Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland i november 2011

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved ikke at have givet tilstrækkelige oplysninger om risikoen forbundet med indskud af garantkapital eller ved at give urigtige informationer om sparekassens økonomi m.v.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Østjylland. Klageren har oplyst, at han den 9. november 2011 blev indkaldt til møde med sin rådgiver i sparekassen, R, som mente, at han fik for lidt i rente af sin ratepension.

Den 16. november 2011 tegnede klageren garantkapital i sparekassen for 40.000 kr. for midler fra sin ratepension. I forbindelse med tegningen underskrev klageren "Kvittering for indbetalt garantikapital 40.000,00", hvoraf fremgår:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland med tegning af garantkapital på 40.000,00.

Tegningen sker i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter, som jeg har fået udleveret sammen med denne aftale.

Hæftelse

Garantkapital er ansvarlig kapital, som er efterstillet anden gæld i Sparekassen Østjylland. Kapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser. Tegnet kapital er risikovillig kapital og ikke dækket af nogen form for indskydergarantiordning.

…

Overdragelse

… Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantkapital indløse og ingen har krav herpå. …

Rådgivning

Jeg bekræfter, at jeg i forbindelse med tegningen af denne garantkapital har fået tilstrækkelig rådgivning, herunder om det hensigtsmæssige i at sprede mine risici.

Jeg bekræfter endelig at være klar over og indforstået med, at tegning af garantkapital er risikovillig kapital og at jeg i særlige tilfælde vil kunne komme til at miste min tegnede kapital.

…"

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang, der var købere.

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Af sparekassens interne produktbeskrivelse vedrørende garantbeviser fremgår følgende:

”…

Følgende fremgår af sparekassens vedtægter:

”…

3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse helt eller delvist, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, og såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end 1. mio. kr., og såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed.

…”

Parternes påstande

Den 17. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal tilbagebetale hans garantindskud med tillæg af renter.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassens rådgivning var forkert og mangelfuld.

Han underskrev og blev informeret om kvitteringen. R sagde, at han ikke behøvede at gå op i kvitteringen, da der aldrig var nogen, der havde mistet penge på garantbeviser. R oplyste også, at han til enhver tid kunne hæve garantkapitalen, når han fik brug for pengene til sin pension. Han stolede på R’s oplysninger. Han ville aldrig have risikeret 40.000 kr. af sin pension, hvis han ikke havde fået denne ”garanti” af R.

Han fik på intet tidspunkt at vide, at garantindskuddet kunne indefryses. Hvis han havde fået dette at vide, havde han aldrig købt garantbeviserne.

Det ”lugter af bondefangeri”. Sparekassen, som indefrøs garantbeviserne én til halvanden måned efter tegningen, har spillet med fordækte kort.

Det er ikke kun ham, der er blevet påført et tab. Staten har også mistet 40 % af pensionsbeløbet.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at klageren blev oplyst om de med investeringerne forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningen af garantkapital. Dette må anses for dokumenteret ved den fremlagte kvittering. Af kvitteringen fremgår også, at ingen garant har krav på indløsning af sin garantkapital. Det samme fremgår af vedtægternes pkt. 3.2.

Det af klageren anførte om, at R skulle have sagt, at klageren ikke behøvede at gå op i informationerne i kvitteringen, bestrides.

Det fremgår af de interne regler for rådgivning i sparekassens produktbeskrivelse, at enhver rådgivningssituation tog udgangspunkt i, at garantbeviser var ansvarlig kapital, og at dette skulle præciseres over for kunden.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at klageren ved tegningen skulle have fået oplyst eller garanteret, at garantkapitalen var frit indløselig. Dette udsagn er i strid med såvel den af klageren underskrevne kvittering som pkt. 3.2 i sparekassens vedtægter.

Klageren var endvidere ikke berettiget til at opfatte R’s påståede ytringer som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde, jf. Ankenævnets afgørelse i sag nr. 253/2011, hvoraf det klart fremgår, at en mundtlig tilkendegivelse fra en medarbejder i et pengeinstitut om pengeinstituttets fremtid ikke udgør en garanti eller en indeståelse, som investor kan støtte et erstatningskrav på.

Det bestrides, at sparekassen i forbindelse med tegningen af garantkapital skulle have tilbageholdt eller fortiet relevante oplysninger eller spillet med fordækte kort.

Klageren har således ikke godtgjort, at sparekassen har ydet forkert eller mangelfuld rådgivning.

Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende overfor klageren, ligesom reglerne om god skik ikke er blevet tilsidesat.

Indførelsen af garantbørsen var forenelig med sparekassens vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen og Peter Stig Hansen – udtaler:

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Vi finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I forbindelse med tegningen af garantkapital underskrev klageren en kvittering, hvor det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst, men alene udbetales efter anmodning, hvis Sparekassen Østjylland samtykker. Dette svarer indholdsmæssigt til vedtægternes pkt. 3.2.

På baggrund af ovenstående finder vi, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantkontoen var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klageren havde ikke grundlag for at tro, at han i en sådan situation ville få mulighed for at indløse sit garantindskud.

Klageren har anført, at R i forbindelse med tegningen oplyste, at der aldrig var nogen, der havde mistet penge på garantbeviser, og at han til enhver tid kunne hæve garantkapitalen. Vifinder ikke, at klageren berettiget kunne opfatte sparekassens medarbejders eventuelle ytringer som en garanti for, at en konkurs ikke kunne indtræde. Vifinder det ikke godtgjort, at R - i strid med såvel den af klageren underskrevne kvittering som pkt. 3.2 i sparekassens vedtægter - ved tegningen skulle have garanteret, at garantkapitalen var frit indløselig.

Vi finder herefter ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens tegning af garantkapital.

To medlemmer – Anne Marie Schou Ringive og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af, hvorvidt Sparekassen Østjylland har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens tegning af garantkapital i november 2011, der skete på sparekassens initiativ, beror på, hvilken rådgivning klageren modtog. En afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.