Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse imod inkasso. Værdi af pant.

Sagsnummer: 25 /2005
Dato: 18-08-2005
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Inkasso - øvrige spørgsmål
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Udlån - øvrige spørgsmål
Pant - realisation
Ledetekst: Indsigelse imod inkasso. Værdi af pant.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod restgælden på et billån, som i sommeren 2003 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 13. april 1999 ydede indklagede klageren et billån på 163.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.275 kr. Indklagede ydede samtidig klageren en kassekredit med et maksimum på 10.000 kr. Til sikkerhed for lånet og kassekreditten fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev på 140.000 kr. med pant i bilen.

Af kontoudskriften for lånet fremgår, at indklagede i april 2003 rykkede klageren for restancer på lånet.

Ved skrivelser af 28. april 2003 opsagde indklagede engagementet som følge af misligholdelse. Restgælden på billånet og kassekreditten var på henholdsvis 102.954,29 kr. og 30.751,52 kr. Fordringerne ville blive sendt til retslig inkasso, hvis klageren ikke betalte inden 14 dage.

Ved skrivelse af 3. juni 2003 overgav indklagede sagen til inkasso hos en advokat.

Henholdsvis den 3. juni og 2. juli 2003 betalte klageren ydelserne på lånet til indklagede. Henholdsvis den 7. august og 2. september 2003 betalte klageren ydelserne til advokaten.

Den 1. oktober 2003 blev sagen behandlet i fogedretten i Ballerup, hvor billånet blev opgjort til 107.343,36 kr. Indklagede fik udlæg i bilen, som nu var indregistreret i Sverige, hvor klageren nu boede. Der blev aftalt en afdragsordning, hvorefter klageren skulle betale 10.000 kr. senest den 10. oktober 2003 og herefter 3.000 kr. pr. måned første gang den 1. november 2003.

Den 20. oktober 2003 betalte klageren 11.500 kr. til advokaten. Efterfølgende betalte klageren i perioden 23. december 2003 - 16. juni 2004 seks ydelser på i alt 15.552 kr. til advokaten. Klagerens indbetalinger til advokaten blev løbende overført til indklagede.

I juli 2004 rettede klageren henvendelse til advokaten om sagen. Klageren anførte bl.a., at hun som følge af inkassosagen ikke havde mulighed for at indfri lånet via sit nye pengeinstitut. Da ydelserne var betalt, burde indklagede frafalde inkassosagen. Hun havde brug for finansiering til omregistrering og syn, idet bilen nu skulle bruges i forbindelse med et job i Danmark. Alternativt så hun sig nødsaget til at overlevere bilen til indklagede, hvorefter hun ville anse sig for frigjort for restgælden.

Advokaten meddelte, at den aktuelle restgæld på billånet og kassekreditten var på henholdsvis 81.364,49 kr. og 36.590,42 kr. Indklagede afslog anmodningen om yderligere finansiering og fastholdt en eventuel restgæld efter salg af bilen.

Indklagede har oplyst, at klageren ikke overholdt afdragsordningen, og at der derfor den 1. december 2004 blev afholdt en udkørende fogedforretning til klagerens bopæl, hvor klageren udleverede bilen. Bilen blev sat til salg hos Københavns Auktioner.

På en auktion, der blev afholdt den 22. marts 2005, blev der afgivet bud på 18.000 kr. Med henblik på at forsøge at opnå et højere bud blev bilen sat på en ny auktion.

Parternes påstande.

Den 20. januar 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde restgælden på billånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ydelserne for februar, marts og april 2003 ikke som forventet blev betalt via hendes nye pengeinstitut, hvilket hun først blev klar over, da hun modtog rykkerskrivelserne. Hun kontaktede indklagede og oplyste, at hun nu selv ville forestå ydelsesbetalingerne, men at hun ikke kunne betale de tre måneders restance med det samme.

Det var uberettiget, at indklagede overgav sagen til inkasso. Hun betalte ydelserne, og indklagede stillede ikke krav om nogen yderligere afdragsordning. Alligevel blev hun indkaldt til fogedretten, hvor hun mødte op, selv om hun var flyttet til Sverige. Da hun på baggrund af fogedsagen blev registreret i RKI, blev hun afskåret fra at optage et lån i et andet pengeinstitut til indfrielse af billånet.

Under fogedretssagen blev hun truet med fængselsstraf og bøde, da hun havde tilladt sig at flytte til Sverige med bilen og fået denne omregistreret til svensk nummerplade. Hun meddelte, at hun ville beholde bilen og fortsætte afviklingen af lånet. Det blev aftalt, at restancen på 10.000 kr. skulle betales, når hun i forbindelse med omregistreringen af bilen fik tilbagebetalt afgift, og at lånet efterfølgende skulle afvikles med 3.000 kr. pr. måned. Aftalen blev noteret af dommeren ved fogedretsmødet.

Hun er uforstående over for, at der kun er blevet budt 18.000 kr. for bilen, da den er meget velholdt og ikke har kørt mere end 63.000 km. Hun har via en auktion på Internettet fået tilbudt 45.000 kr., men på grund af indklagedes pant har hun været afskåret fra at sælge den.

Indklagede, der har fået bilen udleveret, kan ikke med rimelighed stille krav om, at hun indfrier en eventuel restgæld på billånet.

Indklagede har anført, at lånet blev opsagt på grund af klagerens misligholdelse af betalingerne. Ved opsigelsen blev det oplyst, at sagen ville blive sendt til retslig inkasso, hvis gælden ikke var betalt inden 14 dage.

Da klageren ikke betalte gælden, blev sagen sendt til inkasso den 3. juni 2003. På grund af klagerens flytning til Sverige blev et berammet fogedretsmøde den 8. september 2003 udsat til den 1. oktober 2003.

Efter fogedretsmødet blev det aftalt, at såfremt klageren overholdt den indgåede afdragsordning, ville indklagede ikke foretage sig yderligere med hensyn til bilen.

Da klageren ikke overholdt afdragsordningen, blev bilen udleveret ved en udkørende fogedforretning den 1. december 2004.

Hverken indklagede eller advokaten er på noget tidspunkt blevet forelagt, at bilen kunne sælges for 45.000 kr.

Bilen henstår indregistreret i Sverige, og en auktionskøber skal derfor ud over budsummen afholde omkostninger til at få bilen indregistreret i Danmark. Dette kan være årsagen til, at der ikke er kommet højere bud på auktionen.

Når bilen er solgt, vil provenuet blive afskrevet på fordringerne, og et eventuelt overskydende provenu vil blive udbetalt til klageren.

Den personlige hæftelse består efter salg af bilen, hvorfor indklagede ikke har pligt til at eftergive klageren en eventuel restgæld.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grund af restancen med tre måneders ydelser var indklagede berettiget til at opsige lånet den 28. april 2003. Da gælden ikke blev indfriet, var indklagede desuden berettiget til at overgive sagen til retslig inkasso den 3. juni 2003.

I forbindelse med fogedretsmødet den 1. oktober 2003 blev der indgået en ny afviklingsaftale, der indebar, at indklagede afstod fra at forlange bilen solgt. Da klageren imidlertid i 2004 misligholdt denne aftale, var indklagede berettiget til på grundlag af udlægget at forlange bilen udleveret og at sælge den med henblik på at nedbringe gælden.

Det kan ikke lægges til grund, at klageren har været afskåret fra selv at fremskaffe en køber til bilen, eller at indklagede uberettiget skulle have afvist et eventuelt købstilbud indhentet af klageren. Der er heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at frafalde en eventuel restgæld på billånet, når et salg af bilen er blevet gennemført.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.