Renter, provision.
| Sagsnummer: | 581/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Nels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Renter, provision. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 12. august 1991 afgav klageren særskilt selvskyldnerkautionserklæring overfor indklagede vedrørende bl.a. en af indklagede til klagerens søn ydet kassekredit med et maksimum på 40.000 kr. Af erklæringen fremgik:
"Til sikkerhed for ethvert mellemværende, som [klagerens søn] i henhold til (...) kreditkontrakt nr. (...), maksimum kr. 40.000,00. Ovennævnte er med tillæg af renter og omkostninger mv. (...) nu har eller senere måtte få overfor [indklagede]."
I kautionserklæringen henvises til "Vilkår for sikkerhedsstillelse (sept. 1988)". I disse vilkår er bl.a. anført:
"1. Den stillede kaution og pantsætning tjener tillige som sikkerhed for:
a. ...
...
e. En af banken fastsat overtræksrente, provision eller morarente."
Saldoen på den kautionssikrede kredit var efter gennemførelsen af en betaling på 793,75 kr. den 2. december 1991 40.185,97 kr. (negativ). Samme dag er debiteret ydelse på to lån med 8.150 kr.; ydelserne er tilbageført den 6. januar 1992. Den 2. december 1991 er endvidere debiteret betalingsservice med 4.000 kr., og den 20. december er i renter og provision debiteret ialt 1.292,17 kr. Den 8. januar 1992 var kontoens saldo, efter at der den 2. januar 1992 var debiteret 4.000 kr. til betalingsservice samt indbetalt 6.149,75 kr., 43.328,39 kr. Den 20. marts 1992 er debiteret i renter og provision ialt 2.066,29 kr.; i forbindelse med kontoens ophævelse den 27. maj 1992 er debiteret i renter og provision og gebyr ialt 1.432,27 kr.
Den 2. marts 1992 opfordredes klageren med henvisning til hans kautionsforpligtelse at rette henvendelse til indklagede. Den 19. marts 1992 afholdtes der møde med indklagede med deltagelse af klagerens søn og klageren. Ved skrivelse af 25. marts 1992 foreslog indklagede, hvorledes sønnens samlede engagement med indklagede kunne afvikles.
Ved skrivelse af 4. maj 1992 anmodedes klageren om at indfri sin kautionsforpligtelse, som vedrørende kassekreditten blev opgjort til 45.161,28 kr. med tillæg af rente fra denne dato. Ved skrivelse af 27. maj 1992 til klageren meddeltes, at der til indfrielse af sønnens kassekredit var debiteret 45.657,95 kr. på klagerens konto hos indklagede. Debiteringen blev foretaget ifølge aftale med klageren.
Ved skrivelse af 6. august 1992 rettede klagerens søn på vegne af klageren henvendelse til den advokat, til hvem inkassationen af indklagedes restengagement med ham var overgivet. Ved henvendelsen stilledes spørgsmål om, hvorpå differencen mellem kredittens maksimum på 40.000 kr. og indfrielsesbeløbet på 45.657,95 kr. beroede. Indklagede fremsendte herefter den 13. august 1992 til klageren kopi af selvskyldnerkautionserklæringen. Efter at klagerens søn havde anmodet om en specificeret opgørelse af kassekreditten og indfrielsesbeløbet, meddelte indklagede ved skrivelse af 15. september 1992, at det korrekte beløb for indfrielsen af kautionsforpligtelsen kunne opgøres således:
"Kassekredit [...] max | kr. | 40.000,00 | |
Tilskrevet rente m.m. 20/12-1991 | - | 1.292,17 | |
- 20/3-1992 | - | 2.066,29 | |
- 27/5-1992 | - | 1.432,27 | |
Ialt | kr. | 44.790,73 | " |
Med skrivelsen fulgte en check på 867,22 kr. til klageren. Efter at klageren havde rettet fornyet henvendelse til indklagede, fremsendte indklagede ved skrivelse af 5. oktober 1992 yderligere 23,41 kr. svarende til forrentning af beløbet 867,22 kr. fra den 27. maj 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 4.790,73 kr., subsidiært et mindre beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han alene kautionerede for kreditten, hvis maksimum var 40.000 kr., hvorfor indklagede uberettiget har afkrævet ham yderligere beløb. Da han ikke hæfter for overtræk på kreditten, kan han heller ikke hæfte for renter af overtræk. I de af indklagede debiterede rente- og provisionsbeløb pr. 20. december 1991, 20. marts og 27. maj 1992 indgår imidlertid renter af overtræk. Klageren finder således subsidiært, at hans forpligtelse vedrørende renter højst kan være renter af kredittens maksimum.
Indklagede har anført, at kautionsforpligtelsen tillige omfatter renter. Med hensyn til renter af overtræk fremgår det af de generelle vilkår pkt. 1 e, at kautionen tillige omfatter overtræksrenter, provision og morarente.
Ankenævnets bemærkninger:
Kautionserklæringen af 12. august 1991 må for så vidt angår kassekreditten forstås således, at klageren hæfter for kredittens maksimum på 40.000 kr. med tillæg af renter og eventuelle omkostninger beregnet i forhold til dette maksimum. Klagerens principale påstand kan således ikke tages til følge, hvorimod der må gives klageren medhold i, at indklagede - uanset pkt. 1.e i de generelle vilkår - ikke er berettiget til som tillæg til de 40.000 kr. at kræve de fulde rente- og provisionsbeløb, som er debiteret kontoen siden den 20. december 1991. Indklagedes krav må efter det anførte beregnes som 40.000 kr. med tillæg af renter og provision heraf fra den 2. december 1991, da overtrækket på kreditten først opstod, til den 27. maj 1992, da klageren indfriede kreditten. Det bemærkes, at klageren allerede i marts 1992 blev gjort bekendt med overtrækket, og at der derfor ikke opstår spørgsmål om at begrænse indklagedes krav på renter og provision under hensyn til bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger i overensstemmelse med det foran anførte foretage en omberegning af sit krav mod klageren pr. 27. maj 1992 og tilbagebetale klageren det for meget betalte med tillæg af renter. Klagegebyret tilbagebetales klageren.