Klageren indbragte i maj måned 1991 en klage mod indklagede for Ankenævnet. Klageren nedlagde påstand om, at indklagede tilpligtedes at forrente indeståendet på hendes kapitalpension, der i 1989 var overført til henholdsvis indklagedes indeksobligationspulje og indklagedes seniorpulje, med den til enhver tid af indklagede fastsatte kontantrente i tiden fra 2. januar 1989 frem til overførselen af pensionen til Varde Bank den 6. februar 1991, samt godtgøre klageren det negative afkast, der var tilskrevet kontoen i perioden.
Indklagede anførte hertil, at aftalen om overførselen af klagerens kapitalpensionskonto til puljekonti, der var indgået den 22. december 1988, skulle have haft virkning fra 2. januar 1989. Midlerne blev imidlertid ved en fejl først overført til puljekontiene den 9. januar 1989. På grund af den tekniske opbygning af puljesystemerne medførte dette, at kontiene fejlagtigt blev forrentet med kontantrente og først fra 2. kvartal med afkastet af puljekontiene. Dette havde haft den konsekvens, at afkastet i første kvartal havde været for lavt. Som følge af, at det fejlagtigt beregnede afkast først blev konstateret efter, at klageren havde indbragt sagen for Ankenævnet, meddelte indklagede, at man var indstillet på at imødekomme klagerens krav om forrentning af kapitalpensionsmidlerne fra 2. januar 1989 med en rente svarende til renten for kontantindskud. Efter at have brevvekslet med klageren vedrørende størrelsen af klagerens krav opgjorde indklagede kravet således:
Kontantrente i 1989 | 4.206,35 | kr. |
Kontantrente i 1990 | 4.894,83 | kr. |
Tilbageførsel af regulering foretaget | ||
ved overførsel 6.02.91 til Varde Bank: | ||
Negativt afkast | 2.298,94 | kr. |
Gebyr | 827,74 | kr. |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ||
I alt | 12.227,86 | kr. |
Regulering i realrenteafgiften 1989 | 1.342,01 | kr. |
Difference, hvilket beløb kan overføres | ||
til pensionsordningen i Varde Bank | 10.885,85 | kr. |
Efter yderligere brevveksling, hvorunder klageren bl.a. havde gjort gældende, at indklagede burde godtgøre hende 2.500 kr. i sagsomkostninger vedrørende sagens behandling for Ankenævnet, meddelte klageren den 26. november 1991, at hun betragtede sagen som afsluttet.
Indklagede har herefter den 10. janaur 1992 fremsendt en ny beregning, hvorefter beløbet efter regulering for realrente for 1991 og tillæg af rente for perioden frem til overførsel den 6. februar 1992 udgjorde 9.776,55 kr.
Ved skrivelse af 14. januar 1992 meddelte klageren, at hun var indforstået med opgørelsen.
Ved klageskema af 20. februar 1992 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende 2.721,80 kr., der udgør negativt afkast, og som Varde Bank efter overførselen har modregnet i kontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har begået en fejl, idet indklagede har undladt at meddele Varde Bank, at der ikke skal modregnes negativt afkast, idet kapitalpensionskontoen er omregnet til en kontantkonto, hvorfor der ikke beregnes negativt afkast.
Varde Bank har efterfølgende rettet henvendelse til indklagedes Fisketorvet afdeling, hvor kontoen førtes, og forgæves anmodet afdelingen om at tilbagebetale beløbet.
Indklagede har anført, at man den 10. januar 1992 fremsendte en beregning, der var korrigeret i overensstemmelse med klagerens ønsker. Tilbudet blev fremsendt til godkendelse til fuld og endelig afgørelse af sagen. Klagerens godkendelse forelå den 14. januar 1992, og beløbet blev herefter overført til Varde Bank den 3. februar 1992. Indklagede har gennem den førte korrespondance redegjort for, hvordan det tilbudte kompensationsbeløb er beregnet, og hvilke poster, der er indgået. Klageren har til fuld og endelig afgørelse af sagen accepteret det nu overførte beløb, og klageren må derfor være afskåret fra at fremkomme med nye krav. Hertil kommer, at der ikke er begået fejl i forbindelse med beregningen. Der er opgjort et negativt afkast på 2.298,94 kr. og 827,74 kr. i administrationsomkostninger, i alt 3.126,68 kr. Dette beløb indgår i den godtgørelse, som klageren har modtaget. Beløbet har været medregnet i samtlige de forslag til godtgørelse, der har været drøftet, og beløbet 2.721,80 kr. udgør differencen mellem de nævnte negative beløb og kontantrenten for 1991, 404,88 kr. Da det negative afkast er udlignet i den endelige opgørelse, er indklagede ikke forpligtet til at godtgøre klageren yderligere beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Af det foreliggende materiale fremgår, at klageren ved indklagedes betaling af beløbet på 9.776,55 kr. til indsættelse på klagerens kapitalpensionskonto hos Varde Bank har modtaget kompensation for det omhandlede beløb på 2.721,80 kr., der udgør negativt afkast m.v., og som Varde Bank efter betaling til indklagede har debiteret klagerens konto. Klageren kan derfor ikke gøre krav på yderligere betaling.
Som følge heraf