Afgørelse

Indsigelse mod gæld i henhold til lån, der i 2008 overgik til inkasso.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod gæld i henhold til et lån, der i 2008 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Tønder Bank, nu Sydbank. Ved gældsbrev af 25. januar 2008 ydede banken klageren et Privatlån på 100.000 kr. Lånet skulle afvikles med 1.000 kr. om måneden. Renten var variabel, for tiden 10 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”, der var gældende for lånet, fremgik blandt andet:

”…

6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.

Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve overtræksrente/provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve, samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

Størrelsen af rykkergebyret fremgår af bankens rykkerbrev. Overtræksrenten oplyses på forespørgsel fra dig.

Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes på baggrund af bankens vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.

Banken kan til enhver tid på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med kunden, kan ikke betragtes som et afkald fra banken på at få forrentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder uanset, om den anvendte bogføring bliver meddelt dig ved kontoudtog eller lignende.

…”

Senere i 2008 overgik lånet til inkasso på grund af misligholdelse.

I et fogedretsmøde den 9. marts 2010 blev gælden inklusive renter og omkostninger opgjort til i alt 117.749,86 kr. Klageren, der gav personligt møde i fogedretten, erklærede sig ude af stand til at betale og erklærede intet at kunne påvise til genstand for udlæg. Klageren tilbød en afdragsordning på 300 kr. pr. måned, første gang den 1. april 2010.

I 2014 oplyste banken fejlagtigt til klageren, at han ikke havde gæld til banken.

Efterfølgende anmodede banken ved brev af 5. december 2014 til klageren om betaling af i alt 188.815,89 kr., svarende til fordringen pr. den 9. marts 2010 på 117.749,86 kr. med tillæg af tre års renter, 71.066,03 kr. Rentesatsen var 16,25 % om året med kvartårlig rentetilskrivning.

Efterfølgende tilbød banken, at klageren kunne afvikle gælden ved en engangsbetaling på 90.000 kr. eller en afvikling med 1.192 kr. om måneden i knap 12 år til en rente på 6,5 %. Tilbuddet blev ikke accepteret af klageren inden fristens udløb den 28. september 2015. Banken har ikke vedstået tilbuddet under klagesagen.

Parternes påstande

Den 21. oktober 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frafalde kravet eller nedsætte kravet til 20.000 kr.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det var hans opfattelse, at han gik og betalte af på en gæld, som Sydbank havde overtaget fra Tønder Bank. I 2014, hvor han henvendte sig for at høre, hvor meget gælden var nede på, oplyste banken, at han ikke havde nogen gæld.

Senere oplyste banken, at den havde ”fundet” gælden, som blev opgjort til 188.816,75 kr.

Banken bør frafalde sit krav helt eller delvis på grund af passivitet samt oplysningen om, at der ikke bestod nogen gæld.

Ved brevet af 5. december 2014 beregnede banken sig uberettiget tre års renter, da Tønder Bank gik konkurs i 2012 og banken derfor kun havde haft fogedretsbrevet i to år.

Ved opgørelsen af kravet har banken ikke taget højde for, at han har afviklet gælden i perioden fra fogedsagen i 2010 til Tønder Banks konkurs i 2012.

Banken har ikke dokumenteret gældens størrelse ved overtagelsen i 2012.

Banken vidste, at han ikke havde mulighed for hverken at skaffe et engangsbeløb på 90.000 kr. eller at afvikle en gæld med 1.191 kr. om måneden. Han og hans kæreste, der er syg, har en beskeden økonomi med et rådighedsbeløb på 3.300 kr. om måneden.

Sydbank har anført, at gælden ved fejl ikke var registreret på sædvanlig måde. Dette var årsagen til, at banken fejlagtigt ikke oplyste om gælden, da klageren henvendte sig i efteråret 2014. Gælden var endvidere ikke blevet indberettet til SKAT i 2010-2013.

Da gældsbrevet og inkassosagen blev fundet i bankens arkiv, opgjorde banken tilgodehavendet med tillæg af ikke forældede renter over for klageren.

Den omstændighed, at gældsbrevet ikke var at finde i bankens digitale systemer, da klageren henvendte sig i 2014,medfører ikke, at banken har fortabt retten til at gøre kravet gældende.

Kravet i henhold til gældsbrevet forældes tidligst 10 år efter underskriften, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1 litra 1. Forældelsen af både hovedstol, renter og omkostninger på i alt 117.749,86 kr. pr. den 9. marts 2010 blev afbrudt ved opgørelsen i fogedretten samme dag, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7.

Banken forbeholder sig yderligere renter for perioden efter klagerens indgivelse af klage til Ankenævnet.

Rentesatsen på 16,25 % er bankens højeste udlånsrente til private.

Ifølge bankens oplysninger har klageren ikke betalt på gælden, siden den i 2008 overgik til inkasso. Klageren overholdt ikke afdragsordningen, der blev indgået i fogedretten. Det påhviler klageren at dokumentere eventuelle indbetalinger.

Ankenævnets bemærkninger

Den 9. marts 2010 blev klagerens gæld i henhold til et lån i den daværende Tønder Bank, nu Sydbank, opgjort til 117.749,86 kr. inklusive renter og omkostninger. Ved fogedsagen blev forældelsen afbrudt, herunder forældelsen af renter og omkostninger, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at gælden efterfølgende blev nedbragt af klageren.

Ankenævnet finder ikke, at den omstændighed, at banken på baggrund af en forespørgsel fra klageren i 2014 fejlagtigt oplyste, at klageren ikke havde gæld til banken, kan medføre, at banken har fortabt sit krav mod klageren, hverken helt eller delvist.

Der ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af kravet. Det bemærkes herved, at forældelsesfristen blev afbrudt ved fogedsagen i 2010 herunder for renter og omkostninger, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7. Ankenævnet finder endvidere, at den af banken anvendte rentesats på 16,25 % om året med kvartårlig rentetilskrivning ikke kan tilsidesættes som urimelig.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.