Afregningstidspunkt for indfrielsesbeløb fra pantebreve. Kurssikring.
| Sagsnummer: | 555 /1995 |
| Dato: | 09-09-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pantebreve - indfrielse
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Afregningstidspunkt for indfrielsesbeløb fra pantebreve. Kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I
Fredag den 2. april 1993 modtog indklagedes Kolding afdeling 118.155,96 kr. fra Den Danske Bank til indfrielse af et pantebrev tilhørende klager A. Beløbet blev indsat på klager A's dankort-konto, men overførtes den 6. april 1993 efter aftale f.s.v. angår 118.000 kr. til klagernes Spar Es-konto, der da forrentedes med 7,5% p.a.
Den 28. april 1993 rykkede Den Danske Bank indklagede for det kvitterede pantebrev. Samme dag hævede indklagede det indsatte beløb på Spar Es-kontoen; beløbet indsattes påny den 29. s.m. på kontoen med valør denne dag. Den 30. s.m. underskrev klager A aflysningspåtegning på pantebrevet.
Ifølge indklagede beroede det på en fejl, at beløbet den 2. april 1993 blev indsat på klager A's konto, idet normal procedure ved indfrielse af pantebreve er, at betalingen indsættes på en intern mellemregningskonto, indtil kreditor har kvitteret pantebrevet.
Klagerne har anført, at de på grund af indklagedes ompostering af indfrielsesbeløbet har lidt et rentetab på ca. 90 kr.
Indklagede har anført, at indfrielsesbeløbet på 118.155,96 kr. ved en fejl blev indsat på klagernes konto. Indfrielse af et pantebrev skal foretages via pantebrevssystemet for at sikre korrekt indberetning til skattemyndighederne for både debitor og kreditor. Det var derfor nødvendigt at hæve provenuet fra klagernes konto den 28. april 1993 og indsætte det igen den 29. s.m. Klagerne har først kvitteret pantebrevet den 30. april 1993 og har derfor reelt haft en rentefordel i perioden fra 5. - 30. april 1993.
II
Fredag den 4. februar 1994 modtog afdelingen 25.807,83 kr. fra Bikuben til indfrielse af et pantebrev tilhørende klagerne. Af indklagedes skrivelse af samme dato til klagerne fremgår:
"Vi beder Dem henvende Dem i [indklagede] for at underskrive aflysningspåtegning på Deres pantebrev nr. [.....], der vil blive indfriet til kurs 100,00.
Pantebrevet skal underskrives i vor Kolding-afdeling."
Efter underskrift af aflysningspåtegningen blev indfrielsesbeløbet den 23. februar 1994 overført til klager B's plankonto.
Indklagede har beklaget, at det i forbindelse med indbetaling af indfrielsesbeløbet på 25.807,83 kr. ikke blev meddelt klagerne, at udbetalingstidspunktet afhang af klagernes underskrift af kvitteringspåtegningen. Indklagede har senere ændret denne procedure. Indklagede kan ikke frigive indfrielsesbeløb fra pantebreve fra kreditor, før pantebrevet er kvitteret, idet indklagede opbevarer beløbene på debitors vegne, indtil de betingelser, som debitor har stillet i forbindelse med indfrielse af pantebrevet, er opfyldt.
Klagerne har anført, at de på grund af indklagedes manglende underretning har lidt et rentetab. Indklagede undlod i forbindelse med indbetaling af indfrielsesbeløbet på 25.482,22 kr. at oplyse, at afregningstidspunktet var afhængig af deres kvittering af pantebrevet. De finder, at indklagede uberettiget har oppebåret renteindtægt af indfrielsesbeløbet på de 25.482,22 kr.
III
Den 5. april 1993 skulle indklagede overføre 1.650 kr. fra klager B's dankortkonto til klager B's plankonto. Af kontoudskrift for klager B's dankortkonto fremgår:
"Bogf. Valør Hævet(-)/ dato dato Tekst indsat Saldo .......... 05-04 06-04 Iflg. nota 1.650,00 10.653,00 06-04 07-04 Indbetaling 1.650,00 12.303,00 06-04 06-04 Udbetaling 1.650,00- 10.653,00 06-04 06.04 Udbetaling 1.650,00- 9.003,00"
Indklagede har anført, at posteringen på 1.650 kr. beror på en fejl, som er korrigeret, men som har medført et rentetab på 0,24 kr.
Klagerne har ikke ønsket rentetabet erstattet, men har alene ønsket at klage over "princippet". Indklagede har beklaget den skete bogføringsfejl.
IV
Den 31. marts 1995 debiterede indklagede 16,63 kr. i rente på klager B's plankonto. Af kontoudtog fremgår, at kontoens saldo efter hævning af 2.020 kr. den 20. april 1994 var negativ med 1.422,51 kr., indtil der den 19. maj s.å. indsattes 2.000 kr.
Klagerne har anført, at saldoen på kontoen var negativ, fordi indklagede havde undladt at overføre et beløb fra klager B's dankortkonto, som var aftalt telefonisk med en medarbejder hos indklagede.
Indklagede har anført, at der ikke var etableret fast overførsel til plankontoen. Rentebeløbet skyldes, at kontoen fra den 20. april til den 19. maj 1994 var overtrukket med 1.422,51 kr. Indklagedes medarbejder erindrer ikke, at klager B telefonisk skulle have anmodet om overførsel af penge.
V
I forbindelse med salg af klagernes ejendom, i hvilken forbindelse et realkreditlån på 433.000 kr. skulle indfries, rettede klagerne i sommeren 1995 henvendelse til indklagede vedrørende kurssikring af lånet. Ifølge klagerne frarådede indklagede i juli 1995 at kurssikre lånet. Dette bestrides af indklagede. Ifølge indklagede modtog man først i august 1995 sagen fra berigtigende advokat.
Den 27. september 1995 kontaktede indklagede telefonisk klagerne. Ifølge klagerne oplyste indklagedes medarbejder, "at han syntes, lånet skulle indfries pr. 27/9-95, da han gerne ville have et par dage til at gøre arbejdet færdigt." Ligeledes ifølge klagerne oplyste medarbejderen, at kursen var 86, og at der var tegn på, at kursen ville stige på grund af svingninger i dollarkursen. Ifølge indklagede oplyste medarbejderen, at kursen den pågældende dag kunne fastlåses til kurs 86, ligesom størrelsen af provenuet ved den pågældende kurs blev oplyst. Samtidig meddeltes, at det var klagernes egen beslutning, om kursen skulle fastlåses.
Ifølge klagerne var sidst noterede kurs "alle handler" ifølge tekst-tv den 27. september 1995 85,70. Den 29. september 1995 var kursen 85,30.
Klagerne har anført, at indklagede frarådede at kurssikre realkreditlånet i juli måned, hvor kursen var 82,10. Indklagede rådede dem til at indfri pantebrevet den 27. september 1995 til kurs 86. Hvis de havde ventet til den 29. september 1995, kunne pantebrevet have været indfriet til kurs 85,30. De har herved lidt et tab på 3.031 kr. Indklagede bør erstatte kursforskellen mellem kurs 86 og kurs 85,30, subsidiært kurs 85,40, hvilket var kursen den 28. september 1995. De kontaktede i en periode på et par måneder indklagede ca. 3 - 4 gange om ugen for at få rådgivning, ikke blot for at få kursen oplyst. De traf beslutning om at fastlåse kursen ud fra forkerte oplysninger fra indklagede, idet det blev oplyst, at den officielle kurs var 86 den 27. september 1995.
Indklagede har anført, at man ikke har frarådet klagerne at kurssikre realkreditlånet. Klagerne ønskede ikke at kurssikre som følge af, at de på det tidspunkt havde lidt et tab på grund af kursudviklingen og derfor ville vente og selv følge kurserne. Klager B fik dagligt telefonisk oplysning om dagens kurser.
VI
I forbindelse med overførsel af 6.000 kr. fra klager B's dankort-konto til samme klagers plankonto indsatte indklagede den 30. marts 1995 beløbet på dankortkontoen, hvorfra det var hævet. Fejlen blev rettet den 10. april 1995 med valør den 30. marts 1995.
Indklagede har anført, at posteringsfejlen vedrørende 6.000 kr. er rettet uden renteudgift for klagerne.
VII
Ifølge klagerne aftalte de den 27. september 1995 med indklagede, at 11.108,20 kr. og 10.584,27 kr. til betaling af terminsydelser skulle overføres fra en lønkonto til en plankonto, og at det manglende beløb skulle overføres fra provenuet af et realkreditlån, som var udbetalt til indklagede den 29. september 1995 (jf. ovenfor punkt V). Overførslerne fandt ikke sted, og plankontoen havde den 3. oktober 1995 en negativ saldo på 17.785,41 kr. Dette blev ved deres personlige henvendelse hos indklagede i anden anledning påtalt over for dem.
Ifølge indklagede blev overtrækket den 3. oktober 1995 påtalt over for klager A. Senere samme dag meddelte klager B, at overtrækket var opstået, fordi han ikke var klar over, at der skulle betales to terminer. På klager B's anmodning blev beløbet overført fra lånesagskontoen.
Indklagede har anført, at klager B i forbindelse med overtrækket pr. 3. oktober 1995 oplyste, at dette skyldtes, at han ikke var klar over, at der skulle betales to terminer.
Klagerne har bestridt, at klager B har udtalt, at han ikke var klar over, at der skulle betales to terminer.
Påstande:
Klagerne har ved klageskema af 13. november 1995 nedlagt påstand om, at indklagede "får en "næse" for sin måde at behandle" dem på, at indklagede tilpligtes, at betale erstatning for deres tab på grund af dårlig rådgivning, opgjort til 3.031 kr., og at erstatte deres rentetab vedrørende pantebrevsindfrielserne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
I
Ankenævnet finder, at overførslen fra Spar-Es kontoen til den interne pantebrevskonto den 28. april 1993 og tilbageførslen til Spar-Es kontoen den 29. april 1993 burde være sket uden rentetab for klagerne. Indklagede bør derfor yde klagerne kompensation for dette rentetab.
II
Ankenævnet finder, at det beroede på indklagedes forhold, at kvittering af pantebrevet først fandt sted den 23. februar 1994, idet indklagede ikke oplyste klagerne om, at afregningstidspunktet afhang af, hvornår kvitteringspåtegningen blev underskrevet. Allerede af den grund bør der derfor ydes klagerne en rentekompensation, således at de stilles, som om indfrielse var sket den 7. februar 1994.
III
Indklagede har beklaget den skete bogføringsfejl, og Ankenævnet finder herefter ikke anledning til at foretage videre i anledning af dette klagepunkt.
IV
Debiteringen af rentebeløbet på 16,63 kr. den 31. marts 1995 skyldtes det på kontoen i perioden 20. april til 19. maj 1994 stedfundne overtræk. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne havde anmodet om overførsel af et beløb fra klager B's dankortkonto til imødegåelse af overtrækket.
V
Klagerne har anført, at indklagede frarådede klagerne kurssikring i juli 1995, hvilket indklagede har bestridt. Selv om det måtte kunne lægges til grund, at indklagede har frarådet klagerne kurssikring, ville dette ikke kunne medføre erstatningsansvar for indklagede, idet det under alle omstændigheder ville være klagernes egen beslutning, om kurssikring skulle finde sted, og idet klagerne måtte indse, at et råd om at undlade kurssikring nødvendigvis måtte bero på en forventning om kursudviklingen, der kunne vise sig ikke at holde stik. Ud fra samme betragtning findes det ikke at kunne begrunde noget erstatningsansvar for indklagede, såfremt indklagede tilrådede indfrielse den 27. i stedet for den 29. september 1995.
VI
Da den omhandlede postering er korrigeret af indklagede uden udgift for klagerne, finder Ankenævnet ikke anledning til at foretage videre i anlending af dette klagepunkt.
VII
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at det opståede overtræk kan bebrejdes indklagede, hvorfor der ikke kan gives klagerne medhold i dette klagepunkt.
Som følge af det anførte
Indklagede skal yde klagerne rentekompensation som anført ovenfor under punkt I og II. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.