Alskyldserklæring, begrænset kaution.
| Sagsnummer: | 362/1993 |
| Dato: | 20-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring, begrænset kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 29. oktober 1986 afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring til sikkerhed for en af indklagedes kunders nuværende og fremtidige forpligtelser overfor indklagede, dog således, at kautionen var begrænset til 50.000 kr.
Debitor var ostegrosserer, og engagementet bestod på daværende tidspunkt af en kassekredit på 600.000 kr. og et valutalån på 100.000 kr. Der var oprindeligt ikke aftalt afvikling på engagementet.
Den 29. december 1988 blev kassekreditten ændret til et omlægningslån på 500.000 kr. og en kassekredit på 150.000 kr., hvoraf 50.000 kr. udgjorde en forhøjelse. Omlægningslånet skulle afvikles med en kvartårlig ydelse på 16.500 kr. og en månedlig ydelse på 3.000 kr., første gang henholdsvis den 31. marts 1989 og den 1. januar 1989. Indklagede har oplyst, at debitor periodisk fik bevilget overtræk på kassekreditten. Omlægningslånet afvikledes som stipuleret frem til ydelsen pr. 31. december 1992.
I marts 1993 indledte debitor akkordforhandlinger med sine kreditorer. Indklagede opsagde herefter debitors engagement til fuld indfrielse, og ved skrivelse af 1. april 1993 gjorde indklagede klagerens kautionsforpligtelse gældende.
Pr. 29. april 1993 bestod debitors engagement af en driftskonto på 273.846,65 kr., et anlægslån på 109.483,11 kr. samt to lån på henholdsvis 327.773,25 kr. og 4.878,13 kr., i alt 715.981,14 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han hele tiden har haft den opfattelse, at hans kaution vedrørte et enkelt låneforhold, der løbende er nedbragt, således at kautionen på et tidspunkt ville ophøre. Ved underskrivelsen af kautionserklæringen blev han ikke oplyst om, at kautionen vedrørte forpligtelser af enhver art. Først i 1991 blev han bekendt hermed. Tre ud af fire låneforhold er væsentlig misligholdt, uden at klageren er blevet orienteret, hvorfor bank- og sparekasseloven § 41 ikke er iagttaget.
Indklagede har anført, at engagementet først er misligholdt fra slutningen 1992, hvorfor fristen i bank- og sparekasseloven § 41 er iagttaget, idet kautionsforpligtelsen er gjort gældende den 1. april 1993. Det fremgår ikke af kautionserklæringen, at denne alene skulle vedrøre et enkelt lån med aftalt afvikling. Klageren har i 1991 telefonisk drøftet kautionsforpligtelsen med afdelingen, og i den forbindelse anfægtede klageren ikke forpligtelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår udtrykkeligt af kautionserklæringen, at klagerens beløbsbegrænsede kautionsforpligtelse er påtaget til sikkerhed for enhver forpligtelse, debitor havde eller måtte få overfor indklagede, og klageren kunne derfor ikke med føje gå ud fra, at den gæld, for hvilken han kautionerede, løbende ville blive nedbragt. Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, som kan føre til bortfald eller nedsættelse af kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.