Fast/variabel.
| Sagsnummer: | 340/1990 |
| Dato: | 06-03-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Fast/variabel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1987 fik klageren i forbindelse med et køb af en bil bevilliget et lån på 100.000 kr. af indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut. Klageren valgte ved lånets optagelse, at omkostningerne ved etableringen ialt 6.850 kr. tillagdes lånets hovedstol. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.970 kr., første gang den 1. april 1987. I henhold til gældsbrevet skulle "Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art p.t. 12,000% p.a., der betales månedsvis bagud." Til sikkerhed for lånets betaling fik indklagede håndpant i et løsørepantebrev i den købte bil.
Ved lånets udbetaling modtog klageren fra indklagede et beregningsskema for afviklingen af lånet. På skemaet var bl.a. anført, at "Beregningerne er vejledende og skal tages med forbehold." Endvidere fremgik det, at beregningen forudsatte, at hovedstolen var på 100.000 kr., ydelsen 1.970 kr. og renten 12% p.a. Af en tabel fremgik, at lånets restgæld ultimo 1989 ville være 60.961 kr.
Af et kontoudtog fremsendt til klageren ultimo 1989 fremgik, at restgælden ved udgangen af 1989 var 80.316,88 kr. Endvidere var oplyst, at rentesatsen var 16,25%.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst de rentesatser, der har været anvendt ved lånets afvikling siden dets etablering. Det fremgår heraf, at bortset fra perioden februar til marts 1987 har rentesatsen ligget mellem 13 og 16,25% p.a. Endvidere har indklagede oplyst, at renteregulering er foretaget efter forudgående ændringer i pengemarkedsrenten.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at restgælden på lånet pr. 31. december 1989 udgjorde 60.961 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at ifølge indklagedes beregninger af restgælden skulle denne ved udgangen af 1989 være 60.961 kr., hvorimod kontoudtog af samme dato udviser en restgæld på 80.316,88 kr. I indklagedes tilbud og ligeledes i gældsbrevet er rentesatsen anført til 12% p.a. Klageren har endvidere henvist til det til sikkerhed udstedte ejerpantebrev, hvoraf fremgår, at renten er 12% p.a. Klageren er ikke i forbindelse med lånets etablering, som skete via den bilforhandler, hvor han købte bilen, blevet oplyst om, at renten var variabel.
Indklagede har anført, at beregningerne over lånets afvikling har som forudsætning et lån på 100.000 kr., medens klageren valgte at tillægge stiftelsesomkostningerne på 6.850 kr. til lånets hovedstol, der således blev etableret for i alt 106.883,33 kr., idet 33,33 kr. er renter fra bilens leveringsdag fra bilforhandleren, til hvem lånet er udbetalt direkte. I henhold til gældsbrevets bestemmelse er rentesatsen variabel og har som følge af udviklingen i det generelle renteniveau ligget over rentesatsen på etableringstidspunktet. Det fremgår endvidere af beregningsoversigten, at beregningerne er vejledende og skal tages med forbehold.
Ankenævnets bemærkninger:
Af det i sagen omhandlede gældsbrev fremgår, at renten af lånet var variabel p.t. 12% p.a., og af "beregningskemaet" fremgår, at "beregningerne er vejlendende og skal ske med forbehold".
Da der ikke er grundlag for at kritisere de af indklagede foretagne renteændringer, som har hjemmel i låneaftalen og skyldtes ændringer i pengemarkedsrenten, kan klagen ikke tages til følge.
Det bemærkes, at der ved afgørelsen ikke er taget stilling til, om forholdet må anses for omfattet af kreditkøbsloven.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.