Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indløsning af danske check i udlandet.

Sagsnummer: 6/1992
Dato: 22-05-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Check - gebyr
Ledetekst: Indløsning af danske check i udlandet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 12. juli 1991 rettede klageren, der er bosat i Athen, henvendelse til indklagedes Allerød afdeling, idet han protesterede over, at to af ham i Athen udstedte checks trukket på hans konto i afdelingen var tillagt et gebyr på hver 50 kr. ved debiteringen.

Ved skrivelse af 1. oktober 1991 til klageren meddelte indklagedes hovedsæde, at indløsning af checks trukket på konti i Danmark af såvel private som erhvervskunder var forbundet med en omkostning på 50 kr. pr. check i det omfang, disse blev anvendt til betaling uden for landets grænser. Gebyret repræsenterede en kompensation for den manuelle håndtering, som clearing af denne type checks kræver. Indklagede vedlagde endvidere et eksemplar af indklagedes tarif på betalinger til og fra udlandet. Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede, hvor klageren bl.a. anførte, at gebyrerne efterhånden beløb sig til over 1.000 kr., meddelte indklagede den 30. oktober 1991, at man kulancemæssigt ville kreditere klagerens konto for 1.000 kr., idet klageren øjensynligt ikke havde været oplyst om, at gebyret havde været i kraft siden 1990. Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at fremtidig gebyrberegning ville finde sted i henhold til den fremsendte prisliste.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve gebyret.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke yder nogen serviceydelse i forbindelse med indløsning af den danske check, der er udstedt i Dkr., der i realiteten kun er debitering af beløbet på klagerens konto i Danmark. Der kan ikke være nogen særlig procedure eller omveksling, og kursrisikoen tages af den græske bank, til hvilken klageren dels betaler et gebyr og dels må tale en lidt dårligere kurs. Indklagede har ikke over for klageren anført, for hvilken serviceydelse gebyret på 50 kr. pr. check opkræves. Klageren finder, at der er tale om betydelige beløb, der betales uden nogen modydelse, ligesom andre pengeinstitutter ikke beregner sig et sådant gebyr.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er tale om en konkret formueretlig tvist, idet klageren har ønsket Ankenævnets stillingtagen til at anskueliggøre, hvilken service der ydes af indklagede.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der ved indløsning af checks trukket på en konto i Danmark og anvendt til betaling i udlandet er forbundet omkostninger herunder ved manuel håndtering, for hvilke et gebyr på 50 kr. ikke er dækkende. Indklagede prisfastsætter endvidere som andre erhvervsdrivende sine ydelser, og hvis en kunde ikke ønsker at betale den fastsatte pris, må pågældende undlade at benytte ydelsen. Indklagede kan endvidere tilbyde andre former for serviceydelser i forbindelse med betalinger i udlandet eksempelvis en swift overførsel, som er belagt med mindre gebyr.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har godtgjort klageren de gebyrer, der er debiteret klagerens konto, forinden klageren blev gjort opmærksom på, at indklagede opkrævede gebyret. Da gebyrets størrelse ikke findes at være urimeligt stort, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes gebyrberegning, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.