blev opsagt og overgivet til inkasso. Ankenævnet finder derfor, at indklagede i forbindelse med genoptagelsen af sagen i 1999 burde have undladt at overgive sagen til inkasso ved advokat uden forudgående henvendelse til klageren vedrørende kravet. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør frafalde inkassoomkostningerne.

Som følge heraf

Indklagede skal nedsætte sit krav mod klageren i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Klagegebyret tilbagebetales klageren.

Kontakt

Indsigelse mod restgæld på lån.