Uopfyldte indekskontrakter. Overførsel
| Sagsnummer: | 167/1989 |
| Dato: | 23-08-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen. |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Uopfyldte indekskontrakter. Overførsel |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 30. decemner 1988 anmodede klageren indklagedes Brædstrup afdeling om at overføre klagerens indekskonto i afdelingen til Midtbank.
Efter at Midtbank overfor afdelingen havde oplyst, at man ikke agtede at overtage klagerens debetengagement med afdelinge, afslog afdelingen at overføre indekskontoen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterkomme hans anmodning om overflytning af indekskontoen til Midtbank, uden at indklagede som betingelse herfor kan kræve, at også klagerenes bedetengagement med indklagede indfries eller overtages.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støte for den nedlagte påstand henvis til Ankenævnets praksis på området og har yderligere anført, at kreditorforfølgning i en indkeskontrakt i henhold til lovens § 11 er udelukket, hvorfor nægelse af overførsel synes at savne et rimeligt formål.
Indklagede ar til støtte for den nedlagte frifindelsepåstand gjort gældende, at nægtelsen ikke er i strid med § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 619 af 16. september 1987 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter. Indeståendet på klageren indekskonto udgjorde ca. 70.000 kr., og klagerens debetengagement med afdelingen ca. 657.000 kr. pr. 1. juli 1984, for hvilket beløb klageren i 1988 har afgivet insolvenserklæring.
Hertil kommer, at klageren gennem en årrække ikke har foretaget de indbetalinger, som efter lovgivningen er en betingelse for, at der ydes indekstillæg i forbindelse med udbetaling. Dette forhold indicerer, at klageren har opgivet opsparing med pensionsformål, således at kontoen har mistet sin karakter af alderdomsopsparing.
Det er endelig indklagedes opfattelse, at klagerens anmodning om overførsel reelt skyldes et ønske om at hæve kontoen efter sket overførsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter Ankenævnets faste praksis er et pengeinstitut i hvert fald i almindelighed forpligtet til at efterkomme en begæring fra indehaveren af en pensionkonto om overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut eller et forsikringsselskab uden som betingelse herfor at kunne stille krav om, at kunden indfrier en eventuel gæld til pengeinstituttet. Dette kan dog forlange, at overførslen sker under iagttagelse af det for kontoen gældende opsigelsesvarsel.
I det foreliggende tilfælde er der tale om indekskontrakter, for hvilke klageren ikke har foretaget de indbetalinger, som er en forudsætning for statens ydelse af indekstillæg i forbindelse med udbetaling. Kontrakterne er imidlertid ikke ophævet, og det forhold, at de er uopfyldte, findes ikke at kunne begrunde et andet resultat med hensyn til spørgsmålet om overførsel. Da der heller ikke findes at foreligge andre særlige omstændigheder, som kan begrunde dette, tager Ankenævnet klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
b e s t e m m e s :
Indklagede bør anerkende, at klageren er berettiget til under iagttagelse af det gældende opsigelsesvarsel at overgøre sin indekskonto til et andet pengeinstitut, uden at indklagede som betingelse herfor kan stille krav om, at klageren indfrier sin gæld til indklagede.
Klagegebyret tilbagetales klageren.