I forhold til nye lån.
| Sagsnummer: | 433/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | I forhold til nye lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved låneaftale af 20. september 1990 ydede indklagede klageren et lån på 63.779 kr. til køb af en brugt personbil. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1264 kr., første gang den 1. november 1990, og det var i aftalen anført, at gælden forrentedes med en variabel rente, der for tiden udgjorde 12,5% p.a. I de almindelige bestemmelser er under "Rentesats" bl.a. anført:
"Rente af lånet beregnes efter de satser, som [indklagede] til enhver tid fastsætter for lån af denne art."
Lånets rente er ifølge klageren ændret således:
1. februar 1991 13,50%
1. juli 1991 13,25%
16. august 1991 13,75%
21. oktober 1991 13,37%
20. december 1991 13,87%
10. juni 1992 14,87%
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes med tilbagevirkende kraft at nedsætte renten, således at klagerens lån forrentes med samme rente som nye tilsvarende billån, og at indklagede tilpligtes at anerkende ikke at være berettiget til at tilbyde medlemmer af FDM lavere låneomkostninger end andre låntagere.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han har fået oplyst, at indklagede nu (juli 1992) yder lån svarende til det, han optog i 1990, til en rente på 13,75% til 13,9%. Såfremt klageren var medlem af FDM, ville renten være endnu lavere, ligesom omkostningerne, der udgør ca. 5000 kr., ville kunne reduceres til 1200 kr. på grund af krav om mindre løsørepantebrev. Indklagedes renteforhøjelse er ikke begrundet i den konkrete renteudvikling. I det omfang markedsrenten er steget, burde også renten på nye tilsvarende lån være steget. Den betragtelige reduktion af låneomkostningerne for FDM-medlemmer og rentefordelen for disse medlemmer er udtryk for uetisk markedsføring, idet der ikke reelt er lavere omkostninger for indklagede i forbindelse med FDM medlemmer.
Indklagede har anført, at man ikke har indgået en aftale med FDM om lån på favorable vilkår. Udfra den erfaring at låntagere, der er medlem af FDM, i mindre grad misligholder indgåede aftaler, giver indklagede imidlertid disse låntagere lidt mere favorable vilkår ved stiftelse af lån. De variationer af rentesatsen, som klageren angiver, har nøje fulgt andre tilsvarende lån. Renten er aftalt til at være variabel, og det forhold, at klageren i dag kunne stifte et nyt lån til en billigere rentesats end den aktuelle på klagerens lån, giver ikke klageren et retskrav på nedsættelse af renten.
Ankenævnets bemærkninger:
Det kan ikke forbydes indklagede at yde lån til medlemmer af FDM på vilkår, der er mere gunstige end de vilkår, der tilbydes andre låntagere.
Allerede efter indholdet af den citerede bestemmelse i låneaftalens almindelige bestemmelser findes indklagede derimod ikke at være berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid er gældende for nye lån af samme art som klagerens.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende ikke at have været/være berettiget til at fastsætte en rente for klagerens lån, der er højere end den rente, der til enhver tid har været/er gældende for nye lån af samme art. Indklagede bør inden fire uger regulere lånets restgæld i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.