Fuldmagt.
| Sagsnummer: | 67 /1990 |
| Dato: | 27-08-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | Fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klagerens moder i april 1989 flyttede på plejehjem, blev klagerens kusine opmærksom på, at moderens bankbog ikke var i moderens besiddelse. Kusinen rettede herefter henvendelse til moderens overbo, som klageren og hun var vidende om ved tidligere lejligheder havde hævet penge på bankbogen. Denne benægtede at være i besiddelse af bankbogen.
Klageren har oplyst, at en af hendes bekendte, der er bankbestyrer, på hendes foranledning formentlig omkring maj 1989 rettede henvendelse til den kontoførende afdeling (Enghave Afdeling) med henblik på at spærre kontoen. Uanset at afdelingen fik oplyst, at klagerens moder var lettere forkalket og derfor ikke kunne møde frem i afdelingen selv, meddelte afdelingen, at kontohaver selv måtte give møde i afdelingen, såfremt kontoen skulle spærres. Afdelingen blev herefter gjort opmærksom på, at indklagede ville blive gjort ansvarlig, såfremt der fortsat blev hævet på kontoen. Denne fremstilling er over for Ankenævnet blevet bekræftet af klagerens bekendte.
Ifølge klageren rettede hun herefter selv telefonisk henvendelse til afdelingen, som også over for hende oplyste, at kontohaver selv måtte møde frem i afdelingen, såfremt kontoen skulle spærres. Klageren, der er bosat i USA og ikke var i Danmark på daværende tidspunkt, meddelte derpå medarbejderen, at dette ikke var muligt, men at hun selv ville møde frem i afdelingen, når hun kom til Danmark medio september måned. Klageren gik herefter ud fra, at kontoen var spærret.
Den 28. september 1989 ledsagede klageren sin moder til afdelingen, og fik her oplyst, at afdelingens EDB-system var ude af drift, hvorfor klageren og hendes moder ikke kunne få de ønskede oplysninger.
Klagerens bekendte rettede herefter henvendelse til afdelingen med henblik på at overføre moderens engagement til det pengeinstitut, hvor han selv er bankbestyrer. Det blev i den anledning konstateret, at bogen ikke var spærret, og at der så sent som den 19. september 1989 var hævet 4.200 kr. på moderens konto alene ved at opgive moderens forbogstav og efternavn og ikke det fulde navn. Klageren indgav herefter politianmeldelse, og da hun havde meddelt overboen dette, udleverede overboen bankbogen.
Indklagede har oplyst, at der ikke er nogen i afdelingen, der erindrer hverken klagerens eller hendes bekendtes henvendelser i afdelingen i foråret 1989. Afdelingen er først blevet bekendt med, at kontohaver flyttede på plejehjem, ved klagerens henvendelse i slutningen af september 1989.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de i perioden 1. maj 1989 - 28. september 1989 på moderens konto hævede beløb, i alt 17.300 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede burde have spærret kontoen ved hendes og hendes bekendtes henvendelser herom omkring den 1. maj 1989. Man fandt i bankbogen en engangsfuldmagt udstedt til moderens overbo, og det er uforståeligt, at afdelingen gennem flere år har udbetalt på kontoen til overboen. Fuldmagtshaveren har endvidere ikke som foreskrevet underskrevet med sit eget navn og kontohaverens fulde navn, men alene med en del af kontohaverens navn. Det er ikke sandsynligt, at overboen har videregivet de hævede beløb til moderen, idet han ifølge personalet på plejehjemmet kun er kommet nogle enkelte gange efter indflytningen. Moderen er ikke i stand til at bruge penge, idet hun aldrig forlader plejehjemmet alene; hun har ingen bekendte, der besøger hende, og indkøb på hjemmet foretages med de lommepenge, hun får udbetalt.
Indklagede har anført, at der siden foråret 1989 har været enkelte udskiftninger i personalet, hvilket kan være årsag til, at ingen har erindring om at være blevet kontaktet af klageren eller hendes bekendte. Kontohaver eller en af kontohaver befuldmægtiget må over for indklagede sandsynliggøre rigtigheden af, at en bankbog er bortkommet, før indklagede kan spærre for udbetalinger, hvilket ikke er sket i dette tilfælde. Det må endvidere antages, at klagerens bekendte har været klar over, at en anmeldelse af en bortkommet bankbog måtte følges op af en bekræftelse fra kontohaver, forinden indklagede kunne spærre kontoen. Moderens overbo har regelmæssigt hævet på kontoen i henhold til fuldmagten, som er udateret, men ikke derved ugyldig. Da overboen løbende i flere år har hævet på kontoen, er det indklagedes opfattelse, at hævningerne er sket med kontohavers fulde accept. Indklagede havde således ikke grund til at betvivle, om fuldmagtshaver varetog fuldmagtgiverens interesse. Fuldmagten er hverken tilbagekaldt på den i aftalelovens § 16 eller § 13 foreskrevne måde, og indklagede hverken indså eller burde indse, at fuldmægtigen ved at hæve på bogen muligvis overskred sine beføjelser. Det er i øvrigt uoplyst, hvad fuldmagtshaver har anvendt de hævede penge til. Da kontohaver efter det oplyste er lettere forkalket, synes indklagede ikke at kunne se bort fra, at overboen har vidergivet de hævede beløb til kontohaver.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes efter det for Ankenævnet foreliggende ikke med den fornødne sikkerhed at kunne udelukkes, at de omstridte beløb er hævet med tilladelse fra klagerens moder og er videregivet til denne. En stillingtagen hertil findes at ville kræve en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, og Ankenævnet afviser derfor klageren i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.