Afgørelse

Spørgsmål om frigørelse fra kautionsforpligtelse begrundet i mangelfulde oplysninger forud for indgåelse af bodelingsaftale

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om frigørelse fra kautionsforpligtelse begrundet i mangelfulde oplysninger forud for indgåelse af bodelingsaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes nu fraskilte ægtefælle, H, var kunder i Djurslands Bank.

Ved kreditkontrakt af 7. juni 2008 ydede banken klagerens og H’s voksne søn en kredit, kontonummer -293, på 750.000 kr. til finansiering af sønnens uddannelse til helikopterpilot.

Klageren underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist. Ved en særskilt underskrift på kreditkontrakten bekræftede klageren, at han havde modtaget og fået gennemgået pjece om kaution. Kautionen var begrænset til 250.000 kr.

Efter det oplyste håndpantsatte klageren samtidig et ejerpantebrev på 377.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom, der udgjorde klagerens og H’s fælles bopæl. Pantsætningen skete til sikkerhed for både klagerens engagement og sønnens kredit. Banken har oplyst, at det nu ikke er muligt at fremlægge pantsætningsdokumentet.

Den 18. september 2008 fik banken meddelelse om, at klageren og H skulle skilles.

Den 30. december 2008 sendte banken en meddelelse til klageren om kautionen for sønnens kredit, hvor gælden aktuelt var 246.792,01 kr.

I juli 2009 solgte klageren ejendommen med overtagelse den 1. september 2009. I forbindelse med salget frigav banken ejerpantebrevet.

Banken har oplyst, at sikkerheden i ejerpantebrevet blev erstattet af to kontante deponeringer á 180.000 kr. fra henholdsvis klageren og H, i alt 360.000 kr. H’s deponering blev den 11. februar 2011 efter anmodning fra H indsat på sønnens kredit. Til erstatning for klagerens deponering fik banken pant i et ejerpantebrev på 180.000 kr. i en ny ejendom, som klageren købte.

Ved brev af 21. oktober 2009 til banken anmodede klagerens advokat om "kopi af diverse kontoudtog vedrørende konti tilhørende [klageren] og [H]" til brug for et møde mellem parterne og deres respektive advokater om bodelingen.

Den 22. oktober 2009 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorefter nogle effekter i et sikkerhedsdepot, der blandt andet indeholdt det ovenfor nævnte ejerpantebrev på 180.000 kr., blev pantsat til sikkerhed for både klagerens og sønnens forpligtelser over for banken. Endvidere fremgår blandt andet, at:"Pantsætningen tjener tillige primært og sideordnet til sikkerhed for Konto [-293] i Djurslands Bank med kontoens til enhver tid værende restgæld/skyld."

Den 30. december 2009 sendte banken en meddelelse til klageren om kautionen for sønnens kredit, hvor gælden aktuelt var 324.672,90 kr.

Ved brev af 9. marts 2010 til banken sendte H’s advokat en kopi af bodelingsoverenskomsten mellem klageren og H med skæringsdag den 1. januar 2009. Parternes fælles værdier blev – efter á conto 300.000 kr. til hver – opgjort til knap 190.000 kr. og fordelt med halvdelen til hver. Pensionsmidler blev delt i henhold til ægtepagt.

Den 30. december 2010 sendte banken en meddelelse til klageren om kautionen for sønnens kredit, hvor gælden aktuelt var 763.725,55 kr.

Den 30. december 2011 sendte banken en meddelelse til klageren om kautionen for sønnens kredit, hvor gælden aktuelt var 567.429,91 kr. Efter det oplyste, var H’s deponering af 180.000 kr. som anført ovenfor blevet indsat på kreditten den 11. februar 2011.

I begyndelsen af 2012 ønskede klageren at skifte pengeinstitut.

Djurslands Bank accepterede i den forbindelse at frigive ejerpantebrevet mod klagerens indbetaling af 180.000 kr. på sønnens kredit. Klagerens kaution begrænset til 250.000 kr. ville ifølge banken fortsat være gældende.

Klageren gjorde indsigelse mod kautionen, herunder indsigelse om mangelfuld information i forbindelse med bodelingen.

Den 6. juni 2012 indgav klageren en klage over Djurslands Bank til Ankenævnet.

Den 22. november 2012 blev der afholdt et møde mellem klageren, klagerens advokat og banken. Parterne aftalte at undlade at indlede en eventuel retssag efter afgørelsen af sagen i Ankenævnet, idet banken samtidig indvilgede i at følge afgørelsen, hvis nævnet måtte give klageren medhold, og at nedsætte kautionen til 125.000 kr., hvis nævnet måtte give banken medhold.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at Djurslands Bank skal frafalde kautionen.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at undlade at oplyse om kautionsforpligtelsen i forbindelse med bodelingen. Hvis kautionen var indgået i bodelingen ville han have fået 125.000 kr. mere ved salget af deres fællesejendom, hvor provenuet blev delt lige.

Advokaten spurgte muligvis ikke specifikt til kautionsforpligtelsen, hvilket skyldtes, at han ikke kendte til den. Banken burde have indset, at oplysninger om kautionsforpligtelsen var relevante på lige fod med de øvrige oplysninger om hans engagement. Det påhvilede banken at give alle oplysninger, hvorefter det var op til advokaten at vurdere hvilke oplysninger, der var relevante for bodelingen.

H’s søster er ansat i banken, og han har derfor en formodning om, at banken varetog H’s interesser i forbindelse med skilsmissen.

Banken burde allerede ved stiftelsen af kautionsforpligtelsen have indhentet H’s underskrift herpå. Både han og H var til stede i banken, da papirerne blev underskrevet. Det er uforklarligt, at H kun underskrev ejerpantebrevet og ikke kautionen. Sønnens uddannelse var et fælles projekt. Det var ikke hensigten, at han skulle påtage sig en større risiko end H.

Djurslands Bank har anført, at klageren påtog sig en personlig individuel kautionsforpligtelse på 250.000 kr. for sønnens kredit. Klageren modtog hvert år en meddelelse fra banken om kautionsforpligtelsen.

Banken har ikke tilbageholdt oplysninger i forbindelse med skilsmissen. Banken har udleveret de oplysninger, som klageren og dennes advokat anmodede om. Banken har endvidere opgjort pensionsordninger og fællesengagement med banken efter instruks fra advokaten. Banken har ikke haft interesse i at tilbageholde eventuelle oplysninger.

Kautionen, der er personlig og individuel, har ikke på noget tidspunkt været et tema i skilsmissesagen. Den omstændighed, at klageren blev skilt, var ikke en særlig omstændighed, der medførte, at banken var forpligtet til at gøre opmærksom på kautionsforpligtelsen.

Banken tager kraftigt afstand fra det af klageren anførte om, at bankens skulle have varetaget H’s interesser på bekostning af hans.

Klageren havde selv mulighed for at bringe kautionsforpligtelsen til forhandling i forbindelse med skilsmissen. Det er ikke nu muligt at vide, om klageren i så fald kunne have opnået en deling af kautionen.

Sikkerhedsstillelsen i form af senest ejerpantebrevet på 180.000 kr. var en yderligere sikkerhed for kreditten. Banken var derfor berettiget til at fastholde kautionen efter at ejerpantebrevet var indfriet og frigivet.

Kautionen vil alene blive gjort gældende mod klageren, hvis engagementet med sønnen måtte blive nødlidende.

Ankenævnets bemærkninger

Den 7. juni 2008 påtog klageren sig selvskyldnerkaution begrænset til 250.000 kr. for en kredit på 750.000 kr., som Djurslands Bank ydede klagerens søn.

Det forhold, at klagerens daværende ægtefælle ikke samtidig med ham kautionerede for sønnens lån, kan ikke føre til, at klageren kan frigøres for sin kautionsforpligtelse.

Ankenævnet finder, at klageren heller ikke på andet grundlag kan frigøres for kautionsforpligtelsen.

Klageren er ved bankens årlige meddelelser, herunder kort før bodelingen, jf. bodelingsoverenskomsten underskrevet henholdsvis den 20. februar og 1. marts 2010, gjort opmærksom på kautionsforpligtelsen.

Under henvisning hertil og til ordlyden af advokatens brev af 21. oktober 2009, hvor advokaten anmodede om "kopi af diverse kontoudtog …", finder Ankenævnet ikke, at banken burde have indset, at advokaten efterspurgte alle oplysninger vedrørende klagerens og H’s engagement, herunder vedrørende kautionsforpligtelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at en kautionsforpligtelse, der ikke er aktualiseret på bodelingstidspunktet, ikke har karakter af et passiv, og at der derfor ikke nødvendigvis skal tages hensyn hertil ved bodelingen.

Ved pantsætningserklæringen af 22. oktober 2009 blev blandt andet ejerpantebrevet på 180.000 kr. ligesom – efter det oplyste – ejerpantebrevet på 377.000 kr. pantsat til sikkerhed for både klagerens engagement og sønnens kredit. Det må herefter som anført af banken lægges til grund, at ejerpantebrevet ikke kun var en sikkerhed for klagerens kautionsforpligtelse, men en yderligere sikkerhed for kreditten, hvilket heller ikke er bestridt af klageren. Banken var derfor berettiget til at fastholde kautionen fuldt ud efter indfrielsen af ejerpantebrevet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.