Tvist om rådgivning vedrørende evt. salg af langtløbende obligationer.
| Sagsnummer: | 259 /1995 |
| Dato: | 26-03-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Tvist om rådgivning vedrørende evt. salg af langtløbende obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 17. november 1993 købte klageren nominelt 363.000 kr. obligationer 6 % Nykredit 2026 til kurs 88,2 gennem indklagedes Slotsgade afdeling, Aalborg.
I januar 1994 henvendte klageren sig til afdelingen med henblik på salg af obligationerne og drøftede spørgsmålet med en af afdelingens medarbejdere. Drøftelsen medførte, at klageren undlod salg af obligationerne, som på dette tidspunkt blev noteret til ca. 93,5.
Den 6. juni 1994 købte klageren yderligere nominelt 167.000 kr. 6 % Nykredit 2026 til kurs 77,75.
Ved skrivelse af 23. marts 1995 til afdelingen opfordrede klageren afdelingen til at tilbagekøbe de i november 1993 købte obligationer til købskursen. Baggrunden herfor var, at indklagedes medarbejder ved henvendelsen i januar 1994 havde overtalt ham til at undlade sælge. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekøbe de i november 1993 købte obligationer til kurs 88,2.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved henvendelsen i januar 1994 følte sig overtalt af indklagedes medarbejder til at undlade at sælge, selv om han på det pågældende tidspunkt ville have realiseret en kursgevinst på ca. 15.000 kr. Ved samme henvendelse gav han udtryk for, at han under ingen omstændigheder ville tabe på obligationerne.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen i januar 1994 selv traf beslutning om udskydelse af salget af obligationerne. Rådgivningen af klageren skete på grundlag af indklagedes forventninger på dette tidspunkt om yderligere kursstigninger. Klageren måtte være klar over, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han ved at træffe beslutning om at udskyde salget selv måtte bære risikoen og konsekvenserne heraf. Der påhviler ikke generelt indklagede en forpligtelse til at rådgive om muligheden for limitering, og i den konkrete sag var der ikke nogen anledning hertil. Ved rådgivning af klageren begik indklagede ikke ansvarspådragende fejl.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede anførte grunde finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.