Sagsnummer: | 115/2018 |
Dato: | 29-11-2018 |
Ankenævn: | Vibeke Rønne, George Wenning, David Sander Hjortsø, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
Klageemne: | Konto - registreringsforhold Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1 |
Ledetekst: | Indsigelse mod krav om oplysninger vedrørende transaktioner i bestående kundeforhold begrundet i kundekendskabsforpligtelse, jf. hvidvaskloven |
Indklagede: | Danske Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser fra klageren mod krav fra Danske Bank om oplysninger vedrørende transaktioner i bestående kundeforhold begrundet i kundekendskabsforpligtelse, jf. hvidvaskloven.
Sagens omstændigheder
Klageren, der har bopæl i Malaysia, er kunde i Danske Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.
Ved et brev af 13. oktober 2017 anmodede banken klageren om inden den 20. december 2017 at henvende sig pr. telefon og svare på nogle spørgsmål om, ”hvordan du bruger banken”. I et opfølgende brev af 30. oktober 2017 oplyste banken, at engagementet kunne blive spærret, hvis fristen den 20. december 2017 ikke blev overholdt. I et yderligere brev af 16. november 2017 mindede banken klageren om fristen.
Ved brev af 8. januar 2018 til klageren meddelte banken, at klagerens konto og Visa/Dankort var blevet spærret. Den 10. januar 2018 ringede klageren til banken, hvorefter spærringen af kontoen blev ophævet. Ved en fejl blev spærringen af Visa/Dankortet ikke ophævet. Via bankens kundemeddelelsessystem blev klageren anmodet om nærmere oplysninger om sin adresse, om overførsler til et bestemt pengeinstitut i Malaysia og om ”formålet med de månedlige overførsler du modtager fra [navn på person med samme efternavn som klageren, herefter T] samt jeres relation.” Banken redegjorde for, at baggrunden for anmodningen var bankens forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.
Spærringen af Visa/Dankortet blev ophævet den 13. januar 2018.
Den 6. februar 2018 sendte klageren en klage til banken. Klageren anførte blandt andet, at banken udøvede ulovlig selvtægt, at pengene på hans konto tilhørte ham, og at det krævede en offentlig myndighed med lovhjemmel eller en dom at afskære ham fra at disponere over pengene. Bankens fortolkning af hvidvaskloven var et utilstrækkelig grundlag for at bånd- eller beslaglægge hans midler. Klageren anførte videre blandt andet:
”…
Jeg er bankens kunde gennem snart 15 aar; jeg har ved oprettelsen af kundeforholdet fuldtud dokumenteret min identitet mmm. Banken ved, at jeg dengang blev udsendt af den danske […] Malaysia
…
Jeg har fem (5) danske (!) indkomstkilder totalt; hver maaned siden jeg blev folkepensionist. Alle er hvide-kridhvide!
…
Ejheller at jeg engangimellem overfoerer 20-40.000 dkk. Til en konto i et anerkendt pengeinstitut i Malaysia, hvor jeg bor og betaler for mit op- og underhold samt rejser
…”
Ved brev af 9. februar 2018 til klageren svarede banken v/en filialdirektør blandt andet:
”…
Alle danske banker er forpligtiget til at kende deres kunder og forstå kundernes brug af banken. Det skal vi, fordi vi som bank er underlagt hvidvaskloven (hvor særligt vores forpligtelser under §10 og §11 er relevante), der kræver, at vi til stadighed skal kunne dokumentere over for myndighederne, at vi opfylder dette krav.
Det betyder, at vi løbende skal opdatere kundernes oplysninger omkring forventet brug af banken. Det er hver enkelt banks ansvar at vurdere, hvordan de opfylder deres forpligtelse, og hvilke krav de stiller til dokumentation mv. Men vi gør selvfølgelig vores bedste for at sikre, at vi kun beder om de oplysninger, der er relevante for kundeforholdet.
… Jeg kan forsikre dig om, at vi ikke er ude på at mistænkeliggøre dig eller henvender os på baggrund af en mistanke. …
…”
Banken har oplyst, at klageren den 12. februar 2018, hvor han havde modtaget brevet af 9. februar 2018, ringede til banken og meddelte, at han ikke ønskede at fremkomme med de manglende oplysninger.
I en e-mail af 26. februar 2018 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Ifølge aftale får du hermed oplyst, hvad vi mangler for at have dig korrekt legitimeret:
- En kopi af din kones pas. Vi skal bruge en kopi af din kones pas, fordi vi skal kunne dokumentere, hvem der er modtageren af de penge, du overfører til Malaysia.
- Derudover kan vi se, at du modtager ca. 7.500 kr. pr. mdr. fra [T]. Hvad er årsagen til at du modtager disse penge?
…
Husk, at det er vigtigt, vi får oplysningerne inden 5 hverdage.
Hvis ikke vi modtager svar på ovennævnte inden d. 07.03.2018 vil alle dine konti og kort blive spærret.
…”
Ved brev af 2. marts 2018 fastholdt klageren sine indsigelser, idet han blandt andet fremhævede det af filialdirektøren anførte om, at han ikke var under mistanke.
Den 8. marts 2018 spærrede banken klagerens konto og Visa/Dankort.
Ved et brev af 23. marts 2018 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Idet vi ikke modtog oplysningerne, så vi os desværre nødsaget til at spærre din konto og dit VISA Dankort endnu engang.
Som beskrevet ovenfor, har banken som følge af hvidvasklovens regler behov for at få bekræftet fra vores kunder, at vores oplysninger er ajourførte. I tilfælde du som kunde ikke ønsker at medvirke hertil, vil banken som beskrevet kunne se sig nødsaget til at opsige dit kundeforholdet.
…”
Den 27. marts 2018 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. På daværende tidspunkt var der et indestående på cirka 52.000 kr. på klageren konto i banken.
I et brev af 22. maj 2018 til klageren anmodede banken på ny om oplysninger om de månedlige overførsler på cirka 7.500 kr. fra T. Banken har oplyst, at den efter en revurdering ikke længere anmodede om en kopi af klagerens ægtefælles pas.
Den 7. juni 2018 blev der indsat 2.097 kr. på kontoen. Beløbet vedrørte pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
Den 29. juli 2018 blev der på konto hævet et såkaldt Kundepakkegebyr på 60 kr. for perioden 1. april 2018 - 30. juni 2018.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at den ikke kunne spærre hans konto som sket, at banken straks skal ophæve spærringen, og at banken skal refundere kontogebyrer for spærringsperioderne, betale en godtgørelse samt dække hans sagsomkostninger.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at Ankenævnet bør realitetsbehandle klagen. Der er ikke tale om en sag i medfør af hvidvaskloven. Ifølge Ankenævnets vedtægter kan en klage kan angå samtlige omstændigheder mellem parterne. Klagen vedrører desuden et konkret økonomisk mellemværende, da har et indestående, som banken uberettiget har afskåret ham fra at disponere over.
Sagen vedrører bankens indgreb i hans private ejendomsret. Han har til stadighed haft en positiv saldo på sin kontoen. Banken har begået ulovlig selvtægt ved gentagne gange at have spærret kontoen og hans Visa/Dankort. Der er tale om en grundlovsstridig beslaglæggelse af hans aktiver. Banken har endvidere ulovligt frataget ham hans nemkonto, hvilket har medført, at han ikke har kunnet modtage sin pension.
Banken skal straks ophæve spærringen, og betale kontogebyrer for spærringsperioderne, hans sagsomkostninger og en afsavnsgodtgørelse svarende til 15% p.a. af indeståendet på kontoen. Pr. august 2018 udgjorde beløbet vedrørende afsavnsgodtgørelse 3.400 kr. (55.000 kr. x 15% x 5/12).
En direktør i banken erklærede i sit brev af 9. februar 2018 til ham, at han ikke er mistænkt for hverken hvidvask eller terrorfinansiering. Alligevel fremturede banken med irrelevante spørgsmål og gentagne spærringer.
Banken anførte i en e-mail af 28. marts 2018 til ham, at ”vi spærrer din konto for at få dig i snak”. Banken foretog spærringen, da han ikke ville ”snakke” på bankens præmisser.
Banken handlede culpøst, da den den 7. juni 2018 accepterer en indbetaling fra ATP til hans spærrede konto – et beløb som han heller ikke har rådighed over på grund af bankens selvtægt.
Banken handlede kriminelt, da den den 30. juni 2018 debiterede hans spærrede konto et kontogebyr – altså betaling for hans spærrede konto, som banken i månedsvis ulovligt havde afskåret ham fra at benytte.
Overførslerne fra T har fundet sted siden 2007. Overførslerne sker fra en dansk statsborger med en konto i danske kroner i en dansk bank til hans konto i Danske Bank. At tænke hvidvask eller terrorfinansiering i den sammenhæng er en forskruet tankegang.
Hvis banken mente, at den ikke kunne opfylde sin kundekendskabsforpligtelse, måtte den indberette til rette myndighed i stedet for at tage sagen i egen hånd.
Banken har overfortolket sine forpligtelser ifølge hvidvaskloven. Banken skal alene observere og rapportere eventuelle mistanker til rette myndighed. Banken er ikke en myndighed, der er tillagt kompetence i loven.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det er Finanstilsynet, der påser, at banken overholder hvidvaskloven, jf. dennes § 47, og at Ankenævnet derfor ikke har kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4. Klagen bør endvidere afvises, da den ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den har en omfattende forpligtelse i forbindelse med bankens kundekendskabsprocedure, jf. hvidvasklovens §§ 10 og 11, og at det er bankens ansvar at vurdere, hvordan banken opfylder denne forpligtelse.
Klageren er bosiddende i udlandet og foretager udlandstransaktioner, hvilket medfører, at banken kundekendskabsforpligtelse skærpes, jf. hvidvasklovens § 17, jf. bilag 3 til hvidvaskloven.
Klageren har ikke ønsket at hjælpe med at gennemføre kundekendskabsproceduren, hvilket er en skærpende omstændighed, jf. hvidvasklovens § 17.
Banken har gentagne gange informeret klageren om kundekendskabsforpligtelsen, og herunder forklaret om baggrunden for bankens anmodning om at få oplyst, hvorfor der månedligt overføres cirka 7.500 kr. fra T til klagerens konto.
Bankens anmodning om at få oplyst, hvorfor der indgår cirka 7.500 kr. månedligt fra T er en rimelig og saglig oplysning, der er omfattet af bankens kundekendskabsforpligtelse i henhold til hvidvaskloven.
Banken har derfor været nødsaget og berettiget til at spærre klagerens konto og kort indtil der findes en forskriftsmæssig løsning.
Klageren har henvist til en e-mail af 28. marts 2018. Den citerede mail kan ikke umiddelbart genfindes i bankens systemer, og rådgiveren, der sendte e-mailen, er ikke længere ansat i banken. Hvis citatet er korrekt, skal det bemærkes, at udsagnet ikke er normal procedure for banken. Den citerede mail ændrer ikke på bankens forpligtelser i henhold til hvidvasklovens kapitel 3 og at bankens foranstaltninger var/er nødvendige, fordi kundekendskabsproceduren ikke kunne/kan gennemføres som følge af, at klageren ikke ønskede/ønsker at medvirke hertil.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der har bopæl i Malaysia, er kunde i Danske Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort. Banken anmodede klageren om oplysninger som følge af lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Banken spærrede klagerens konto og Visa/Dankort, da banken ikke modtog de ønskede oplysninger.
Ifølge hvidvasklovens § 15, skal et pengeinstitut, der har utilstrækkelige oplysninger om et eksisterende kundeforhold, træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Ifølge Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven er eksempler på passende foranstaltninger, at pengeinstituttet nægter at tilbyde kunden nye produkter, intensiverer overvågningen af kunden, sætter beløbsbegrænsninger på kundens transaktioner eller inddrager kundens engagement eller dele heraf, f.eks. nogle af kundens produkter. Det fremgår endvidere af vejledningen, at de foranstaltninger, som pengeinstituttet iværksætter altid skal være passende i forhold til den konkrete risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme i forhold til kundeforholdet.
En stillingtagen til sagen beror på, om bankens spærring af klagers Visa/Dankort og konto var berettiget efter hvidvasklovens § 15. Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ifølge Ankenævnets vedtægter § 4 falder sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder uden for Ankenævnets kompetence. På baggrund heraf afviser Ankenævnet at behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 4. Klageren henvises i stedet til at rette henvendelse til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, hvidvask@ftnet.dk.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.