Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betaling af terminsydelse trods salg af ejendommen.

Sagsnummer: 286 /1991
Dato: 05-11-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram
Klageemne: Betalingsservice - afmelding
Ledetekst: Betaling af terminsydelse trods salg af ejendommen.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Med overtagelse pr. 1. november 1988 afhændede klageren sin ejendom; i den anledning henvendte han sig til indklagedes Kalundborg afdeling, der var kontoførende afdeling for ham, og anmodede om, at indklagede afmeldte nogle PBS-overførsler knyttet til klagerens terminskonto, herunder terminsydelsen til Kreditforeningen Danmark.

På trods heraf debiterede indklagede den 31. marts 1989 klagerens konto med i alt 10.549,92 kr., hvilket udgjorde marts termin 1989 vedrørende indestående kreditforeningslån i den solgte ejendom.

Efter at klagerens revisor var blevet opmærksom på den skete fejl, rettede klageren den 1. februar 1990 henvendelse til afdelingen herom.

Indklagede anmodede den 21. februar 1990 Kreditforeningen Danmark om, at det fejlagtigt betalte beløb returneredes til indklagede, hvilket kreditforeningen afviste under henvisning til det tidsrum, der var forløbet, siden fejlen var begået.

Klageren rettede herefter henvendelse til køber af ejendommen og modtog i den anledning 1.500 kr. og et elorgel. Køber erklærede i den anledning, at han ikke havde mulighed for at betale beløbet.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre beløbet vedrørende den fejlagtigt betalte terminsydelse på 10.549,92 kr. samt renter heraf.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han først blev opmærksom på den fejlagtigt betalte terminsydelse i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen for indkomståret 1989. Som en form for pant modtog klageren 1.500 kr. samt et orgel af den nye ejer, som oplyste, at værdien af orgelet udgjorde 10.000 kr.; men det har efterfølgende vist sig, at salgsværdien af orgelet antagelig kun er 1.500 kr. Klageren bestrider, at han skulle have accepteret elorgelet samt 1.500 kr. som betaling for den pågældende terminsydelse eller i øvrigt at have udvist passivitet.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ved at modtage det kontante beløb på 1.500 kr. og elorgelet har accepteret disse som betaling for den pågældende terminsydelse. Uanset at klageren bestrider, at modtagelsen af 1.500 kr. samt elorgelet blev accepteret som betaling for terminsydelsen, må klageren stiltiende anses for at have accepteret disse som betaling. Klageren har således efter modtagelse af elorgelet undersøgt, hvilken værdi orgelet havde samt undladt at tage yderligere skridt overfor rette skyldner. Det forhold, at værdien af elorgelet ikke svarede til det tidligere opgivne, ændrer efter indklagedes opfattelse intet i, at elorgelet samt det kontante beløb blev modtaget som faktisk betaling. Der består således ikke en formueretlig tvist mellem klageren og indklagede.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren løbende har haft mulighed for gennem betalingsoversigter og kontoudtog at kontrollere betalingerne fra terminskontoen. En sådan kontrol af betalinger blev klageren gjort bekendt med, at han var forpligtet til at foretage i henhold til de debitorregler, der er gældende for betalinger gennem PBS. Klageren er endvidere blevet gjort bekendt med, at såfremt indsigelse mod betalingen ikke var sket senest 2. ekspeditionsdag efter betalingsdagen, vil betaling blive gennemført. Denne kontrol har klageren undladt at foretage, og klageren må ved sin passivitet være afskåret fra på nuværende tidspunkt at rette indsigelse mod den betaling, der blev foretaget den 31. marts 1989.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er mellem Ankenævnets medlemmer enighed om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

3 medlemmer - Frank Poulsen, Niels Busk og Kirsten Nielsen - udtaler herefter:

Indklagede har ved betaling af terminsydelsen pr. 31. marts 1989 uanset den af klageren foretagne afmelding begået en fejl, der principielt er ansvarspådragende. Det er klart, at klageren på sin side burde have opdaget fejlen ved kontrol af betalingsoversigt og kontoudtog. Den af klageren udviste fejl findes imidlertid ikke at være så betydelig, at den bevirker ansvarsfrihed for indklagede som følge af retsfortabende passivitet. Det kan heller ikke medføre ansvarsfrihed for indklagede, at klageren som en nødløsning i den situation, der var opstået, modtog 1.500 kr. og et el-orgel fra køberen af hans ejendom, hvadenten disse ydelser anses for at være sket som pant eller som - forventet tilstrækkelig - betaling. Disse medlemmer stemmer derfor for at give klageren medhold, dog således at beløbet fastsættes til 9.049,92 kr. (10.549,92 kr. med fradrag af 1.500 kr.), og at klageren skal udlevere el-orgelet til indklagede.

2 medlemmer - Gert Bo Gram og Allan Pedersen - udtaler:

Ved at modtage 1.500 kr. og et el-orgel har klageren affundet sig med dette og opgivet sit krav mod køberen. Indklagede er herved afskåret fra at søge dækning hos køber. Yderligere har klageren tabt sin ret mod indklagede ved udvist passivitet. Disse medlemmer stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør mod udlevering af et el-orgel tilbageføre 9.049,92 kr. til klageren med procesrente fra 31. marts 1989. Klagegebyret tilbagebetales klageren.