Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kaution, stiftelse.

Sagsnummer: 461 /1992
Dato: 30-12-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Gert Bo Gram, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Kaution - stiftelse
Ledetekst: Kaution, stiftelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 23. juli 1986 ydede klageren et familiemedlem og dennes samlever et pantebrevslån på 25.000 kr.

I forbindelse med at debitorerne ophævede samlivet i 1988 ydede indklagedes Rådhusplads afdeling den 28. oktober 1988 debitorerne et lån på 29.000 kr. Til sikkerhed for lånet afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring. Låneprovenuet blev udbetalt til den ene af debitorerne. Det af klageren ydede pantebrevslån blev ikke indfriet i denne forbindelse.

Den 17. november 1988 afholdtes et møde i afdelingen med deltagelse af såvel debitorerne som klageren; indklagede meddelte herefter ved skrivelse af 21. november 1988 klageren, at hun var frigivet fra kautionsforpligtelsen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende 20.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med afgivelse af kautionserklæringen for det af afdelingen ydede lån meddelte, at det var en betingelse, at beløbet skulle overføres direkte til hendes konto eller udbetales til debitor på en krydset check. Til trods herfor udbetalte afdelingen beløbet kontant til den ene debitor, som herefter undlod at indfri lånet til hende. Klageren finder derfor, at indklagede er forpligtet til at godtgøre hende dette beløb.

Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder i afdelingen ingen erindring har om, at indklagede gav klageren tilsagn om, at provenuet af lånet skulle udbetales til hende i egenskab af kautionist ved en krydset check eller ved en direkte overførsel til hendes konto. En sådan fremgangsmåde er i øvrigt ikke almindelig bankpraksis og ville ikke kunne finde sted uden behørigt dokumentgrundlag. På et møde afholdt i afdelingen den 17. november 1988 indvilgede indklagede efter omstændighederne i at frigive klageren som selvskyldnerkautionist. Klageren rejste i den anledning ikke krav om betaling af noget beløb fra indklagedes side. Der er således udvist en betydelig passivitet fra klagerens side, idet klageren hverken på mødet den 17. november 1988 eller i de forløbne fire år har fremsat krav.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med, at klageren påtog sig kautionsforpligtelse for det af indklagede ydede lån, gav klageren tilsagn om, at lånets udbetaling ville finde sted på anden måde end til debitorerne.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.