Afgørelse

Spørgsmål om bank var ansvarlig for indfrielse af klagerens eksisterende realkreditlån i forbindelse med hans optagelse af ejerskiftelån igennem banken, der var købers pengeinstitut

Medhold klager.

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt Danske Andelskassers Bank er ansvarlig for tab ved forsinkelse af indfrielse af klagerens eksisterende realkreditlån, der var optaget gennem klagerens pengeinstitut P i forbindelse med, at klageren optog et ejerskiftelån gennem banken, der var købers pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Pengeinstituttet P, hvorigennem han havde optaget et realkreditlån i sin ejendom på 816.000 kr. med årlig refinansiering i november/december.

I 2011 ønskede klageren at sælge sin ejendom til sin datter D med overtagelse den 1. oktober 2011. Købesummen var på 1.040.000 kr., som i henhold til skødet, der var udfærdiget af klagerens advokat, skulle berigtiges på følgende måde:

”…

…”

Den 19. oktober 2011 var klageren til møde i Danske Andelskassers Bank, der var D’s pengeinstitut. Klageren underskrev i den forbindelse en anmodning om hjemtagelse af tillægslån udfærdiget af banken. Under punktet ”øvrige aftaler / særlige bemærkninger” fremgår:

”…

Sælgers pengeinstitut står for indfrielse af nuværende hæftelser på ejendommen.

…”

Videre fremgik det af dokumentet, at klageren ved sin underskrift accepterede dokumentets bestemmelser samt at han havde gjort sig bekendt med indholdet og modtaget genpart heraf.

Lånet blev udbetalt den 27. oktober 2011 og blev i den forbindelse deponeret på en konto i banken. Om specifikationen af den første terminsydelse på lånet fremgik, at terminsperioden var fra 27. oktober 2011 til 31. december 2011. Herefter ville terminsydelsen forfalde til betaling hver den 11. marts, 11. juni, 11. september og 11. december.

I forbindelse med opkrævningen af den første termin rettede klageren henvendelse til banken, da han ikke kunne forstå, at han både skulle betale termin på det nye og det gamle realkreditlån for samme periode. Banken oplyste klageren om, at terminsopkrævningen på det nye lån vedrørte D, men at opkrævningen var sendt til ham, da lånet stod i hans navn. Banken oplyste samtidig, at debitor på det nye lån først kunne ændres, når skødet og det gamle realkreditlån var på plads.

Den 5. januar 2012 modtog klageren via P et indfrielsestilbud på 823.771,63 kr. vedrørende det gamle realkreditlån, hvoraf 522,16 kr. udgjorde terminsydelse for perioden 1. - 13. januar 2012, og 13.648,74 kr. udgjorde differencerenter for perioden 14. januar 2012 til 31. december 2012.

Den 6. januar 2012 skrev klageren blandt andet følgende til både P og banken:

”…

Da I har trukket 1. kvartals termin 2012-01-06 må den vel fratrækkes. Du har fortalt om de 1000 kr. i gebyr, men de 13.648 i diff.rente har jeg ikke hørt om.

Så er det da vist bedre at lade lånet løbe til 31.12.12, men hvordan får vi så det andet lån stoppet?.

Kunne du ikke tale med [D’s] bank om det? […] Jeg minder om at det var 3. aug. jeg skrev til dig om handlen. Vi skal ikke have 2 lån kørende et helt år vel?

…”

Den 8. januar 2012 accepterede klageren i en e-mail til P og banken indfrielsestilbuddet på betingelse af, at han modtog betalt kvartalstermin samt differencerenter retur.

Den 11. januar 2012 overførte banken 823.771 kr. til realkreditinstituttet til indfrielse af klagerens realkreditlån.

Den 21. februar 2012 opgjorde klagerens advokat klagerens krav til 18.680,90 kr. svarende til 4.310 kr. i terminsrente for 4. kvartal, 522,16 kr. i rente for perioden 1.-16. januar 2012 samt 13.848,74 kr. i differencerenter.

Den 10. april 2012 indgav klageren en klage til Ankenævnet over både banken og P, hvori han gjorde gældende, at han havde modtaget urigtig og dårlig rådgivning vedrørende indfrielsen af det eksisterende realkreditlån, hvorved lånet ikke var blevet opsagt i tide. Klageren frafaldt efterfølgende klagen overfor banken. Det fremgik af sagen, at klageren i en e-mail til P, havde oplyst, at banken stod for ejendomshandlen. Ankenævnet fandt herefter ikke, at P havde handlet erstatningspådragende ved ikke at rådgive klageren yderligere vedrørende vilkårene for indfrielse af hans realkreditlån, jf. Ankenævnets afgørelse i sag nr. 142/2012.

Parternes påstande

Den 10. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal betale 22.000 kr. til dækning af hans krav samt renter heraf.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det var banken, der skulle indfri det eksisterende realkreditlån.

Banken indfriede hans lån uden at tage hensyn til hans forbehold om ikke at betale differencerenter på 13.648 kr. samt 1. kvartals termin på 7.500 kr.

Danske Andelskassers Bank har anført, at banken alene har medvirket til hjemtagelsen af det nye lån og ikke var ansvarlig for opsigelsen og indfrielsen af klagerens eksisterende realkreditlån.

Da skødet ikke opererede med kontanthandel, hvilket ville være det sædvanlige, men med ejerskiftelån, var det klageren, der skulle drage omsorg for hjemtagelse af lånet til indfrielse af gælden i ejendommen. Som følge heraf indkaldtes klageren til et møde hos banken, der varetog sagen for D.

Klageren underskrev i den forbindelse anmodningen om hjemtagelse af tillægslån. Det fremgår klart heraf, at sælgers pengeinstitut skulle stå for indfrielsen af daværende hæftelser på ejendommen.

Lånet blev herefter hjemtaget og beløbet modtaget i banken og indsat på en deponeringskonto, således at beløbet kunne overføres til P, når banken modtog besked om kontonummer fra P. Banken havde således beløbet klar til indfrielse allerede i oktober 2011.

Uvist af hvilke årsager sørgede P ikke for at opsige lånet rettidigt, men fik først i januar fremsendt indfrielsestilbud til klageren. Efter at indklagede havde modtaget kopi af det underskrevne indfrielsestilbud med angivelse af kontonummer, overførtes pengene fra deponeringskontoen til P.

Klagerens e-mail af 6. januar 2012 gav ikke anledning til at tilbageholde et beløb hos banken, idet banken ikke stod for indfrielsen. Banken havde i øvrigt ikke mulighed for at tilbageholde en del af beløbet, da det ville have været en misligholdelse af handelsbetingelserne.

Beløbet blev således udbetalt til P, der var klagerens pengeinstitut og overfor hvem forbeholdet var taget.

For så vidt angår terminsopkrævningen fremgår det klart, at denne vedrørte perioden 27. oktober 2011 - 31. december 2011. Årsagen til, at klageren blev opkrævet beløbet skyldes ligeledes, at lånet ikke blev opsagt i tide.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde et realkreditlån på 816.000 kr. med årlig refinansiering i november/december, der var optaget gennem klagerens pengeinstitut P.

Klageren ønskede i efteråret 2011 at sælge sin ejendom til sin datter D.

Klageren og D underskrev i den forbindelse et skøde udfærdiget af klagerens advokat, hvoraf det fremgik, at købesummen på 1.040.000 kr. skulle berigtiges blandt andet ved optagelsen af et ejerskiftelån på 840.000 kr.

Den 19. oktober 2011 var klageren til møde i banken, der var D’s pengeinstitut, vedrørende optagelsen af ejerskiftelånet. På mødet underskrev klageren anmodning om hjemtagelse af tillægslån. Heraf fremgik, at sælgers pengeinstitut skulle stå for indfrielsen af det eksisterende realkreditlån.

Den 5. januar 2012 modtog klageren via P et indfrielsestilbud på 823.771,63 kr., hvoraf 522,16 kr. udgjorde terminsydelse for perioden 1. - 13. januar 2012, og 13.648,74 kr. udgjorde differencerenter for perioden 14. januar 2012 - 31. december 2012.

Klageren accepterede indfrielsestilbuddet på betingelse af, at han modtog betalt kvartalstermin samt differencerenter retur.

Den 11. januar 2012 overførte banken 823.771 kr. til realkreditinstituttet til indfrielse af klagerens realkreditlån.

Ankenævnet finder, at banken på mødet den 19. oktober 2011 havde anledning til at undersøge indfrielsesvilkårene for klagerens eksisterende realkreditlån og rådgive klageren herom, før banken hjemtog ejerskiftelånet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der var tale om en finansieret handel, og at banken ved afholdelse af møde med klageren og med kendskab til hele handlen, var nærmest til at rådgive klageren herom.

Ankenævnet finder derfor, at Danske Andelskassers Bank er erstatningsansvarlig for klagerens tab som følge af den forsinkede indfrielse af klagerens eksisterende lån.

Ankenævnets afgørelse

Danske Andelskassers Bank skal inden 30 dage stille klageren, som om klagerens daværende realkreditlån var opsagt i tide.