Spørgsmål om størrelse af indestående på budgetkonto.
| Sagsnummer: | 37 /2002 |
| Dato: | 04-06-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om størrelse af indestående på budgetkonto. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens budgetkonto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren havde indtil udgangen af december 2000 en budgetkonto hos indklagede.
Af kontoudtog for budgetkontoen fremgår, at der den 31. oktober 2000 blev overført 6.000 kr. til budgetkontoen fra klagerens privatkonto hos indklagede. Budgetkontoens saldo var herefter 7.679,05 kr. I løbet af november og frem til medio december måned 2000 blev indeståendet på kontoen nedbragt til 0 kr. ved en række hævninger.
Indklagede har oplyst, at kontoen udgik den 29. december 2000.
Af kontoudtog for klagerens privatkonto fremgår, at der ultimo oktober og november 2000 indgik overførselsbeløb med henholdsvis 8.793 og 9.787 kr. Kontoens saldo var ved udgangen af november måned 2000 2.191,32 kr., heraf udbetaltes 2.100 kr. den 1. december 2001 ved en automatudbetaling. Den 15. december 2000 var kontoens saldo 0 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 21. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klageren således, at denne ønsker tilbageført for meget overførte beløb til budgetkontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det månedlige overførselsbeløb til budgetkontoen var på 6.800 kr., men at indklagedes medarbejder overførte 14-15.000 kr.
Indklagede bør tilbagebetale det for meget overførte.
Indklagede har anført, at der ikke er overført beløb fra klagerens løbende konto til budgetkontoen for december måned 2000. Den af klageren påståede overførsel har således ikke fundet sted.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I december måned 2000 blev der ikke overført beløb til klagerens budgetkonto fra hans privatkonto. Allerede som følge her finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.