Kontoforhold.
| Sagsnummer: | 370 /1991 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kontoforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 17. maj 1991 rettede klageren henvendelse til indklagedes interne revision. Klageren havde på dette tidspunkt ikke længere noget engagement med indklagede. Klagerens henvendelse vedrørte klagerens tidligere kassekredit, som var indfriet den 8. maj 1990, og klagerens billån, som var overført til andet pengeinstitut den 27. juni 1990. Henvendelsen indeholdt endvidere en kortfattet talmæssig redegørelse for klagerens økonomiske forhold i perioden 1987 til 1990, med henvisning til hvilken klageren stillede sig uforstående overfor udviklingen i sin økonomi.
Indklagedes revisionsafdeling besvarede foreløbigt henvendelsen med skrivelse af 31. maj 1991. Efterfølgende afholdtes møde med klageren om henvendelsen.
I august 1991 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har vedrørende kassekreditten anført, at han har kvitteret for modtagelsen af to dankort, men kun har fået udleveret ét kort. Af et kontoudtog for juli og september 1989 fremgår, at der er foretaget 6 hævninger ved hjælp af hævekort på ialt 3.990 kr., hvilket klageren stiller sig uforstående overfor, idet han altid har anvendt checks ved hævning af kontanter. Klageren har endvidere den 7. december 1989 indsat 30.500 kr., men af kontoudtoget fremgår, at der alene er krediteret 29.500 kr.
Vedrørende billånet har klageren anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.900 kr., men klageren har i perioden 29. december 1989 til 31. maj 1990 indbetalt 20.700 kr. på lånet. Indbetalingerne er sket ved checks trukket på klagerens nuværende pengeinstitut. I forhold til 5 månedlige ydelser på 2.900 kr. har klageren således indbetalt 6.200 kr. for meget på lånet i denne periode. Klageren finder ikke, at indklagede har redegjort herfor.
Med hensyn til udviklingen i sin økonomi i årene 1987 til 1990 har klageren anført, at der ialt er indbetalt 886.860 kr., samt optaget et lån på 300.000 kr. Der er et dokmenteret forbrug på 589.377 kr., og der fremkommer således en difference på 597.483 kr. Klageren har anmodet indklagede om at redegøre for denne difference, hvilket indklagede ikke har været i stand til.
Indklagede har anført, at de omstridte hævninger på klagerens kassekredit i juli og september 1989 er foretaget ved klagerens personlige henvendelse i forskellige afdelinger. Indklagede har fremlagt hævebilag for hævningerne, hvoraf klagerens underskrift fremgår. Med hensyn til udlevering af hævekort har indklagede oplyst, at klageren har fået udleveret et hævekort som erstatning for et tidligere, og således ikke samtidig har haft to hævekort.
Vedrørende indsætningen af 29.500 kr. på kassekreditten den 7. december 1989 har indklagede oplyst, at klageren henvendte sig i indklagedes Islev stationsafdeling med en check udstedt af klageren selv og trukket på klagerens konto i andet pengeinstitut. Checken var på 30.500 kr., og af checkens bagside fremgår, at den er udbetalt, idet 29.500 kr. indsattes på kassekreditten, medens 1.000 kr. udbetaltes kontant. Indklagede har opfordret klageren til at fremlægge bilag til dokumentation af klagerens påstand.
Indklagede har vedrørende billånet oplyst, at lånets restgæld pr. 31. december 1989 var 120.066,05 kr. Frem til den 1. juni 1990 er indsat 17.580,62 kr. Indtil lånets indfrielse den 27. juni 1990 er der tillagt lånet i rente og administrationsgebyr ialt 8.581,15 kr., og lånet blev indfriet med 111.066,58 kr. Med hensyn til den af klageren hævdede difference vedrørende indbetalinger på lånet har indklagede oplyst, at de nævnte indbetalinger bortset fra 3.000 kr. den 31. maj 1990 er foretaget ikke på lånet, men på klagerens kassekredit, hvorfra den månedlige ydelse på 2.900 kr. på lånet er trukket. Da kassekreditten er opgjort den 8. maj 1990 er der ikke som anført af klageren foretaget indbetaling af 3.000 kr. den 31. maj 1990. Differencen på 6.200 kr. fremkommer som disse 3.000 kr., underskud på kontoen pr. 29. december 1989, 1.873,06 kr., overtræksmeddelelser og renter samt en automatisk betaling af 935,55 kr.
Med hensyn til udviklingen i klagerens økonomiske forhold i perioden 1987 til 1990 har indklagede opfordret klageren til nærmere at redegøre for, hvad det er for forhold, der angår indklagede, og hvorledes indklagede har påvirket disse. Indklagede har sammenfattende anført, at klageren ikke har påvist, at der er sket fejl, der kan understøtte klagerens påstand om erstatning og kompensation.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter de af indklagede afgivne redegørelser og det fremlagte materiale er der ikke grundlag for at antage, at der af indklagede er begået fejl, der kan medføre erstatningsansvar for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.