Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på gearet investering.
| Sagsnummer: | 324 /1995 |
| Dato: | 09-09-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på gearet investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede udbyder et såkaldt Dollar Investment Package produkt, DIP. Ved deltagelse heri indskyder kunden 25.000 USD. Beløbet geares 6 gange, således at der for det samlede beløb på 175.000 USD købes investeringsbeviser i JB dollar Pool, der er en af indklagede administreret investeringsforening. Investeringsbeviserne pantsættes til indklagede til sikkerhed for det samtidig etablerede lån på 150.000 USD.
Klageren, der har bopæl i England, indskød 25.000 USD og underskrev den 30. oktober 1992 gældsbrev om optagelse af et lån på 150.000 USD i forbindelse med investering i DIP. Af gældsbrevet fremgår bl.a:
"Interest rate etc.
The rate of interest shall be floating and shall as a basis be fixed every 12 months, two bank days prior to every [dato] as 1,25% p.a. over the 12 months market rate at which [indklagede] may in the currency specified raise the equivalent amount in the Inter-Bank market at the time of the Loan granting or the addition of interest.
[Indklagede] can regardless of the above mentioned choose to fix and add interest every three, six or twelve months. The accumulated interest is added to the principal and paid on the maturity date of the loan."
......
Calculated period to maturity 5 years
......
D. Satisfaction
......
b) Where the market price of the security falls below 105% of the market price of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the security lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriate by the Bank, including by private sale."
Af et tillæg til aftalen, som også blev underskrevet af klageren den 30. oktober 1992, fremgår bl.a.:
"I, the undersigned, having entered into and signed a "Dollar Investment Package" with [indklagede] have been informed that said contract is a long-term investment with an expected relatively high yield but also with a specific high risk, thus situations may occur where the deposited amount will be lost in whole or in part."
Den 15. februar 1994 underskrev klageren en tilsvarende aftale og et tilsvarende tillæg til aftalen. På aftalens forside er klagerens søn P anført med maskinskrift, mens klagerens navn er tilføjet med håndskrift.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med aftalernes indgåelse modtog en brochure om Dollar Investment Package, i hvilken der findes en beskrivelse af, i hvilke papirer midlerne i investeringsforeningen placeres, og hvilken risiko investorerne må påregne. Indklagede har fremlagt en kopi af denne brochure, og en brochure indeholdende "Questions and answers on Dollar Investment Package", som tillige blev udleveret til klageren.
Klageren har anført, at han underskrev aftalerne på vegne sine sønner M og P, idet aftalen i 1992 blev indgået for M, mens aftalen i 1994 blev indgået for P. M var bortrejst på tidspunktet for underskrivelsen af aftalen af oktober 1992, hvorfor han underskrev på sønnens vegne. Det blev aftalt med indklagede, at aftalen skulle overgå til M, så snart indklagede havde modtaget en fuldmagt. Trods fremsendelse af fuldmagten undlod indklagede at berigtige forholdet. Da han og M har samme adresse, og da M bærer hans fornavn som mellemnavn, var han ikke opmærksom herpå. Aftalen af 15. februar 1994 blev etableret for sønnen P, med hvem han også deler adresse. Hans eget navn blev tilføjet på aftalen på grund af faderskabet, og fordi han måtte tilføre sønnen midler, for at denne kunne betale de 25.000 USD, der var påkrævet for den ønskede investering. Klageren har bestridt, at han modtog de af indklagede fremlagte brochurer vedrørende Dollar Investment Package. Klageren har anført, at indklagede i stedet udleverede "Gary A. Scott's special reports" fra juli 1992, hvori indklagedes produkt er omtalt særdeles positivt. Investeringerne blev foretaget på grundlag af det anførte heri, og efter drøftelser af indholdet med indklagedes medarbejder. Af materialet fremgår bl.a.:
"Denmark's Deposit Insurance insures deposit losses up to appx. US$ 40.000."
I 1994/95 ændrede indklagede renten og renteterminen på lånene.
Ved skrivelse af 17. januar 1995 adresseret til klageren og P meddelte indklagede, at udviklingen i DIP havde været skuffende, og at nettoværdien af investeringen udgjorde ca. 3.700 USD, svarende til en sikkerhedsmargin på 102,35%. Ved skrivelse af 13. marts 1995 til samme meddelte indklagede, at man havde set sig nødsaget til at lukke investeringen. Klageren protesterede herover ved skrivelse af 24. april 1995.
Ved skrivelser af 1. maj 1995 adresseret til henholdsvis klageren samt klageren og P opgjorde indklagede resultatet af de to investeringer, idet sikkerhedsmarginen pr. 10. april 1995 for de pågældende investeringer udgjorde 103,05%.
Resultatet af investeringen af 15. februar 1994 var foruden tab af indskuddet på 25.000 USD et negativt udbytte på 3.068,17 USD.
Til inddækning heraf overførte indklagede et positivt indestående på 4.883,98 USD vedrørende investeringen af 30. oktober 1992, hvor investeringen på 25.000 USD bortset fra indeståendet på 4.883,98 USD tillige var gået tabt.
Klageren har ved klageskema af 16. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte tabet på investeringerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har bl.a. anført, at han, bl.a. fordi investeringerne vedrørte hans sønner, lagde vægt på, at investeringerne reelt var uden risiko. Han lagde endvidere vægt på, at tidshorisonten var 5 år, hvilket forøgede mulighederne for et godt resultat. Drøftelserne med indklagede forud for investeringerne baseredes på "Gary A. Scott's special reports", og han modtog ikke indklagedes brochuremateriale vedrørende Dollar Investment Package. Han modtog utilstrækkelig information om investeringen og blev vildledt af indklagedes personale. Han blev således ikke orienteret om, at investeringerne var forbundet med stor risiko, og hans sønner, som var rette kontohavere, modtog kun en lille del af den information vedrørende udviklingen i investeringerne, som indklagede hævder at have fremsendt. Indklagede var ikke berettiget til at ændre renten og renteterminen til skade for investorerne. Indklagede burde i begyndelsen af 1994 have imødegået den negative udvikling i markedet. Indklagedes strategi var fejlagtig, og lovede tiltag for at undgå forøget risiko blev ikke udført, hvilket var årsag til, at de to investeringer på kort tid blev tabt. Ved lukningen af investeringerne var indklagede ikke berettiget til at overføre indeståendet på M's konto til inddækning af underskuddet på P's konto.
Indklagede har anført, at begge låne- og investeringsaftaler blev underskrevet af klageren, og det er således alene klageren, der er debitor på låneaftalerne. Det forhold, at P's navn tillige er anført på den ene aftale medfører ikke, at P er forpligtet i henhold til denne. Klageren modtog fyldestgørende information om Dollar Investment Package forud for investeringerne. Betingelserne fremgår ligeledes af de underskrevne dokumenter. Indklagede er uden ansvar for det anførte i Gary A. Scotts special reports, som er uafhængig af indklagede. Der blev jævnligt fremsendt nyhedsbreve til alle investorer, og klageren har herudover modtaget breve af henholdsvis 11. marts 1994, maj 1994, 10. november 1994 og 17. januar 1995, i hvilke udviklingen i investeringerne er beskrevet. Investeringerne var bestemt til at løbe i 5 år, men på grund af udviklingen i investeringerne, var man i henhold til kontrakten berettiget til at lukke disse. Man var ligeledes berettiget til at ændre renten og renteterminerne, hvilket skete til investorernes fordel. Midlerne blev investeret i obligationer, hvor der efter indklagedes opfattelse var det største potentiale, ligesom man har søgt at minimere de risici, der var forbundet med investeringerne. Ved lukningen af investeringerne var man berettiget til at inddække den negative saldo på den ene konto ved modregning i indeståendet på den anden konto, idet klageren var kontohaver på begge konti.
Ankenævnets bemærkninger:
På grundlag af de fremlagte dokumenter, der alene er underskrevet af klageren og ikke af hans sønner, lægges det til grund, at klageren personligt og alene indgik låneaftalerne i forbindelse med Dollar Investment Package med indklagede og således var den eneste person, der opnåede rettigheder og forpligtelser i henhold til disse.
Ifølge låneaftalerne var indklagede berettiget til uden klagerens samtykke at afhænde den stillede sikkerhed, når sikkerhedsmarginen kom under 105%. Det lægges til grund, at sikkerhedsmarginen for investeringerne var under denne grænse, da indklagede lukkede investeringerne. Det må endvidere anses som klart forudsat i engagementet, at dette måtte ophøre, når sikkerheden ikke længere var til stede. Det findes derfor ikke at kunne kritiseres, at indklagede bragte engagementet til ophør som sket. Ankenævnet finder endvidere, at indklagede var berettiget til i overensstemmelse med det anførte i aftalerne at ændre renten og renteterminerne på lånene.
På baggrund af aftaledokumenterne samt oplysningerne om, at investeringerne blev drøftet med indklagedes medarbejder, og at klageren modtog i hvert fald en del af indklagedes informationsmateriale, der blev fremsendt til klagerens korrekte adresse, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren var bekendt med, at investeringerne var forbundet med risiko, og at de investerede beløb kunne gå helt eller delvis tabt.
Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at de tab, som klageren har lidt, skyldes forsømmelighed fra indklagedes side, men lægger til grund, at de skyldes dispositioner, som indklagede har kunnet træffe inden for de rammer, der er afstukket i det aftalte investeringsarrangement. Det kan derfor ikke gøre indklagede erstatningsansvarlig, at investeringen viste sig at blive tabsgivende.
Da klageren som anført må anses som forpligtet af begge de i sagen omhandlede investeringsarrangementer finder Ankenævnet, at indklagede har været berettiget til at udligne den negative saldo på den ene konto gennem modregning i indeståendet på den anden konto.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.