Afgørelse

Spørgsmål om klage fra interessentskab vedrørende indsigelse mod afregningskurs ved stop loss lukning af valutaswap skal afvises som erhvervsmæssig.

Indledning

Sagen vedrører, om klage fra interessentskab vedrørende indsigelse mod afregningskurs ved stop loss lukning af valutaswap skal afvises som erhvervsmæssig.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er et interessentskab, hvis hovedformål efter det oplyste er at drive hestepensionat/ridecenter samt gårddrift, herunder udlejning af hestefaciliteter fra en ejendom på 17 ha. Ejendommen blev købt i 2006 for 22 mio. DKK og anvendes endvidere som privatbolig for interessenterne (to ægtepar, H1 og M1 samt H2 og M2) og deres familier. Klageren er kunde i et af Danske Banks erhvervscentre.

I 2009 indgik klageren en valutaswap i schweizerfranc (CHF) til udløb ved udgangen af 2013. Banken har oplyst, at swapaftalen blev indgået med det formål at opnå en rentebesparelse på klagerens realkreditlån, som var optaget i ejendommen. I januar 2010 underskrev klageren en rammeaftale med banken om handel med valuta og derivater.

Ved udgangen af 2013 blev halvdelen af swappen lukket med et tab, og den resterende del på 1.350.000 CHF blev videreført i en ny valutaswapaftale til udløb den 31. december 2014. I forbindelse med omlægningen indgik parterne efter krav fra banken aftale om en stop loss kurs på 6,30 DKK.

Den 15. december 2014 blev swapaftalen opsagt og videreført uden afregning af tab i en ny swapaftale, der var gældende frem til den 31. december 2015. Den 15. december 2014 sendte banken en bekræftelse til klageren på den nye swapaftale, hvorefter klageren skulle betale en variabel rente på LIBOR 3 måneder af en hovedstol på 1.350.000 CHF, og banken skulle betale en variabel rente på Cibor 6 måneder af en hovedstol på 6.768.225 DKK i aftalens løbetid. Der skulle ske hovedstolsudveksling ved udløbet 31. december 2015.

I en e-mail af samme dag til M1 anførte banken endvidere bl.a.:

”… Stop Loss aftalen hvor du køber CHF og DKK til kurs 630 er ligeledes forlænget til 31/12/15. …”

Den 15. januar 2015 kl. 11.12 blev M1 kontaktet af banken, som oplyste, at nationalbanken i Schweiz samme dag kl. 10.30 havde besluttet at fjerne loftet til euroen. Samme dag blev swappen lukket af banken til kurs 744,6.

I forbindelse med lukningen af swapaftalen indgik klageren den16. februar 2015 en ”Kreditkontrakt med variabel rente – erhverv” med banken med et kreditmaksimum på 3.390.000 DKK.

Af klagerens årsrapport for 2013 fremgår et underskud på 120.300 DKK, en egenkapital på 2.592.778 DKK og anlægsaktiver for ca. 19,5 mio. DKK, hvoraf værdien af stuehuset og en udlejningsbolig udgjorde henholdsvis ca. 8,6 mio. og ca. 3,7 mio. DKK. Endvidere fremgik, at ridecenteret havde en omsætning på ca. 1,5 mio. DKK, og at realkreditgælden var ca. 15,1 mio. DKK. Valutaswappen indgik i klagerens passiver med 1.509.157 DKK og i de finansielle omkostninger med et negativt beløb på 141.703 DKK.

Ifølge en vurderingsrapport af 10. september 2014 var ejendommen af klagerens realkreditinstitut vurderet som en landbrugsejendom til en samlet værdi på ca. 16,5 mio. DKK.

Klageren har oplyst, at virksomheden på ejendommen blev drevet på fritidsbasis af interessenterne, som igennem hele perioden har haft anden beskæftigelse.

Parternes påstande

Den 19. marts 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale differencen mellem kurs 744,6 og kurs 630 ud fra hovedstolen på 1.350.000 CHF med tillæg af renter.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Ankenævnet bør behandle sagen. Interessenterne ejer gården i fællesskab med to tredjedele til H1 og M1 og en tredjedel til H2 og M2, hvorfor de har oprettet et interessentskab.

Interessentskabet har haft en beskeden årlig omsætning på ca. 1,3 mio. DKK, der aldrig driftsmæssigt ville kunne forrente købesummen på 22 mio. DKK. En meget væsentlig del af købesummen var betaling for beboelsesdelen.

Interessenterne er ikke professionelle landmænd og har på intet tidspunkt haft drift af stedet som deres primære erhverv. Interessenterne har gennem hele forløbet haft anden beskæftigelse som henholdsvis selvstændige eller ansatte.

Kredit og långivning har på intet tidpunkt været baseret på driften af interessentskabet som et professionelt erhverv, men udelukkende baseret på oplysninger om interessenternes private indkomst- og formueforhold, som de hvert år indleverede til banken.

Det er uden betydning, at kreditten til mellemfinansiering af tabet ved lukningen af swappen blev udarbejdet på en erhvervsblanket. Bankens interne behandling kan ikke være udslagsgivende.

Danske Bankhar anført, at klageren er erhvervsdrivende. Interessentskabets hovedaktivitet er at drive ridecenter samt gårddrift, herunder udlejning af hestefaciliteter.

Klageren er momsregistreret og har et CVR-nummer. Klageren er kunde i et af bankens erhvervscentre. Klagerens engagement med banken er på erhvervsvilkår, jf. også den ”Kreditkontrakt med variabel rente – erhverv”, som klageren indgik i forbindelse med lukningen af swapaftalen.

Rammeaftalen blev indgået mellem klageren og banken. Valutaswappen blev indgået for at opnå en rentebesparelse på klagerens realkreditlån, som var optaget med sikkerhed i den ejendom, hvorfra erhvervsvirksomheden blev drevet. Realkreditbelåningen blev givet på erhvervsvilkår i overensstemmelse med § 12, stk. 3 i bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori, hvorefter ejendomme, der er større end 10 ha, betragtes som erhverv. Ejendommen blev belånt med 70 %, hvilket også er et erhvervsvilkår.

Værdien af valutaswappen indgik i klagerens regnskab. I forbindelse med bevillingen af klagerens engagement indleverede klageren sin årsrapport.

Da interessenterne hæfter personligt er det helt sædvanligt, at banken også inddrog interessenternes privatøkonomiske forhold i kreditvurderingen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.

Klageren er et interessentskab, der driver hestepensionat/ridecenter fra en landbrugsejendom på 17 ha, der tillige anvendes til beboelse for interessenterne. Klagen angår klagerens valutaswapaftale, som knytter sig til et realkreditlån i klagerens ejendom.

Efter en samlet vurdering af engagementets karakter finder Ankenævnet, at klagen vedrører erhvervsforhold, og at den adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, jf. stk. 3.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.