Rådgivning om investering i aktiebaserede investeringsbeviser. Depotplejeaftale. Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 232/2004 |
| Dato: | 09-12-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Kapitalpensionskonti - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om investering i aktiebaserede investeringsbeviser. Depotplejeaftale. Krav om erstatning. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i aktiebaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med et møde den 2. juni 2000 blev der mellem klageren og indklagede indgået en aftale om pensionsdepotpleje vedrørende klagerens kapitalpensionsordning hos indklagede. Det blev endvidere aftalt, at udbetalingstidspunktet for kapitalpensionen skulle udskydes til klagerens 70. år i januar 2005.
Kapitalpensionsordningen bestod af et depot med 3.454 stk. Uni-Invest Direct (nu Nordea Invest Direct), der er en obligationsbaseret afdeling, med en kursværdi på 341.255 kr. og et kontant indestående på 327.412 kr. Af det kontante indestående stammede 146.682,90 kr. fra klagerens salg af 234 stk. Uni Danmark aktier den 17. maj 2000.
Ifølge aftalen var investeringshorisonten "Over 5 år". Risikoprofilen var "Mellem - Accept af moderate kursudsving i investeringsperioden." Det fremgår, at indklagede anbefalede en placering med 25 % i danske obligationer, 10 % i indeksobligationer, 5 % i udenlandske obligationer, 18 % i danske aktier og 42 % i udenlandske aktier. Klageren valgte en fordeling med 45-55 % i obligationer, 10-20 % i danske aktier og 30-40 % i udenlandske aktier. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a.:
"BemærkningerP.t. er aftalt ca. 50% i danske obligationer - resten i danske og udenlandske aktier. Der er kun investeret i Uniinvest.
…GebyrBanken fastsætter gebyr for aftalen. Gebyret er i øjeblikket 0 kr. | EftersynBanken efterser depoter og konti hvert år. Første gang juni 2001.Efter hvert eftersyn får De et forslag med bankens anbefaling. |
Køb, salg og registreringKøb eller slag af aktiver sker kun, hvis De har godkendt det forinden. … Banken garanterer ikke et bestemt afkast af investeringerne. Banken giver forslag ud fra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde." | … |
I forlængelse af aftalen blev der til klagerens kapitalpensionsdepot indkøbt aktiebaserede investeringsbeviser i Uni-Invest (nu Nordea Invest) til en kursværdi på i alt 324.106 kr. fordelt med 285.494 kr. i afdelingen Aktier, 22.805 kr. i afdelingen Europa og 15.807 kr. i afdelingen IT.
I henholdsvis december 2000 og oktober 2001 indbetalte klageren 35.000 kr. på kapitalpensionen. Efter indbetalingerne og udbetaling af udbytte var der i januar 2002 et indestående på ca. 100.000 kr.
I henhold til aftale på et møde afholdt den 25. januar 2002 blev der for indeståendet købt investeringsbeviser i Nordea Invest Lange Obligationer til en kursværdi på 99.671 kr. Kursværdien af investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct var da 354.380 kr. Kursværdien af de aktiebaserede investeringsbeviser var faldet til 226.757 kr.
Pr. den 1. juni 2004 havde kapitalpensionsdepotet en samlet værdi på 623.139 kr.; heraf udgjorde værdien af de aktiebaserede investeringsbeviser 176.092 kr.
Den 10. juni 2004 blev der afholdt et møde om investeringerne. Klageren rejste krav om erstatning for tabet på ca. 145.000 kr. på de aktiebaserede investeringsbeviser.
Indklagede afviste erstatningskravet, men refunderede to gebyrer à 200 kr., som var opkrævet for depotplejeaftalen, idet man havde konstateret, at bestemmelsen i aftalen om årligt eftersyn ikke var blevet overholdt. Depotplejegebyret var i 2000 på 0 kr. og blev senere ændret til 200 kr.
Parternes påstande.
Den 16. august 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte tabet helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at mødet i juni 2000 blev afholdt på indklagedes initiativ. Indklagede anbefalede aktiebaserede investeringsbeviser med henblik på et bedre udbytte. Ved fastsættelsen af risikoprofilen oplyste indklagede, at "moderat" betyder 10 %.
Han accepterede anbefalingen i tillid til, at aktiekøbet omfattede fornuftige, sikre puljer med 10 % udsving.
Udbetalingstidspunktet blev udskudt til januar 2005, idet han ønskede at vente med at ophæve ordningen til han fyldte 70. Indklagede oplyste, at aktierne ville blive betragtet som anskaffet på denne dato, og at det derfor af skattemæssige grunde måtte anbefales at sælge aktierne før dette tidspunkt. Dette blev gentaget på mødet den 10. juni 2004 med den præcisering, at salget senest burde finde sted i december.
Indklagede overholdt ikke aftalen om eftersyn af depotet. Den eneste kontakt var mødet i januar 2002, der primært drejede sig om placeringen af midlerne på kontantkontoen. Da aktieinvesteringerne havde udviklet sig negativt, valgte han at købe obligationer. Med hensyn til de allerede købte aktier fulgte han indklagedes anbefaling om at se tiden an.
Det er indklagede og ikke ham, der har udvist passivitet. Han var ikke opmærksom på, at indklagede ikke opfyldte aftalen om depotpleje.
Såfremt han i juni 2000 i stedet havde investeret i Nordea Invest Direct, havde depotets kursværdi i dag været 777.144 kr. og udbyttet over perioden 156.592 kr.
Indklagede har anført, at man ikke har begået fejl eller forsømmelser ved rådgivningen den 2. juni 2000. Rådgivningen tog udgangspunkt i klagerens ønsker og behov. Formålet med investeringerne var at opnå et større afkast ud fra en helhedsbetragtning. Det var spredningen på aktier og obligationer, der ud fra en gennemsnitsbetragtning gav risikoprofilen: Mellem.
Klageren blev ikke garanteret et bestemt afkast, hverken på enkeltpapirer eller på investeringen som helhed. Det fremgår klart og tydeligt af depotplejeaftalens bemærkninger, at aktieandelen var på ca. 50 %. Det må have stået klageren klart, at indklagedes anbefalinger var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde. Investeringsbeslutningen var klagerens egen, og klageren må derfor selv bære risikoen herfor.
Klageren har udvist passivitet, idet hans først i sommeren 2004 klagede over rådgivningen i 2000. Klageren, der årligt har modtaget depotoversigter og kontoudskrifter, burde have reageret langt tidligere i forløbet, såfremt han var af den opfattelse, at han ikke ønskede aktier i sin portefølje.
Depotplejeaftalens bestemmelse om et årligt eftersyn blev ikke overholdt, idet der gik 1½ år inden første opfølgning og 2½ år inden næste opfølgning på aftalen. Den manglende overholdelse af tidsfristen har ikke medført noget tab for klageren. Indklagedes anbefaling til kunder med mellemrisiko var stort set den samme i juni 2001, hvor depoteftersynet i henhold til aftalen burde være foretaget, som bankens anbefaling var i januar 2002, hvor depoteftersynet blev foretaget. I forbindelse med begge depotopfølgninger i henholdsvis 2002 og 2004 valgte klageren at beholde de købte aktier. Der er således ikke noget, der tyder på, at klageren ville have disponeret anderledes, hvis depotopfølgningerne var foretaget årligt.
Klagerens tab må opgøres på grundlag af værdien af det samlede depot, ligesom der bør tages højde for udbytte, som i perioden var på ca. 100.000 kr. Det reelle tab er derfor 41.587 kr., svarende til en ændring i depotet på -5,44 %. Tabet ligger derfor inden for det skøn på ca. 10 %, som ifølge klageren blev oplyst på mødet den 2. juni 2000. Det relevante tab må opgøres pr. den 25. januar 2002, hvor klageren med sikkerhed vidste, at aktieandelen var faldet i værdi.
Det var ikke muligt at forudse varigheden og omfanget af det globale fald på aktiemarkederne, der indtrådte i 2000.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved rådgivningen i 2000 af klageren i forbindelse med dennes køb af aktiebaserede investeringsbeviser begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at risikoen ved investering i investeringsbeviser baseret på aktier var større end ved investering i obligationer, og at han selv bar risikoen for, om investeringen udviklede sig som forventet.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen - udtaler:
Efter det foreliggende finder vi ikke tilstrækkelig grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning som følge af manglende eftersyn af depotet i henhold til aftalen. Det er således ikke godtgjort, at indklagedes manglende opfyldelse af depotplejeaftalen har været bestemmende for, at klageren undlod at sælge de aktiebaserede investeringsbeviser. Vi har herved lagt vægt på, at indklagedes anbefaling var uændret fra juni 2001, hvor første eftersyn burde have fundet sted og til den 25. januar 2002, hvor investeringerne blev drøftet, og at klageren valgte at følge indklagedes anbefaling om at fastholde aktieinvesteringerne. Næste eftersyn burde have fundet sted i januar 2003. Det er uafklaret, om indklagede på dette tidspunkt ville have anbefalet klageren at realisere tabet på aktieinvesteringerne, såfremt et eftersyn var blevet foretaget. Vi finder imidlertid, at klageren, der modtog årsopgørelser vedrørende depotet, havde anledning til at rette henvendelse til indklagede om investeringerne, såfremt han var utryg ved kursudviklingen - og derfor efterspurgte indklagedes anbefalinger.
To medlemmer - Tina Dhanda, Poul Erik Tobiasen - udtaler.
Vi finder, at indklagede er erstatningsansvarlig for det tab, som klageren måtte have lidt som følge af indklagedes manglende opfyldelse af aftalen om et årligt depoteftersyn, der skulle have fundet sted første gang i juni 2001.
Det lægges som anført af indklagede til grund, at indklagedes anbefaling var uændret fra juni 2001 til den 25. januar 2002, hvor investeringerne blev drøftet, og at klageren den 25. januar 2002 valgte at følge indklagedes anbefaling om at fastholde aktieinvesteringerne. Det er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning for perioden frem til januar 2003, hvor det næste eftersyn burde have fundet sted.
Vi finder herefter, at indklagede skal erstatte klagerens eventuelle tab ved at have en del af sine kapitalpensionsmidler placeret i aktiebaserede investeringsbeviser frem for i den obligationsbaserede afdeling Nordea Invest Direct i perioden fra den 25. januar 2003 til den 10. juni 2004, hvor der på ny blev afholdt møde om investeringerne.
Det bemærkes herved, at indklagede er nærmest til at bære risikoen for, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastslå, om klageren i forbindelse med et depoteftersyn den 25, januar 2003 faktisk ville have valgt at omlægge aktierne til obligationer.
Vi finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at give godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke er realiseret økonomisk tab.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Klagen tages ikke til følge.