Afgørelse

Spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit, renteændringer og frigivelse af pant

Medhold klager

Indledning

Denne sag handler om spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit, renteændringer og frigivelse af pant.

Sagens omstændigheder

Ved kassekreditkontrakt af 22. december 2006 ydede ebh Bank, nu Finansiel Stabilitet, klageren en kassekredit på 17,5 mio. kr., der skulle indestå uden nedskrivning indtil videre. Renten var "variabel og udgør for tiden 5,11830 % p.a.". Af kassekreditkontrakten fremgår i øvrigt blandt andet:

"…

Opsigelse

…

ebh Bank kan ligeledes opsige kassekreditten med varsel på 14 dage, og forlange det skyldige beløb, herunder renter samt omkostninger betalt.

Ved ebh Banks opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.

…

Særlige bestemmelser

Kreditten tages op til genforhandling pr. 01.01.2009.

Renten, der relaterer sig til Cibor 3 mdr., fastsættes hvert kvartal forud, næste gang 01.01.2007.

Pr. 21.12.2006 udgør Ciborsatsen 3,8683% p.a. med et tillæg på 1,25% p.a., i alt 5,1183% p.a.

Tillægget er fast i kredittens løbetid.

…"

Af bankens almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter fremgik blandt andet:

"…

3. Renter

Rentevilkår

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At renten er variabel betyder, at ebh Bank uden varsel kan ændre rentesatsen.

…

6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.

Hvis Deres konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan ebh Bank kræve overtræksrente/provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve, samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

…

Overtræksrente/overtræksprovision fastsættes på baggrund af ebh Banks vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.

…"

Til sikkerhed for kreditten fik banken håndpant i et depot tilhørende klageren. Klageren var ikke i øvrigt kunde i banken.

Kreditten blev anvendt til klagerens investering i et svensk ejendomsselskab, herunder ved indskud af ansvarlig lånekapital i henhold til to gældsbreve på henholdsvis 5 mio. danske kroner og 5.297.930,69 svenske kroner. Rentesatsen på gældsbrevene fra Cibor 3 måneder + 1,75 %. Gældsbrevene var som udgangspunkt uopsigelige fra kreditors (klagerens) side.

Ved brev af 8. september 2008 til klageren opsagde banken kreditten til indfrielse inden 14 dage. Begrundelsen var, at "banken ønsker at nedbringe sin eksponering inden for ejendomme i udlandet.". Pr. den 5. september 2008 blev gælden opgjort til 16.007.503,13 kr.

Ved brev af 24. september 2008 til klageren rykkede banken for indfrielsen. Ifølge bankens håndskrevne notater på en kopi af brevet meddelte klageren den 26. september 2008 telefonisk, at han havde været bortrejst, og derfor ikke havde set opsigelsen. Han ville kontakte sin revisor og vende tilbage.

Med virkning fra den 28. november 2008 blev ebh Bank via et datterselskab overtaget af det daværende Afviklingsselskab til sikring af Finansiel Stabilitet, nu Finansiel Stabilitet.

Ved brev af 23. marts 2009 til klageren meddelte banken, at man havde revurderet risikoen på engagementet og herefter set sig nødsaget til at forhøje rentetillægget på kassekreditten med 2,75 procentpoint til 4 % p.a. Hertil kom et "cost of funding" tillæg til Cibor 3 måneder på 1 procentpoint. Rentesatsen på kreditten var herefter Cibor 3 måneder + 1 procentpoint p.a. eller 4,2467 % p.a. med et tillæg på 4 procentpoint, i alt 8,2467 %.

Med henvisning til en telefonsamtale med klageren om kreditten meddelte banken ved brev af 4. august 2009 til klageren, at opsigelsen af kreditten fortsat var gældende, at det aktuelle træk udgjorde 16.497.259,23 kr., og at det var aftalt, at klageren den 15. oktober 2009 skulle vende tilbage med en aftale om det videre forløb.

Ved brev af 30. marts 2010 til klageren meddelte banken, at renten på kreditten med virkning fra den 1. maj 2010 ville blive ændret som følger:

"…

Nuværende rente:

(CIBOR + COF+tillæg) 1,54 % + 1,00 % + 4,00 % p.t. i alt 6,54 % p.a.

Fremtidig rente:

(FS-BOR-1md + tillæg + justering) 3,05 % + 4,00 % + 1,00 % p.t. i alt 8,05 % p.a.

…"

"FS-BOR", "COF" og "tillæg" blev defineret således:

"…

FS-BOR:
FS-bor er en variabel rentesats, der reguleres hver måned baseret på Danmarks Nationalbanks udlånsrente med et tillæg på 2,00%, svarende til en samlet rentesats på p.t. 3,05 % for øjeblikket. Der vil dog gælde en minimumsrente. Den svarer til EU Kommissionens til enhver tid gældende referencerente for Danmark med et tillæg på 1%.

COF:
Cost of Funds (COF) dækker bankens omkostninger ved hjemtagelse af likviditet (funding) på de internationale pengemarkeder – dvs. bankens indkøbspris.
Dette begreb afvikles med den nuværende renteomlægning

Tillæg:
Beløb til dækning af bankens omkostninger risiko og fortjeneste.

…"

Af brevet fremgår endvidere blandt andet, at "lånedokumentets øvrige vilkår og bestemmelser gælder uforandret."

Baggrunden for ændringerne var, at banken som afviklingsbank under lov om finansiel stabilitet ikke måtte drive konkurrerende virksomhed med markedets øvrige pengeinstitutter. Banken skaffede ikke sin likviditet på traditionel vis i det danske pengemarked og måtte tilpasse sine rentesatser til prisen for den likviditet, som banken skulle betale for.

Den 12. januar 2011 indsatte klageren 16.302.258,60 kr. på kassekreditten til fuld og endelig indfrielse af engagementet. Efter det oplyste, var der herefter en negativ restsaldo på 1.646.000 kr. på kreditten.

Klageren anførte, at indfrielsesbeløbet stemte med et forslag fra ham ved et brev af 29. november 2010 om at afvikle kreditten i overensstemmelse med vilkårene i den oprindelige kreditaftale. Ved indfrielsen med 16.302.258,60 kr. blev klageren således stillet som om renten til stadighed havde udgjort Cibor 3 + 1,25 %. Restbeløbet på 1.646.000 kr. udgjorde ifølge klagerens beregninger den del af renten, der havde oversteget Cibor 3 + 1,25 %.

Banken fastholdt kravet på restbeløbet på 1.646.000 kr. med tillæg af renter og afslog at frigive sikkerhederne for kreditten.

Ved brev af 14. februar 2011 afslog banken et forslag fra klageren om frigivelse af sikkerhederne mod deponering af det omtvistede beløb.

Parternes påstande

Den 11. maj 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at ebh Bank (Finansiel Stabilitet) skal regulere rentetilskrivningen på kreditten svarende til Cibor 3 måneder + tillæg 1,25 % og frigive sikkerhederne.

ebh Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sagen må være omfattet af Ankenævnets kompetence og bør derfor ikke afvises. Engagementet blev etableret af ham som privat person og uden tilknytning til hans hovederhverv. Der var tale om et færdigudarbejdet investeringsprojekt, hvor banken tilbød sig som finansieringsinstitut over for interesserede investorer. Han havde ikke i øvrigt nogen relation til banken. Engagementet og de spørgsmål, klagen drejer sig om, adskiller sig ikke væsentligt fra et privat kundeforhold. Det har ikke betydning for de spørgsmål, som sagen angår, om der er tale om et privat eller et erhvervsengagement. Der er heller ikke grundlag for at afvise sagen på baggrund af bevisusikkerhed.

Det var en afgørende forudsætning for investeringen, at banken tilbød en renteaftale på Cibor 3 måneder med et fast tillæg på 1,25 procentpoint, der indebar sikkerhed for renteudviklingen af finansieringen. Rentebestemmelsen fremgår af kreditaftalen under særlige bestemmelser. Herved tilsidesættes eventuelle rentereguleringsbestemmelser i almindelige betingelser.

Banken var ikke berettiget til ensidigt at ændre renteaftalen. I den konkrete sag var andet udtrykkeligt aftalt, og renten var derfor ikke variabel, jf. bankens almindelige betingelser pkt. 3.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen om god skik at et pengeinstitut ikke kan foretage vilkårlige renteændringer, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Opsigelsen af kreditten i september 2008 var uberettiget, idet der ikke forelå en saglig begrundelse for opsigelsen.

Bestemmelsen i kreditkontrakten om, at en eventuel opsigelse kræver en saglig begrundelse er enslydende med god skik bekendtgørelsens bestemmelse herom, jf. § 6, stk. 5.

Banken fulgte ikke op på opsigelsen i september 2008. Kreditten fortsatte på uændrede vilkår bortset fra renteændringerne i marts 2009 og marts 2010.

Banken benyttede ikke muligheden for at genforhandle kreditaftalen pr. den 1. januar 2009.

Renteforhøjelserne fandt sted efter genforhandlingstidspunktet og for så vidt angår forhøjelsen i marts 2010 med bemærkning om, at lånedokumentets øvrige vilkår og bestemmelser gælder uforandrede.

Da der ikke har foreligget nogen saglig opsigelsesgrund, kunne banken heller ikke som det mindre ændre rentevilkårene til skade for ham. Han reagerede skrapt på opsigelserne, der herefter blev stillet i bero, og engagementet blev videreført på de oprindelige vilkår, dog således, at han på sigt skulle søge en anden finansiering. Det samme skete, da han modtog bankens brev af 4. august 2009, der var udarbejdet af nogle medarbejdere, der ikke kendte sagen.

Renteændringerne var ikke misligholdelsesrenter som følge af opsigelse men begrundet i risikoen på engagementet og bankens status som afviklingsbank.

Kreditten har ikke på noget tidspunkt været misligholdt. Varslingerne af renteforhøjelserne viser i sig selv, at banken ikke anså kassekreditten for opsagt/misligholdt.

Bekendtgørelse nr. 1.139 af 28. september 2010 om blandt andet udlånsrenter i datterselskaber til Finansiel Stabilitet trådte i kraft den 1. oktober 2010 og var således ikke gældende, da renteforhøjelserne fandt sted. Bekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til at tilsidesætte konkrete renteaftaler.

Han gjorde løbende forgæves indsigelse mod renteændringerne, hvorefter han foretog indfrielsen opgjort i henhold til kassekreditkontrakten.

Banken har uberettiget afskåret ham fra at overføre sikkerheden for kreditten til brug for refinansieringen – også selvom han tilbød at deponere det omtvistede beløb.

Banken har ikke gjort indsigelse mod beregningen af rentedifferencen på 1.646.000 kr.

ebh Bank (Finansiel Stabilitet) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2. Investeringen i det omhandlede selskab er en klar erhvervsmæssig investering, og klagen adskiller sig klart fra klager vedrørende private kundeforhold. Et eventuelt hensyn til mindre erhvervsdrivendes klagemulig gør sig ikke gældende i denne sag.

Til yderligere støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om banken ved mundtlige forhandlinger med klageren har sat opsigelsen af engagementet i bero. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, bør sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at kassekreditten den 8. september 2008 blev opsagt til fuld indfrielse med en saglig begrundelse og med aftalt varsel. Opsigelsen blev fastholdt ved bankens brev af 24. september 2008. På baggrund af opsigelsen måtte det stå klart for klageren, at kreditten ikke ville blive genforhandlet pr. den 1. januar 2009. Klageren har ikke på noget tidspunkt bestridt opsigelsen eller begrundelsen herfor. Banken havde således et forfaldent tilgodehavende hos klageren fra den 22. september 2008.

Som følge af opsigelsen var banken berettiget til at beregne sig misligholdelsesrenter, jf. pkt. 6 i de almindelige forretningsbetingelser. I hvert fald som det mindre var banken berettiget til at forhøje forrentningen som sket i henholdsvis marts 2009 og marts 2010. Som følge af opsigelsen var man ikke bundet af kassekreditkontraktens "Særlige bestemmelser". Ifølge de almindelige forretningsbetingelser, der var gældende så længe gældsforholdet bestod, var renten variabel, og banken var derfor berettiget til at foretage renteændringer.

Som afviklingsbank måtte man i henhold til EU's regler om statsstøtte ikke konkurrere med andre pengeinstitutters rentesatser og priser. Udlånsrenter skal befinde sig i det 10 % højeste segment af det danske pengeinstitutmarked, jf. bekendtgørelse nr. 1.139 af 28. september 2010 (afviklingsbekendtgørelsen).

Under alle omstændigheder var banken på grundlag af udløbet af kontrakten pr. den 1. januar 2009 berettiget til at kræve forhøjet rente som sket.

Det bestrides, at der som anført af klageren blev indgået en aftale om at stille opsigelsen i bero og videreføre engagementet på de oprindelige vilkår.

Den omstændighed, at banken ikke iværksatte tvangsinddrivelse er ikke ensbetydende med, at opsigelsen ikke stod ved magt, men alene et udtryk for, at banken vurderede, at klageren både kunne og ville afvikle mellemværendet på frivillig basis.

Kreditaftalen er en sædvanlig kreditaftale med variabel rente og med fast tillæg i kredittens løbetid. Banken var derfor med hjemmel i kreditaftalen berettiget til at foretage renteændring.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at klagerens lånefinansierede investering på 17,5 mio. kr. i et svensk ejendomsselskab på baggrund af sin størrelse og karakter må anses for erhvervsmæssig. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at sagen bør afvises. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at kreditaftalen med ebh Bank nu Finansiel Stabilitet er indgået af klageren personligt, at investeringen ikke har sammenhæng med klagerens hovederhverv, og at de spørgsmål, som klagen angår, ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.

ebh Bank (Finansiel Stabilitet) får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning på grundlag af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.

Ankenævnet finder heller ikke, at sagen bør afvises på andet grundlag.

Bankens opsigelse af kreditten den 8. september 2008 var begrundet i, at "banken ønsker at nedbringe sin eksponering inden for ejendomme i udlandet". Opsigelsen af kreditten, der ikke var misligholdt, beroede således alene på bankens forhold. Ankenævnet finder, at der i forhold til klageren ikke forelå en saglig begrundelse for opsigelsen, som derfor ikke er bindende for klageren. Klageren må således stilles, som om kreditten blev videreført på uændrede vilkår. Det gælder selvom banken ifølge kontrakten havde krav på genforhandling pr. den 1. januar 2009, idet banken ikke benyttede sig af denne mulighed.

Da lånet herefter ikke var misligholdt, har banken ikke haft grundlag for at opkræve misligholdelsesrenter.

Renten på kassekreditten var efter låneaftalens særlige bestemmelser sammensat af Cibor 3 måneder, der er variabel, og et fast tillæg på 1,25 procentpoint. Tillægget er ifølge aftalen fast i lånets løbetid. Ankenævnet finder som nævnt, at ebh Bank fortsat var forpligtet af låneaftalen. Banken har derfor ikke været berettiget til at ændre renten på andet grundlag end ved udsving i Cibor 3 renten. Rentestigningerne, der blev varslet henholdsvis i marts 2009 og marts 2010, kunne derfor ikke gøres gældende over for klageren.

Det lægges som ubestridt til grund, at restgælden på 1.646.000 kr. efter klagerens indbetaling den 12. januar 2011 alene relaterede sig til de nævnte rentestigninger i marts 2009 og marts 2010.

Klageren får herefter medhold i klagen, således at ebh Bank (Finansiel Stabilitet) skal anerkende, at klageren ikke hæfter for restgælden på kassekreditten, samt frigive de pantsatte sikkerheder.

Ankenævnet bemærker, at det anførte i varslingsbrevet af 23. marts 2009 om en revurdering af engagementet som begrundelse for at forhøje rentetillægget ikke kan medføre et andet resultat, selvom det er uafklaret, om banken eventuelt som følge af et fald i værdien af sikkerheden havde kunnet stille krav om en renteforhøjelse.

Ankenævnets afgørelse

ebh Bank (Finansiel Stabilitet) skal inden 30 dage frigive de af klageren stillede sikkerheder for klagernes lån.

Klageren får klagegebyret tilbage.