Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om forståelse af senere håndpantsætningserklæring i forhold til oprindelig håndpantsætningserklæring.

Sagsnummer: 105 /2007
Dato: 24-05-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen
Klageemne: Pant - stiftelse
Ledetekst: Spørgsmål om forståelse af senere håndpantsætningserklæring i forhold til oprindelig håndpantsætningserklæring.
Indklagede: Fionia Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører gyldigheden af en håndpantsætningserklæring i forbindelse med et lån ydet til klagerens samlever.

Sagens omstændigheder.

Den 15. april 2005 ydede indklagede klagerens daværende samlever S et lån på 37.520 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som håndpantsætter. Klageren underskrev samtidig særskilt håndpanterklæring, hvorefter han håndpantsatte "de nedenfor nævnte effekter til sikkerhed for lån/kreditter og garantier, når jeg som håndpantsætter har underskrevet direkte på det konkrete dokument". Under pantsatte effekter var anført "transport i det til enhver tid indestående beløb på konto …-443 kr. 36.137,52".

Ved gældsbrev af 8. august 2005 blev S' lån forhøjet til 75.585,26 kr. Klageren underskrev den 11. s.m. på gældsbrevet som håndpantsætter, ligesom klageren underskrev en særskilt håndpanterklæring. Af håndpanterklæringen fremgår:

"Låntager(e)[S]

Håndpantsætter(e)[Klageren]

Hermed håndpantsættes de nedenfor nævnte effekter til sikkerhed for lån/kreditter og garantier, som jeg nu har eller fremtidigt måtte få, når jeg som håndpantsætter har underskrevet direkte på det konkrete dokument.

De pantsatte effekter:

Transport i det til enhver tid indestående beløb på konto [-709] kr. 331.905,57"

Ved gældsbrev underskrevet af S den 26. september 2005 blev dennes lån forhøjet til 101.985,26 kr. Klageren underskrev som håndpantsætter med henvisning til håndpanterklæringerne af 15. april og 11. august 2005.

Ved gældsbrev underskrevet af S den 29. maj 2006 blev dennes lån forhøjet til 95.222,08 kr. Klageren underskrev som håndpantsætter med henvisning til håndpant­­erklæring af 11. august 2005.

Ved skrivelse af 6. december 2006 orienterede indklagede klageren om, at lånet til S var opsagt.

Ved skrivelse af 11. december 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede om opsigelsen af lånet til S. Af skrivelsen fremgår:

"Jeg skriver til jer, da jeg som håndpantsætter har et par spørgsmål omkring sagen.

Som håndpantsætter er mine penge naturligvis bundet, men hvor længe vil de være det? Er det sådan, at pengene kan frigives, efterhånden som hun får betalt ned på lånet?"

Ved skrivelse af 11. januar 2007 orienterede indklagede klageren om en restance på 6.300 kr. på lånet til S. Indklagede anmodede om, at restancen blev betalt inden 22. januar 2007.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som i skrivelse af 19. januar 2007 meddelte indklagede, at indklagede ikke havde adgang til at tilbageholde 99.000 kr. på klagerens konto, idet håndpanterklæringen angav, at det var det til enhver tid indestående beløb på kontoen, der blev håndpantsat, hvilket ikke var en tilstrækkelig rådighedsberøvelse for at opfylde kravet om håndpant. Advokaten henviste endvidere til, at pantsætningen var til sikkerhed for lån, kreditter, garantier, som klageren måtte få, men at der ikke ved klagerens underskrift på gældsbrevet til S var etableret lån eller kreditter for klageren.

Ved skrivelse 24. januar 2007 meddelte indklagede advokaten, at man ikke var enig i dennes opfattelse, ligesom det oplystes, at indklagede samme dag havde opsagt lånet. Lånet ville blive indfriet af de håndpantsatte midler, når opsigelsesfristen var udløbet.

Af skrivelse af samme dato til klageren fremgår, at lånet til S var opsagt på grund af misligholdelse, hvorfor klageren blev anmodet om at indfri sin forpligtelse, som blev opgjort til 101.943,48 kr. Klageren blev anmodet om at indfri beløbet inden 10 dage eller inden samme frist træffe aftale om en afvikling.

Den 15. februar 2007 overførte indklagede 102.983,94 kr. fra klagerens konto -709 til indfrielse af lånet ydet til S.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. april 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 102.983,94 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at håndpantsætningen af hans konto ikke var gyldig, idet indeståendet på kontoen til enhver tid har været af varierende størrelse, ligesom håndpant i et variabelt beløb ikke er gyldigt, idet håndpanthaver ikke præcis kan identificere pantet.

Han påtog sig ikke ved underskrift på gældsbrev den 18. maj 2006 et lån/kredit eller garanti. Enhver uklarhed i formuleringen af håndpanterklæringen af 11. august 2005 bør komme indklagede til skade.

Indklagede har erkendt, at der er brugt en forkert håndpantsætningsformular. Konsekvensen heraf er ugyldighed.

Indklagede har anført, at det klart fremgår af den håndpantsætningserklæring, som klageren underskrev i april 2005, at klageren stillede pant ikke for egen, men for tredjemands gæld. Denne erklæring blev erstattet af en ny erklæring den 11. august 2005, hvor der imidlertid blev anvendt en forkert håndpantsætningsformular.

Uanset, at der blev valgt en forkert håndpantsætningsformular, fremgår det klart, at den af klageren stillede sikkerhed var for S' mellemværende med indklagede. Klageren har de facto underskrevet som håndpantsætter på samtlige gældsbreve med S og accepteret spærringen af den pantsatte konto.

Det bestrides, at der ikke er foretaget en gyldig håndpantsætning af klagerens konto. Kontoen har været spærret, og de på kontoen foretagne dispositioner er sket af indklagede efter en konkret vurdering af modtagne frigivelsesanmodninger fra klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 15. april 2005 håndpanterklæring, hvorefter han pantsatte konto -443 over for indklagede. Det fremgår, at håndpantet var til sikkerhed for lån mv., når han som håndpantsætter havde underskrevet direkte på lånedokument. Klageren underskrev samtidig som håndpantsætter på lånedokument om et lån på 37.520 kr. ydet af indklagede til S. I forbindelse med forhøjelsen af lånet ydet til S i august 2005 underskrev klageren som håndpantsætter gældsbrevet om låneforhøjelsen. Klageren underskrev samtidig håndpanterklæring, hvoraf fremgik, at S var låntager, og at der blev givet håndpant i indeståendet på konto -709. Håndpanterklæringen var imidlertid formuleret således, at pantet var til sikkerhed for lån/kreditter og garantier, som klageren havde eller måtte få over for indklagede.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler herefter:

Vi finder det godtgjort, at det mellem klageren og indklagede er aftalt, at klageren i forbindelse med låneforhøjelsen i august 2005 fortsat skulle stille håndpant for S' forpligtelser vedrørende det nu forhøjede lån, uanset at håndpanterklæringen af 11. august 2005 efter sin ordlyd alene vedrører pant for lån ydet til klageren. Herved bemærkes, at klageren ved skrivelsen af 11. december 2006 rettede henvendelse til indklagede vedrørende sine forpligtelser som håndpantsætter vedrørende lånet ydet til S.

To medlemmer - Rut Jørgensen og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at klageren efter august 2005 fortsat har forpligtet sig som håndpantsætter for S' lån. Vi lægger herved afgørende vægt på, at håndpantsætningserklæringen af 11. august 2005 efter sin ordlyd kun vedrører klagerens egne lån/kreditter og garantier.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Et samlet Ankenævnet udtaler herefter:

Det er uden betydning for klagerens forpligtelse som håndpantsætter, at håndpantsætningen muligt ikke er tilstrækkeligt individualiseret, idet dette spørgsmål alene har betydning i tilfælde af retsforfølgning fra klagerens kreditorer.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.