Opgørelse af renter af krav fra 1988.
| Sagsnummer: | 167 /2006 |
| Dato: | 06-02-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Inkasso - forældelse
Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Opgørelse af renter af krav fra 1988. |
| Indklagede: | GE Money Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af renter af et krav overgivet til inkasso i 1988.
Sagens omstændigheder.
Denne klage er indgivet af de privatskiftende arvinger efter A, der døde den 14. september 2005.
Ved udeblivelsesdom af 4. august 1988 blev A dømt til til Fridakort A/S, nu indklagede, at betale 11.802,22 kr. "med en årlig rente på 23,76 % tilskrevet pr. md. fra 15. februar 1988" samt sagens omkostninger på 1.700 kr.
Den 10. juli 1989 afviste fogedretten i Nykøbing Falster indklagedes anmodning om foretagelse af en fogedforretning med henvisning til, at A den 6. juni 1989 havde afgivet insolvenserklæring.
Den 23. januar 1990 blev der på indklagedes anmodning foretaget fogedforretning på A's bopæl på grundlag af en fogedrekvisition af 19. december 1989. A afgav insolvenserklæring. Af en afregning af 20. februar 1990 fra et inkassobureau til indklagede fremgår, at sagen blev afregnet som hel eller delvis uerholdelig.
Den 15. marts 1992 underskrev A og indklagede et frivilligt forlig, hvorefter A erkendte at skylde 17.062 kr. ekskl. renter til indklagede. Hovedstolen blev forrentet fra den 15. februar 1988 med 2,19 % pr. måned. Ifølge forliget skulle gælden afvikles med 400 kr. månedligt fra den 31. s.m. Indbetalinger skulle afskrives først på omkostninger og renter.
Den 5. januar 1993 blev der ved fogedretten i Nykøbing Falster på indklagedes begæring foretaget fogedforretning mod A. Ifølge fogedrekvisitionen udgjorde indklagedes krav 31.026,69 kr. Opgørelsen tog udgangspunkt i en hovedstol på 11.802,22 kr. tillagt renter 13.117,47 kr. og sagsomkostninger 6.117 kr. Ved skrivelse af 5. januar 1993 afregnede indklagedes advokat sagen med oplysning om, at A havde tilbudt at afvikle med 300 kr. månedligt fra den 1. februar 1993.
Den 4. marts 1993 betalte A 300 kr. til indklagede.
Den 16. marts 1993 blev der ved fogedretten i Nykøbing Falster afholdt fogedforretning på grundlag af indklagedes begæring fremsat 8. januar 1993. Indklagedes advokat oplyste ved skrivelse af 17. marts 1993 over for indklagede, at A havde tilbudt at afvikle med 300 kr. månedligt, fra 1. august 1993 dog 500 kr. månedligt.
Ved skrivelse af 1. juli 1993 til A meddelte indklagede, at A var i restance med afviklingen. Indklagede kunne tilbyde en "fordelagtig afdragsordning med frafald af halvdelen af tilskrevne renter samt stop for yderligere rentetilskrivning, såfremt De minimum afdrager kr. 500 om måneden fra den 01.08.93." Det blev oplyst, at gældens saldo var 34.532,63 kr., heraf renter 15.080,41 kr.
Indklagede har oplyst, at A accepterede tilbuddet ved indklagedes konsulentbesøg hos A den 13. august 1993. Indklagede har fremlagt konsulentrapport vedrørende besøget.
A underskrev samtidig en af indklagede udfærdiget skrivelse benævnt "Betalingstilbud", hvoraf fremgår, at gælden pr. 22. juli 1993 udgjorde i alt 34.696,21 kr., som A tilbød at afdrage med 500 kr. månedligt fra den 3. september 1993. Gælden var opgjort til hovedstolen 11.802,22 kr. tillagt renter (23,76 % p.a.) på 15.243,99 kr. fra 15. februar 1988 til 22. juli 1993 samt 7.650 kr. i omkostninger. Endvidere fremgår:
"Jeg/vi anmoder [indklagede] om at udarbejde frivilligt forlig på disse vilkår, som sendes til ovenstående adresse. Så snart [indklagede] modtager frivilligt forlig træder aftalen i kraft."
Den 13. januar 1994 underskrev A et tilsvarende "Betalingstilbud". Her blev gælden fortsat opgjort med udgangspunkt på 11.802,22 kr., "hvortil kommer renter, 0 % p.a., beregnet fra 15.02.88, hvilket pr. 20.12.93 udgør kr. 7.731,05" med tillæg af omkostninger 7.650 kr. Gælden var pr. 20. december 1993 opgjort til 27.183,27 kr., som A tilbød at afdrage med 500 kr. månedligt fra den 1. februar 1994.
A underskrev tilsvarende "Betalingstilbud" henholdsvis den 14. juni og den 8. september 1994, hvor indklagedes krav var opgjort til 27.183,27 kr., henholdsvis 27.083,27. A havde den 21. juni 1994 betalt 100 kr. til indklagede.
Den 11. november 1996 underskrev A en af indklagede udfærdiget skrivelse benævnt "Skylderkendelse", hvorefter A erkendte at skylde 42.321,56 kr. pr. 14. oktober 1996. Gælden var opgjort til 11.802,22 kr. med tillæg af renter 23,76 % p.a. fra 15. februar 1988, 24.295,34 kr., og omkostninger 6.624 kr. A tilbød at afvikle med 300 kr. månedligt fra den 1. december 1996.
Den 10. juli 1998 underskrev A "Skylderkendelse", hvorefter A erkendte at skylde indklagede 46.901,74 kr. opgjort pr. 2. juni 1998. Gælden var opgjort med udgangspunkt i 11.802,22 kr. med tillæg af renter 28.875,52 kr. fra 15. februar 1988 til 2. juni 1998 samt omkostninger.
Fra februar 2000 til og med 5. september 2005 betalte A 23.700 kr. til indklagede (45 ydelser á 500 kr. og to ydelser á 600 kr.).
Efter A's død anmeldte indklagede den 14. oktober 2005 et krav på 43.625,65 kr. i A's dødsbo. Kravet udgjorde 11.802,22 kr. med tillæg af renter 49.299,43 kr. fra 15. februar 1988 til 14. september 2005 beregnet med 23,76 % p.a. samt med tillæg af omkostninger 6.624 kr. og med fradrag af A's indbetalinger på 24.100 kr.
Ved skrivelse af 22. december 2005 til indklagede protesterede A's broder, B, på vegne af A's arvinger mod indklagedes krav. B anførte, at kravet kunne anerkendes således:
"…
Hovedstol pr. 4/8 1988 | 11.802,22 |
Renter fra. 15/2 1988 til 15/3 1992 (ikke nærmere anført) | -,-- |
Ny hovedstol inkl. renter pr. 15/3 1992 | 17.062,00 |
Renter heraf i 5 år fra 14/9 2000 til 14/9 2005 | 20.269,66 |
Opgjort gæld inkl. renter | 37.331,66 |
Diverse omkostninger | 6.624,00 |
Fradrag for betalte aconto beløb | 24.100,00 |
I alt | 19.855,66 |
…"
Indklagede fastholdt ved skrivelse af 3. januar 2006 kravet.
Parternes påstande.
Boet har den 28. juni 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at kravet mod A ikke overstiger 19.855,66 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Boet har anført, at der ved opgørelsen af kravet skal tages udgangspunkt i det frivillige forlig af 15. marts 1992, hvor gælden inkl. renter blev opgjort til 17.062 kr.
De "Betalingstilbud", som A underskrev den 13. august 1993, 13. januar, 14. juni og 8. september 1994, afbryder ikke forældelsesfristen vedrørende renter. På det tidspunkt, hvor A underskrev skrivelserne, var det uklart, hvad A's forpligtelse gik ud på. Hovedstolen var anført til 11.802,22 kr. svarende til dommen fra 1988. Betalingstilbuddet angiver, at aftalen først trådte i kraft, når indklagede modtog det frivillige forlig. Indklagede har imidlertid aldrig modtaget noget frivilligt forlig i forlængelse af disse "Betalingstilbud", hvorfor de ikke kan tillægges nogen juridisk virkning.
Rentesatsen er i "betalingstilbuddene" fra 13. januar, 14. juni og 8. september 1994 angivet med 0, men renter er alligevel anført med 7.731,05 kr. og reduceret fra 15.243,99 kr. i "Betalingstilbud" dateret 13. august 1993.
Indklagede gav således afkald på renterne, måske fordi man var blevet opmærksom på, at renteberegningen oprindelig var og blev forkert. Renterne kan ikke tilfældigt og vilkårligt "vågne op" igen, når og blot fordi indklagede efter mere end to år tilføjer dem på et dokument, hvis retlige betydning og vægt endog er meget tvivlsom.
A har ikke betalt på gælden, fordi A erkendte gældens størrelse inkl. renter. Det var netop ikke muligt for A at erkende gældens størrelse inkl. renter på grundlag af de meget uklare dokumenter, som indklagede fremsendte.
A har ikke på noget tidspunkt erkendt at skylde et rentebeløb opgjort på baggrund af en gæld fra den 15. marts 1992, når forældelsen ikke er afbrudt, bortset fra den 8. januar 1993 i forbindelse med fogedrekvisition. Skrivelserne benævnt "Betalingstilbud" blev ikke fremsendt af indklagede efter A's anmodning.
Siden etableringen af det frivillige forlig den 15. marts 1992 er der ikke noget retligt grundlag for afbrydelse af forældelsen vedrørende renterne, når bortses fra fogedretsmødet den 16. marts 1993.
Alle renter af gælden blev forældet den 15. marts 1997 eller 16. marts 1998, hvorfor der ikke kan kræves renter for den mellemliggende periode. Indbetalingen den 21. juni 1994 dækkede ikke disse renter.
Indklagede kan kun gøre renter gældende fra den 14. september 2000 til 14. september 2005 på grundlag af forliget af 15. marts 1992.
Indklagede har anført, at man ved dommen af 4. august 1988 opnåede et særligt retsgrundlag med hensyn til hovedstolen og de på domstidspunktet forfaldne renter.
Forældelsesfristen blev afbrudt ved indlevering til fogedretten den 22. december 1989, 30. oktober 1992 og 25. januar 1993, jf. retsplejelovens § 527.
Forældelsesfristen blev endvidere afbrudt ved sagens foretagelse i fogedretten den 23. januar 1990, 25. januar 1993 og 16. marts 1993 ved A's erkendelse, jf. 1908-lovens § 2, 2. punktum.
Forældelsesfristen blev yderligere afbrudt ved de skriftlige skylderkendelser fra 15. marts 1992, 13. august 1993, 13. januar 1994, 14. juni, 8. september 1994, 11. november 1996 og 10. juli 1998 for så vidt angår hovedstol og forfaldne renter på underskriftstidspunktet.
Skyldnerens erkendelse af gælden behøver hverken at være udtrykkelig eller skriftlig eller have karakter af en dispositiv erklæring. Skyldneren må antages at anerkende gælden, såfremt han har optrådt på en sådan måde, at han har givet kreditor føje til at slå sig til tåls hermed og stole på, at skyldneren anerkender det faktum, at gælden består. Betalingstilbuddene underskrevet af A skal ses i denne sammenhæng.
A accepterede indklagedes tilbud fra juli 1993 om frafald af halvdelen af tilskrevne renter samt stop for yderligere rentetilskrivning, såfremt der som minimum blev afdraget 500 kr. månedligt. Ifølge tilbuddet ville renter i tilfælde af ikke aftalt misligholdelse blive pålignet med tilbagevirkende kraft. Efter utallige aftaler lykkedes det ikke indklagede at formå A til at påbegynde afdragsordningen, hvorfor tilbuddet bortfaldt, og rente blev pålignet med tilbagevirkende kraft.
Ved A's skylderkendelse i 1993, 1994, 1996, 1997 og senest 10. juli 1998 startede der en ny 5-årlig forældelsesfrist, således at ny afbrydelse skulle ske senest 10. juli 2003.
Hver af A's indbetalinger repræsenterede en ny afbrydelse af forældelsen, og en ny 5-års frist startede. Da der er betalt afdrag i 2003, 2004 og senest i 2005, ville forældelse først indtræde i 2010.
Man har ikke krævet forældede renter med tilbagevirkende kraft, allerede fordi rentekravet hverken har været helt eller delvist forældet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved dommen af 4. august 1988 blev afdøde A dømt til til Fridakort A/S, nu indklagede, at betale 11.802,22 kr. med tillæg af en årlig rente på 23,76 % fra den 15. februar 1988 samt sagsomkostninger. Ved det frivillige forlig, som A underskrev den 15. marts 1992, erkendte han at skylde 17.062 kr. med tillæg af renter af "hovedstolen" fra den 15. februar 1988. Det må antages, at forskellen mellem dommens og forligets hovedstol er omkostninger, og ved de senere opgørelser har indklagede fortsat beregnet sit krav med udgangspunkt i dommens hovedstol, således at der hertil er tillagt renter og påløbne omkostninger, hvilket må anses for korrekt. Såvel dommen som det frivillige forlig medførte såvel afbrydelse af forældelse som etablering af et særligt retsgrundlag, herunder for forud forfaldne renter.
Ved skrivelsen af 1. juli 1993 tilbød indklagede at give afkald på halvdelen af de hidtil tilskrevne renter og på fremtidige renter på betingelse af, at A betalte et afdrag på mindst 500 kr. om måneden fra den 1. august 1993. Det må lægges til grund, at opgørelserne i de såkaldte "Betalingstilbud" af 13. januar 1994, 14. juni 1994 og 8. september 1994, hvor rentekravet er nedsat og den aktuelle rentefod er angivet til 0 %, afspejler indklagedes tilbud af 1. juli 1993. Betingelsen om betaling af et månedligt afdrag på mindst 500 kr. blev imidlertid ikke opfyldt af A, og indklagede var derfor berettiget til at betragte tilbuddet som bortfaldet og stille krav om forrentning i fuldt omfang.
Skylderkendelsen, som A underskrev den 11. november 1996, afbrød den 5-årige forældelse efter 1908-loven af renter, der var påløbet efter den 15. marts 1992. Forældelse af renter blev på ny afbrudt ved skylderkendelsen, som A underskrev den 10. juli 1998. Begge skylderkendelser etablerer et særligt retsgrundlag, jf. 1908-loven § 1, stk. 2. Renter påløbet forud for den 10. juli 1998 er således alene omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lov.
Fra februar 2000 betalte A nogenlunde regelmæssigt et månedligt afdrag på 500 kr., og der skete herved en vis nedbringelse af gælden i perioden indtil A's død i september 2005. Ankenævnet finder, at indklagede er berettiget til at anse A's afdrag for forlods afskrevet på renter påløbet efter den 10. juli 1998.
Efter det anførte kan det krav på 43.625,65 kr., som indklagede den 14. oktober 2005 anmeldte i dødsboet, ikke anses for at indeholde renter, som er forældede.
Som følge herafKlagen tages ikke til følge.