Provenu ved omprioritering. Fejl i konsekvensberegning. Tab.
| Sagsnummer: | 91 /1995 |
| Dato: | 26-03-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Provenu ved omprioritering. Fejl i konsekvensberegning. Tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I efteråret 1994 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på omprioritering af sin ejendom. Klageren ønskede et overskydende provenu på 100.000 kr. til finansiering af en ombygning af ejendommen.
Den 4. november 1994 udarbejdede indklagede en konsekvensberegning, der viste, at klageren ved omlægning af et eksisterende 10 % lån i BRFkredit på 509.161,65 kr. til et 30 årigt kontantmix-lån i Danske Kredit på 597.000 kr. ville opnå et overskydende provenu på 100.226 kr.
På baggrund af konsekvensberegningen og lånetilbud fra Danske Kredit af 5. december 1994 besluttede klageren at gennemføre omprioriteringen.
Efter omprioriteringens gennemførelse blev det konstateret, at det overskydende provenu udgjorde ca. 80.000 kr., eller ca. 20.000 kr. mindre end forventet. Årsagen hertil var, at indklagede ved udarbejdelsen af konsekvensberegningen ved en fejl havde beregnet indfrielsesbeløbet vedrørende BRFkredit lånet på basis af 9 % obligationer i stedet for korrekt 10 % obligationer.
Ved skrivelse af 8. februar 1995 tilbød indklagede et boliglån til dækning af differencen på ca. 20.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale differencen mellem det beregnede og det faktiske overskydende provenu, subsidiært omkostningsfrit at genoprette lånet i BRFkredit.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har erklæret sig indforstået med at dække omkostningerne til ekspeditionsgebyr til indklagede og Danske Kredit samt tinglysningsafgift ved hjemtagelse et tillægslån i klagerens ejendom med provenu på ca. 20.000 kr. i Danske Kredit. Alternativt har indklagede tilbudt et boliglån, der beløbsmæssigt svarer til differencen mellem det forventede og det faktiske provenu ved omprioriteringen. Indklagede har i øvrigt oplyst, at man har undladt at beregne sig gebyr for ekspedition af omprioriteringssagen.
Klageren har anført, at han i tillid til, at indklagedes konsekvensberegning var korrekt, besluttede at gennemføre omprioriteringen. Indklagede gav uden forbehold tilsagn om, at der ved omprioriteringen ville fremkomme det provenu på 100.000 kr., som var nødvendigt for at gennemføre ombygningen af ejendommen. Indklagede bør være forpligtiget i henhold til dette tilsagn. Han havde ikke mulighed for at opdage, at konsekvensberegningen var behæftet med fejl. Han har nu kun mulighed for at gennemføre ombygningen, såfremt han påtager sig yderligere udgifter.
Indklagede har anført, at retablering af det indfriede lån i BRFkredit teknisk set ikke er muligt. Klageren har mulighed for at opnå det forudsatte provenu ved optagelse af supplerende realkreditlån. Den fejlagtige provenuberegningen har ikke påført klageren et tab. Der er ikke hjemmel til at pålægge indklagede erstatningsansvar for klagerens skuffede forventninger. Klageren har ikke påbegyndt den ombygning, som skulle finansieres via det overskydende omprioriteringsprovenu.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har erkendt, at man ved beregningen af af nettoprovenuet af låneomlægningen begik en fejl, som medførte, at nettoprovenuet blev ca. 20.000 kr. mindre end oplyst til klageren.
Det forhold, at klageren som følge af fejlen blev skuffet i sine forventninger til det økonomiske resultat af låneomlægningen, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom af 1. november 1995. Klagerens påstand kan herefter alene tages til følge, såfremt indklagede må anses at have tilsikret klageren, at han ville opnå et nettoprovenu på 100.000 kr.
Det må lægges til grund, at klageren lagde vægt på, at han opnåede dette nettoprovenu, idet han skulle bruge et beløb i denne størrelsesorden til ombygning af ejendommen, og at indklagede var bekendt hermed. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at disse omstændigheder udgør tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med konsekvensberegningen har påtaget sig at indestå for, at klageren ville opnå et nettoprovenu på 100.000 kr. Klagerens påstand tages derfor ikke til følge.
Det bemærkes, at indklagede har undladt at beregne sig gebyr for ekspeditionen af omprioriteringssagen, og at indklagede har tilbudt at forestå hjemtagelsen af et tillægslån, alternativt at yde et boliglån, svarende til differencen mellem det forventede og det faktisk opnåede provenu af omprioriteringen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.