Ansvar i forbindelse med tegning af kommanditanpart.
| Sagsnummer: | 49/1998 |
| Dato: | 06-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ansvar i forbindelse med tegning af kommanditanpart. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 10. februar 1998 indbragte klageren en klage vedrørende forhold omkring tegning af anparter i et hotelkommanditanpartsselskab, hvor indklagede havde medvirket. Sekretariatet afviste ved skrivelse af 18. februar 1998 klagen under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, da klagen måtte anses som vedrørende erhvervsforhold, samt da den adskilte sig fra klager vedrørende privatkundeforhold.
Denne afgørelse har klageren begæret indbragt for Ankenævnet.
Klageren har anført, at der ikke er tale om en erhvervsinvestering, men en privat persons formuepleje. Dette støtter han på en afgørelse fra skattemyndighederne vedrørende samme sag. Han klagede først til Finanstilsynet, men blev henvist til Ankenævnet som rette instans.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, at den af klageren ved tegning af de omhandlede kommanditanparter foretagne investering er af erhvervsmæssig karakter. Da klagen således ikke angår et privatkundeforhold og heller ikke findes at kunne sidestilles med en klage vedrørende et sådant, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.