Gebyr ved betaling via indbetalingskort og indsættelse af beløb på tredjemandskonto.
| Sagsnummer: | 273 /1996 |
| Dato: | 11-02-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - gebyr
Gebyr - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Gebyr ved betaling via indbetalingskort og indsættelse af beløb på tredjemandskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 6. juni 1996 henvendte klageren sig til indklagedes Vangede afdeling. Klageren ønskede at indsætte 175 kr. og 325 kr. på henholdsvis et oplysningsforbunds og et forsikringsselskabs girokonto hos indklagede. Klageren medbragte to giroindbetalingskort, hvorpå beløbsmodtagernes girokontonummer var anført.
På indklagedes forlangende betalte klageren under protest et gebyr på 6 kr. for hver af indbetalingerne. Indklagede henviste til, at det af indklagedes prisliste fremgår, at der opkræves et gebyr på 6 kr. for betaling via indbetalingskort ved kassen.
Klageren har fremlagt dokumentation for, at han efterfølgende ved henvendelse til to andre pengeinstitutter gebyrfrit har foretaget indbetalinger til henholdsvis et telefonselskab og en forening ved at opgive de pågældende beløbsmodtageres kontonumre i de pågældende pengeinstitutter. Ved indbetalingerne har klageren modtaget en særskilt kvittering, der er påført enten indbetalers navn eller betalingsidentifikationsnummer. Klageren har endvidere gebyrfrit indsat et beløb på 100 kr. på sin samlevers konto hos indklagede. Af kvitteringen herfor fremgår et af klageren opgivet 10-cifret tal.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han var berettiget til at indsætte beløbene på henholdsvis 175 kr. og 325 kr. på de angivne girokonti hos indklagede uden at betale gebyr herfor.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ønskede at betale beløbene direkte til beløbsmodtagerne, hvorfor han henvendte sig til indklagede, hos hvem beløbsmodtagerne hver har en girokonto. Indklagede forlangte uberettiget, at giroindbetalingskortene skulle lægges til grund ved indbetalingerne, og at han skulle betale et gebyr på 6 kr. pr. indbetaling. Han var imidlertid berettiget til gebyrfrit at indsætte beløb på tredjemandskonto hos indklagede alene med angivelse af indbetalers navn og/eller en kode på samme måde, som han gebyrfrit i 2 andre pengeinstitutter har kunnet foretage indbetaling til et telefonselskab og en forening og hos indklagede gebyrfrit har kunnet foretage indbetaling til sin samlevers konto med angivelse af en 10-cifret kode, der kunne have været et betalingsidentifikationsnummer. Beløbsmodtagerne har ikke haft problemer med at identificere indbetalingerne. Pengeinstitutterne og det øvrige samfund har en interesse i, at rede penge ikke ligger gemt i kommodeskuffer, men indsættes i et pengeinstitut og virker for samfundets behov. Der bør derfor ikke være pålagt gebyr ved indbetaling på egen eller tredjemands konto.
Indklagede har anført, at stort set samtlige pengeinstitutter opkræver gebyr ved betaling via giroindbetalingskort og det fælles indbetalingskort ved kassen. Ved betaling på grundlag af giroindbetalingskort og fælles indbetalingskort datafanges de oplysninger, der er angivet på indbetalingskortet, hvorved kreditor har mulighed for at afdisponere indbetalingerne. For kreditorer som f.eks. et oplysningsforbund og et forsikringsselskab, der modtager flere hundrede tusinde betalinger på årsbasis til samme konto, er det af afgørende betydning, at oplysningerne på indbetalingskortet datafanges, idet der ellers ikke er mulighed for at identificere indbetalingerne. Kodelinieoplysningerne skal altid datafanges, hvilket fremgår af en mellem Finansrådet og indklagede indgået aftale vedrørende modtagelse og afregning af giroindbetalingskort i pengeinstitutter. Samme fremgangsmåde skal følges for så vidt angår det fælles indbetalingskort i henhold til finansrådsaftale fra 1991 om modtagelse og afregning i det fælles indbetalingssystem. Klageren anmodede om anvendelse af kodelinieoplysningerne på indbetalingskortene i forbindelse med indbetalingen. Dette må sidestilles med en betaling via indbetalingskort, som ifølge indklagedes prisliste er gebyrbelagt. Såfremt kreditor alene skal modtage oplysning om indbetalerens navn, skal der foretages manuel fremsendelse af almindeligt brev til kreditor om den foretagne indbetaling, hvilket indklagede må opkræve særskilt betaling for.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved afgørelsen lægges det til grund, at klageren ved de to indsætninger anmodede om, at de kodelinieoplysninger, som fandtes på de giroindbetalingskort, som han medbragte, måtte blive anvendt. Den ydelse, som klageren således anmodede om, må ganske sidestilles med indbetaling under anvendelse af giroindbetalingskort, som ifølge indklagedes prisliste er pålagt et gebyr på 6 kr. pr. indbetaling, hvilket Ankenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte som urimeligt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.