Indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2007 og 2011 i forbindelse med optagelse af realkreditlån med klageren og hendes ægtefælle som debitorer. Klageren var ikke ejer af den pantsatte ejendom.
| Sagsnummer: | 146 /2018 |
| Dato: | 18-10-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2007 og 2011 i forbindelse med optagelse af realkreditlån med klageren og hendes ægtefælle som debitorer. Klageren var ikke ejer af den pantsatte ejendom. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i 2007 og 2011 i forbindelse med optagelse af realkreditlån med klageren og hendes ægtefælle som debitorer. Klageren var ikke ejer af den pantsatte ejendom.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at hun og hendes nu afdøde ægtefælle, M, som solidarisk hæftende debitorer via Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) i 2007 optog et realkreditlån i Totalkredit med pant i M’s ejendom.
I 2011 optog klageren og M som solidarisk hæftende debitorer via Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) et boligXlån på oprindelig 2.059.000 kr. i Totalkredit med pant i M’s ejendom blandt andet til indfrielse af det realkreditlån, som klageren og M havde optaget i 2007.
Sparekassen har fremlagt et god skik rådgivningsskema ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom” underskrevet af klageren, M og Sparekassen Faaborg den 2. december 2011, hvoraf fremgår, at klageren og M modtog rådgivning af sparekassen i forbindelse med optagelse af realkreditlånet med sikkerhed i fast ejendom.
Sparekassen har oplyst, at Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) endvidere stillede en supplerende sikkerhed over for Totalkredit på 469.000 kr. i forbindelse med låneoptagelsen.
Klageren har oplyst, at M afgik ved døden i februar 2016.
M’s ejendom tilhørende Boet efter M blev solgt med overtagelsesdag den 1. september 2017 med et tab for Totalkredit på 549.267,32 kr., og Totalkredit krævede, at sparekassen betalte sikkerhedsstillelsen til Totalkredit. Sparekassen indtrådte herefter i Totalkredits krav mod klageren og Boet efter M for dette beløb.
Ved et brev af 15. februar 2018 til klageren rejste sparekassen krav om betaling af den indfriede sikkerhedsstillelse på 469.000 kr. med tillæg af renter.
I marts 2018 gjorde klageren over for sparekassen indsigelse mod den rådgivning som sparekassen havde ydet i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet.
Parternes påstande
Den 23. april 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal frafalde kravet om betaling af beløbet på 469.000 kr.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelserne.
Hun var ikke medejer af den pantsatte ejendom, og hun kan derfor ikke forstå, hvorfor hun skulle medunderskrive realkreditlånet som meddebitor i både 2007 og i 2011.
Efter M’s død har Totalkredit anmeldt sit krav for sent, og det krav prøver realkreditinstituttet nu at inddrive som et personligt krav.
Hun er folkepensionist, og hendes økonomiske formåen er derfor meget beskeden.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende.
Sparekassen er på grund af den medgåede tid ikke længere i besiddelse af materiale om den rådgivning, der fandt sted over for klageren i 2007.
Det fremgår af det fremlagte god skik rådgivningsskema fra 2011, at klageren i forbindelse med omlægning af realkreditlånet modtog rådgivning om lån i fast ejendom og risikoen herved. Klageren var således bekendt med den risiko, der var ved hæftelse for lån i fast ejendom.
Klageren burde have reageret i 2007 eller senest i 2011, såfremt hun ikke mente, at hun ville påtage sig forpligtelsen som medhæftende på realkreditlånet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, M, optog i 2007 som solidarisk hæftende debitorer via Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland-Fyn) et realkreditlån i Totalkredit med pant i M’s ejendom. Sparekassen har oplyst, at den på grund af den medgåede tid ikke længere er i besiddelse af materiale om den rådgivning, der fandt sted over for klageren i 2007.
I 2011 optog klageren og M som solidarisk hæftende debitorer via Sparekassen Faaborg et nyt realkreditlån i Totalkredit med pant i M’s ejendom, der blandt andet blev anvendt til indfrielse af realkreditlånet optaget i 2007. Sparekassen har fremlagt et god skik rådgivningsskema, hvoraf fremgår, at klagen og M i december 2011 modtog rådgivning af sparekassen i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet.
Det følger af forældelseslovens § 3, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges sparekassen at føre bevis for rådgivningen i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet i 2007.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at sparekassen i forbindelse med sin rådgivning af klageren og M ved optagelse af realkreditlånet i 2011 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Hertil kommer, at Ankenævnet finder, at et eventuelt rådgivningsansvar for mangelfuld rådgivning i 2011 var forældet, da klageren den 23. april 2018 indgav en klage over Sparekassen Sjælland-Fyn til Ankenævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.