Anvendelse af provenu fra fælles ejet ejendom m.v.
| Sagsnummer: | 290 /2004 |
| Dato: | 08-06-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Konto - øvrige spørgsmål
Pant - anvendelse af provenu |
| Ledetekst: | Anvendelse af provenu fra fælles ejet ejendom m.v. |
| Indklagede: | Sparekassen Himmerland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes anvendelse af provenuet fra salget af klagernes og dennes ægtefælles fælles ejet ejendom samt forhold vedrørende klagerens konto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagerens og dennes daværende ægtefælle H's køb af en ejendom i 1997 ydede indklagede klageren og H et pantebrevslån på 81.807 kr. med pant i den købte ejendom. Endvidere blev klagerens og H's eksisterende lån (-593) forhøjet med 55.716,91 kr. til 100.000 kr. Klageren og H stillede et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i ejendommen til sikkerhed. Af håndpantsætningserklæringen af 22. oktober 1997 fremgår, at ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed for "skadesløs betaling af, hvad [H og klageren] til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig".
Den 9. januar 2001 ydede indklagede klageren et privatlån (-700) på 31.250 kr.
Ved kassekreditkontrakt af 28. marts 2001 blev klagerens eksisterende privatkredit (-986) forhøjet til 100.000 kr. gældende til 31. marts 2004.
Efter overførsel af klagerens pension pr. 31. oktober 2003 var saldoen på klagerens privatkredit 95.421,77 kr. (negativ). Den 11. november 2003 rykkede indklagede klageren for et overtræk på kreditten på 10.221,77 kr. Overtrækket var foranlediget af fem pengeautomathævninger à 2.000 kr. foretaget i dagene 6.-11. s.m.
Den 13. november 2003 spærrede indklagede klagerens Visa/Dankort tilknyttet privatkreditten. Indklagede har anført, at baggrunden var, at man var blevet kontaktet af H, der oplyste, at klageren var bortrejst, og at hun ikke vidste, hvor han var. Klageren har anført, at han da var hospitalsindlagt i København, hvilket H var bekendt med. Da han kom hjem, meddelte H, at hun ønskede skilsmisse.
Ved e-mail af 30. november 2003 orienterede klageren indklagede om sit ophold i København og anførte, at han havde brug for at kunne hæve penge via kontantautomater med et dankort, hvorfor han anmodede om fremsendelse af et sådant. Indklagede har anført, at man forgæves forsøgte at kontakte klageren.
Den 22. december 2003 kontaktede klageren telefonisk indklagede og anmodede om at få udbetalt 6.000 kr. via en bank i København. Indklagede imødekom anmodningen. Ifølge indklagede var udbetalingen et forskud på klagerens pension ultimo måneden, hvilket klageren bestrider. Efter udbetalingen af beløbet på 6.000 kr. var saldoen på klagerens privatkredit 114.088,77 kr. (negativ).
Den 30. december 2003 indløste indklagede seks check på privatkreditten på i alt 3.105 kr. Efter at klagerens pension var indgået på kontoen samme dag, var saldoen på kreditten 108.154,77 kr. (negativ).
Den 30. januar 2004 indgik klagerens pension sidste gang på privatkreditten, hvis saldo herefter var 107.535,22 kr. (negativ).
Den 1. og 2. marts 2004 afviste indklagede indløsningen af to check på 5.500 kr., henholdsvis 3.600 kr. på privatkreditten. Ved skrivelse af 1. marts 2004 blev klageren anmodet om at inddække kredittens overtræk, som da udgjorde 16.685,22 kr. Havde klageren ikke mulighed herfor, ønskede indklagede en nærmere aftale om afvikling af overtrækket.
Ved e-mail af 14. marts 2004 orienterede indklagede klageren om, at maksimum på kreditten var bortfaldet, hvorfor kontoen p.t. var i overtræk med 122.636,13 kr. Indklagede opfordrede klageren til straks at rette henvendelse.
Ved e-mail af 25. marts 2004 anmodede klageren om en afviklingsordning og anførte, at der ikke var gået penge ind på privatkreditten, da han havde haft mange udgifter. Klageren oplyste, at han igen var syg.
Ved skrivelse af 13. maj 2004 opsagde indklagede det samlede engagement til indfrielse inden otte dage.
Ved købsaftale af 13. maj 2004 solgte klageren og H deres faste ejendom med overtagelse 1. juli 2004. Af en af mægleren udarbejdet provenuberegning fremgår, at der ville være et provenu på ca. 100.000 kr. efter indfrielse af ejendommens hæftelser, bortset fra ejerpantebrevet til indklagede.
Indklagede har anført, at man den 28. september 2004 modtog provenuet fra ejendomshandelen på 99.298,98 kr. Beløbet blev indsat på inkassokonto -129, hvortil fælleslånet (-593) med en restgæld på 78.058,13 kr. samt klagerens privatlån (-700) med en restgæld på 6.311,52 kr. var overført. Indklagede opgjorde samme dag klagerens privatkredit til 122.885,22 kr., som overførtes til inkassokontoen, hvis saldo herefter var 107.955,89 kr. (negativ).
Parternes påstande.
Klageren har den 27. oktober 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede tilpligtet at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han under hospitalsopholdet i København var nødt til at overtrække sin konto uden forinden at have opnået indklagedes tilsagn.
H foranledigede hans dankort spærret til trods for, at de havde hver deres økonomi, når bortses fra en budgetkonto. Da han var vendt hjem fra København, ønskede H skilsmisse; hans sygdom blussede op igen, og han kunne ingenting.
Han kontaktede indklagede via e-mail for at opnå en aftale, men indklagede ønskede en personlig samtale, hvilket han ikke kunne deltage i i den foreliggende situation.
Indklagede tilbageholdt to måneders pension, uden at han fik noget udbetalt, hvorfor han var nødt til at oprette en konto i et andet pengeinstitut. Inden han havde skiftet pengeinstitut, nægtede indklagede at betale checks, som han havde udskrevet vedrørende nogle regninger. Dette medførte, at han måtte bruge 7.000 kr., som han havde opsparet andetsteds.
Ved anvendelsen af provenuet fra salget ejendommen har indklagede tilsidesat H's interesser, idet restprovenuet efter indfrielsen af fælleslånet (-593) er anvendt til indfrielse af hans privatlån samt nedbringelse af privatkreditten.
Indklagede har anført, at man som følge af overtræk på privatkreditten i november måned 2003 spærrede klagerens dankort. H oplyste i denne forbindelse, at klageren var bortrejst, og at H ikke vidste, hvor han opholdt sig.
Efter modtagelse af mail fra klageren ultimo november 2003 forsøgte man forgæves at kontakte klageren.
Ved klagerens telefoniske henvendelse den 22. december 2003 om udbetaling af 6.000 kr. blev det aftalt, at han umiddelbart efter nytår skulle komme til et møde, men dette skete ikke.
På grund af engagementets udvikling blev dette opsagt i maj måned 2004.
Provenuet fra ejendomshandelen blev anvendt til indfrielse af fælleslånet (-593) samt klagerens privatlån (-700), mens restprovenuet medgik til nedbringelse af trækket på privatkreditten. Ifølge håndpantsætningserklæringen fra oktober 1997 var ejerpantebrevet stillet til sikkerhed for al mellemværende mellem klageren og indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På tidspunktet for spærringen af klagerens Visa/Dankort den 13. november 2003 var privatkreditten, hvortil dankortet var tilknyttet, overtrukket. Ankenævnet finder det derfor berettiget, at indklagede spærrede Visa/Dankortet, idet overtrækket på kontoen ikke var sket efter aftale med indklagede.
Efter spærringen af klagerens Visa/Dankort indgik klagerens pension ved udgangen af november og december 2003 samt januar 2004 med ca. kr. 26.500 kr. I samme periode blev der på kontoen hævet ca. 23.500 kr. i form af overførsler til klagerens budgetkonto, klagerens privatlån, kontant udbetaling samt indløsning af check. Klagerens pensionsbeløb indgået i denne periode er således i det væsentlige udbetalt til klageren.
For så vidt angår anvendelsen af provenuet fra salget af klagerens og H's fælles ejendom på knapt 100.000 kr. blev ca. 78.000 kr. anvendt til indfrielse af parrets fælles lån, ca. 6.300 kr. anvendt til indfrielse af klagerens privatlån, mens det resterende provenu på knapt 15.000 kr. anvendtes til at nedbringe klagerens privatkredit, som da var overtrukket. Indklagede modtog provenuet fra ejendomssalget, idet indklagede havde sikkerhed i ejerpantebrevet på 100.000 kr. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere indklagedes disponering af provenuet, idet ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.