Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med manglende genplacering af obligationsinvestering. Tab af kontante midler ved pengeinstituts konkurs

Indledning

Denne sag vedrører klagerens tab af kontante midler i forbindelse med Amager­bankens konkurs.

Sagens omstændigheder

Den 3. januar 2011 blev der udtrukket obligationer for 662.040,27 kr. i klagerens værdipapirdepot i Amagerbanken. Beløbet tillige med renter på 13.240,81 kr. blev indsat på klagerens konto i banken samme dag. Klagerens kontante indeståender i banken oversteg herefter Indskydergarantifondens dækningsgrænse på 100.000 EUR.

På grund af sygdom meldte klageren afbud til et møde den 7. januar 2011 om genplacering af midlerne efter obligationsudtrækningen.

Banken har oplyst, at klagerens investeringsrådgiver i banken forgæves forsøgte at kontakte klageren for at aftale et nyt møde. I slutningen af januar 2011 forsøgte klageren forgæves at kontakte investeringsrådgiveren.

Den 28. januar 2011 blev der aftalt et nyt møde den 4. februar 2011.

Den 4. februar 2011 blev investeringsrådgiveren forhindret i at deltage i det aftalte møde. Klageren blev tilbudt at tale med en anden rådgiver, hvilket klageren imidlertid ikke ønskede. Der blev aftalt et nyt møde den 9. februar 2011.

Amagerbanken gik konkurs den 7. februar 2011.

Ved brev af 14. marts 2011 fik klageren en opgørelse, der viste, at hendes krav mod Amagerbanken under konkurs for udækkede indlån udgjorde 317.764,46 kr.

Efter konkursen blev Amagerbankens bankforretninger overdraget til en ny bank, Amagerbanken af 2011, der er ejet af Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Parternes påstande

Den 28. april 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken af 2011 skal betale erstatning.

Amagerbanken af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun efter aflysningen af mødet den 7. januar 2011 henvendte sig gentagne gange til banken med henblik på at få geninvesteret obligationsbeløbet.

Obligationsbeløbet skulle geninvesteres i lignende papirer, hvilket hun allerede havde drøftet med investeringsrådgiveren i december 2010. Der var et relativt stort beløb på hendes konti, som var reserveret til formål, der snart skulle betales. Hun var meget urolig for at have det store beløb stående i banken, hvilket hun nævnte flere gange. Hver gang fik hun en lang og udførlig forklaring om, at hun kunne være tryg og rolig. Banken var solid og sikker, og blev overvåget meget tæt.

Geninvesteringen kunne have været gennemført ved aftale over telefon, e-mail eller netbank.

Da mødet den 4. februar 2011 blev aflyst, garanterede banken, at pengene nok skulle blive investeret, og at hun ikke havde noget at frygte med hensyn til bankens sikkerhed.

Medarbejderen, som hun talte med den 4. februar 2011, foreslog nogle investeringsbeviser i stedet for obligationer. Investeringen kunne have været gennemført samme dag, hvis banken havde efterkommet hendes ønske om nogle passende obligationer.

Banken har handlet uprofessionelt og uden hensyntagen til den risiko, som hun løb ved at geninvesteringen trak ud. Banken burde have reageret på baggrund af dækningsbegrænsningen i Indskydergarantifonden og have guidet hende til hurtigt at geninvestere.

Amagerbanken af 2011 har anført, at banken ikke har forhalet sagen og ikke er ansvarlig for, at klageren ikke geninvesterede midlerne før bankens konkurs.

Det var klagerens eget ansvar at geninvestere eller flytte beløbet, hvis hun ønskede at begrænse sine samlede indskud til under 100.000 EUR.

Klageren har siden den 3. januar 2011 haft mulighed for at geninvestere beløbet. Geninvestering kunne have været sket via en anden medarbejder, end den investeringsrådgiver, som klageren sædvanligvis talte med.

En eventuel handel den 4. februar 2011 ville ikke have gjort nogen forskel, idet transaktionen først ville blive effektueret den 9. februar 2011 – eller efter den 7. februar 2011 kl. 7.00, hvor konkursdekretet blev afsagt.

Investeringsrådgiveren var ikke vidende om eller burde have forudset bankens konkurs, og at geninvestering som følge heraf skulle foretages særligt hurtigt for at klageren undgik tab.

Ankenævnets bemærkninger

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Amagerbanken begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med placeringen af klagerens udtrukne obligationsmidler den 3. januar 2011, hvorved klagerens samlede indestående i banken ikke var fuldt dækket af Indskydergarantifonden.

Klageren, der var bekendt med, at hendes samlede indestående i banken oversteg grænsen på 100.000 EUR for dækning i Indskydergarantifonden, var ikke afskåret fra at afgive ordre om overførsel af det overskydende indestående til et andet pengeinstitut eller om køb af værdipapirer.

Bankens medarbejderes opfattelse af bankens fremtid kunne klageren ikke berettiget opfatte som en garanti for, at en eventuel konkurs ikke kunne indtræde.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.