Krav om tilbagebetaling af renter og gebyrer begrundet i bankens ekspeditionstid ved overflytning af engagement til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 457 /2022 |
| Dato: | 12-12-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Christina Bryanth Konge, Karin Duerlund, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbagebetaling af renter og gebyrer begrundet i bankens ekspeditionstid ved overflytning af engagement til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af renter og gebyrer begrundet i bankens ekspeditionstid ved overflytning af engagement til andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde et boliglån -096 med en oprindelig hovedstol på 548.000 kr., en friværdikonto -573 med trækningsret op til 10.000 kr., en friværdikonto -791 med trækningsret op til 25.000 kr. samt et lån -536 med en oprindelig hovedstol på 2.114.247 kr. Klageren havde endvidere et realkreditlån formidlet af banken.
Banken har oplyst, at klagerens anpartsselskab og enkeltmandsvirksomhed havde erhvervsengagementer i banken.
Klageren har oplyst, at han den 23. september 2020 skiftede bank til pengeinstituttet P.
Ved e-mail af 23. september 2020 til banken oplyste klagerens revisor bl.a., at klageren havde fået tilsagn fra P om et lån på 1,9 mio. kr. samt overtagelse af hans realkreditlån. Af e-mailen fremgik bl.a.:
”Jeg har været i dialog med [P] og det er lykkedes mig at få tilsagn om et lån på 1,9 mio. kr. + en overtagelse af totalkreditlån, mod at
- De 2 ejendomme skødes over til [navn på privatperson]
- [Navn på privatperson] slipper for alle kautioner over for Nykredit
- [Navn på privatperson] overtager ejerskab af [virksomhed]
- Nykredit giver slip på deres pant i ejendomme og selskaber
Jeg står nu tilbage med ca. 300 tkr. Hos jer som jeg ikke kan få indfriet.”
Herefter var parterne i dialog, og ved e-mail af 25. september 2020 til banken anmodede klagerens revisor om et lån i banken på 300.000 kr. med afbetaling over seks år, hvor de to første år var afdragsfri.
Ved e-mail af 29. september 2020 til revisoren svarede banken, at den var indstillet på løsningen.
Af en årsoversigt for klagerens konti i banken for 2020 fremgår, at klagerens indberettede gæld for egne konti udgjorde 2.015.431,61 kr.
Banken har oplyst, at den modtog en overførselsanmodning fra P den 21. februar 2021.
Ved e-mail af 2. marts 2021 til banken skrev klagerens revisor, at det nu var lykkedes klageren at få et lån i P, så klageren ud over ejendomsfinansieringen på 1,6 mio. kr. havde fået et lån på yderligere 300.000 kr. mod en kaution fra tredjemand, hvorfor han samlet kunne overføre 1,9 mio. kr. fra banken. Revisoren bad banken bekræfte, at når de 300.000 kr. var overført, så ville banken give slip på pantet i anparterne, der skulle bruges til pant for kautionisten. Endvidere spurgte revisoren, hvor langt banken var med aflysning af dens pant og overførsel af ejendomsengagementet til P.
Ved e-mail af 3. marts 2021 til banken og P spurgte klageren, om det var muligt at sætte hastigheden på engagementsoverførslen op og oplyste, at han havde betalt renter i banken på et højt niveau i mere end seks måneder.
Ved e-mail af samme dato til klageren og P skrev banken, at den havde modtaget overførelsesanmodningen fra P. Banken skrev endvidere, at det så ud til, at realkreditlån var indfriet. Tilbage var nogle lån med klageren som debitor og en friværdikonto. Banken anførte endvidere, at den håbede, at beløbet på 1,9 mio. kr. var dækkende for de resterende samlede træk på konti i banken. Banken bekræftede, at den frigav alle sikkerheder i forbindelse med indfrielse af de samlede lån i banken.
Ved e-mail af 4. marts 2021 til banken og klageren meddelte P, at kreditmaksimum for overførslen nu var forhøjet til 1,9 mio. kr.
Ved e-mail af 8. marts 2021 til P skrev banken, at kreditmaksimum for overførslen p.t. var overskredet med 407.678,53 kr., og at det skulle hæves med 107.678,53 kr.
Ved e-mail samme dag til klageren skrev P, at kreditmaksimum for overførslen var sat til 1,9 mio. kr., som aftalt fredag den 5. marts 2021.
Samme dag rykkede klageren banken og P for overførslen af engagementet.
Ved e-mail af 9. marts 2021 til klageren skrev banken, at bankerne har et fælles system (e-engagement), hvor man foretager overførslerne mellem bankerne. Banken skrev endvidere, at P havde bedt om at få flyttet klagerens konti/lån og havde indlagt en limit for, hvor stort et beløb, der kunne trækkes af banken i forbindelse med flytningen. Denne limit var først 1,6 mio. kr., hvorefter den blev hævet til 1,9 mio. kr. Så længe limit ikke var høj nok til at indeholde den gæld, der var tilbage i banken, med fradrag af de 300.000 kr., som parterne havde aftalt kunne stå tilbage, så skete der ingen overførsel. Endvidere oplyste banken, at klageren kunne se sin samlede gæld i netbanken og dermed den limit, der skulle til, for at flytningen til P kunne finde sted og sikkerhederne frigives. Endvidere oplyste banken, at der var bestilt et dokument på de 300.000 kr. til klagerens underskrift, og at den afventede, at limit blev tilpasset af P.
Den 19. april 2021 indgik klageren en kreditaftale -945 med trækningsret på 460.000 kr. og en rente på 8,5 % med banken.
Banken har oplyst, at klagerens private engagement blev overført til P den 28. april 2021.
Ved brev af 28. april 2022 til klageren opsagde banken klagerens engagement til fuld indfrielse med henvisning til overtræk på klagerens konto -945 og med henvisning til tidligere henvendelser fra banken herom. Endvidere anmodede banken om indbetaling af dens tilgodehavende på 10.198 kr. og anførte, at klageren skulle kontakte banken inden den 6. maj 2022, hvis han ønskede at drøfte en afviklingsaftale.
Ved e-mail af 10. maj 2022 til klageren sendte banken en proformaopgørelse af hans kredit i banken, som var misligholdt. Banken anmodede om betaling af 476.325,76 kr. inden den 24. maj 2022. Endvidere anførte banken, at den kunne forstå, at klageren havde et forslag til afvikling af gælden og anmodede om at fremsende dette.
Ved e-mail af 27. maj 2022 til banken skrev klageren, at han havde mulighed for at tage et privat lån på 300.000 kr., hvorfor han tilbød at indbetale 300.000 kr. til fuld og endelig indfrielse af gælden i banken.
Ved e-mail af 1. juni 2022 til klageren skrev banken, at den fastholdt opsigelsen af engagementet til fuld og endelig indfrielse, og at banken ikke ønskede at indgå i den foreslåede akkordering. Endvidere bad banken om, at klageren underskrev en skyldnererklæring og oplyste, at banken fortsat gerne modtog eventuelle forslag til afvikling af den fulde gæld uden akkordering.
Ved e-mail af 9. juni 2022 til banken spurgte klageren bl.a., hvad banken anså som en acceptabel løsning.
Ved e-mail af 10. juni 2022 til klageren svarede banken, at den i hans afdragsforslag ville lægge vægt på, at nedbringelsen skete med kort løbetid og blev påbegyndt hurtigst muligt, hvilket kunne være afvikling af den fulde gæld over fem år med månedlige faste afdrag. Banken anmodede om klagerens udspil og bad igen om godkendelse af skylderklæringen.
Ved e-mail af 20. juni 2022 til banken foreslog klageren, at 300.000 kr. blev betalt hurtigst muligt, og at restgælden blev afdraget med 1.000 kr. pr. måned. Endvidere skulle banken revurdere renten på restgælden.
Ved e-mail af 21. juni 2022 til klageren bad banken igen om fremsendelse af skylderklæring samt en række yderligere dokumenter og oplysninger.
Den 24. juni 2022 underskrev klageren en skyldnererklæring, hvoraf fremgik, at han erklærede at skylde banken 477.233 kr., der blev forrentet med 8,5 %.
Ved e-mail af 27. juni 2022 til klageren tilbød banken at indgå aftale om indbetaling af 300.000 kr. senest den 5. juli 2022 og tilbagebetaling af restfordringen på 181.092 kr. over seks år med månedlige rater svarende til 2.515 kr. Endvidere foreslog banken rentenulstilling pr. 6. juli 2022, når det ekstraordinære afdrag var indbetalt, indtil engagementet var afviklet.
Ved e-mail af 30. juni 2022 svarede klageren, at han accepterede indbetaling af de 300.000 kr. fra den 7. juli 2022, men at der var løbet renter på, der udgjorde over 10.000 kr., hvorfor han foreslog en restfordring på 150.000 kr.
Ved e-mail af 1. juli 2022 bekræftede banken aftalen, dog med en restfordring på 181.492,12 kr.
Ved e-mail af 4. juli 2022 til banken svarede klageren, at han ikke havde andet valg end at acceptere, samt at han var skuffet over bankens behandling af ham. Endvidere oplyste klageren, at de 300.000 kr. ville blive overført den pågældende dag.
Den 5. juli 2022 blev der overført 300.000 kr. til konto -945, hvorefter restgælden udgjorde 180.524,20 kr.
Af en udskrift fra klagerens kredit -945 fremgår for perioden fra den 28. april 2021 til den 12. juli 2022, at klageren den 30. juni 2021 betalte rente på 7.004,02 kr., den 30. september 2021 rente på 10.150,13 kr., den 30. december 2021 rente på 10.208,73 kr., den 31. marts 2022 rente på 9.885,74 kr. og den 30. juni 2022 rente på 10.098,44 kr.
Parternes påstande
Den 1. november 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal eftergive renter og gebyrer for 180.524,20 kr.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at efter banken ikke ønskede ham som kunde i 2020, lykkedes det ham at finde et andet pengeinstitut. Som aftalt skaffede han 1,9 mio. kr. og stod tilbage med en restgæld på 300.000 kr. til banken. De aftalte, at den skulle afdrages over seks år.
Grundet stor personaleudskiftning i banken og manglende handling trak sagen i langdrag, så der løb yderligere 180.524,20 kr. på engagementet form af renter og gebyrer. Banken bør eftergive den ekstra rente og de ekstra gebyrer, der udgør 180.524,20 kr.
Nykredit Bank har anført, at det nævnte beløb er ikke "renter og gebyrer", men primært består af en restgæld fra klagerens kreditaftale -945 på oprindeligt 460.000 kr.
Kreditaftalen blev indgået med en oprindelig hovedstol på 460.000 kr. og en rente på 8,5 % pr. år. Klageren havde i perioden fra kreditaftalens indgåelse og til 5. juli 2022 afdraget tre gange med i alt 331.400 kr. Pr. 5. juli 2022 var restgælden 180.524,20 kr.
Klageren anfører, at sagen blev trukket i langdrag på grund af stor personaleudskiftning i banken og manglende handling fra bankens side, hvilket medførte, at der løb yderligere 180.524,20 kr. på i renter og gebyr. Det er dog ikke tilfældet.
Banken kan ikke bebrejdes, at engagementsoverførslen til P trak ud. P anmodede i den forbindelse om at få flyttet klagerens engagementer til P og indlagde en limit for, hvor stort et beløb der kunne trækkes ud af banken ved engagementsskiftet. P havde dog ved anmodningen ikke sat en høj nok limit til, at overførslen kunne gennemføres. Så længe limit ikke er høj nok til at indeholde den gæld, der er tilbage, sker der ingen overførsel.
Banken bærer ikke ansvaret for den forlængede proces, da P havde ansvaret for at sætte den korrekte limit. Selvom ansvaret lå hos P, kontaktede banken dog alligevel P den 8. marts 2021 pr. e-mail, hvor P oplyste, at den såkaldte limit var overskredet, hvorfor denne skulle hæves med 107.678,53 kr. Det var først her, at limit blev hævet af P. Den 9. marts 2022 sendte banken en e-mail til klageren og forklarede, at limit ikke var sat høj nok, men banken afventede, at P tilpassede denne limit, hvor sagen så ville falde på plads, som aftalt.
Uagtet at overførslen til P tog længere tid end forventet, kan det ikke have været en berettiget forventning for klageren, at hans gæld skulle eftergives. Det var en forudsætning, at klageren skulle afvikle en gæld på 300.000 kr. hos banken.
Det er det oprindelige gældsforhold, som har skabt det omtvistede krav, og den væsentligste del af gælden er restfordringen på lånet på 460.000 kr.
Klageren misligholdt sin gæld og blev oplyst om dette ved e-mail af 10. maj 2022. Der blev i den forbindelse henvist til tidligere udsendte rykkerskrivelser, hvor den seneste er dateret den 28. april 2022, hvor det fremgår, at engagementet er opsagt til fuld og endelig indfrielse.
Klageren blev i perioden mellem marts 2021 og maj 2022 rykket gentagne gange for misligholdelse af betaling af hans kredit. Klageren blev gjort opmærksom på hans gæld og blev oplyst om, at denne gæld blev forrentet.
Nykredit Bank er berettiget til renterne i henhold til kreditaftalen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han havde lån og nogle konti. I 2020 ønskede klageren at skifte pengeinstitut og aftalte med banken, at han efter engagementsoverførslen skulle have en restgæld på 300.000 kr. i banken.
Banken har oplyst, at den modtog en overførselsanmodning fra klagerens nye pengeinstitut, P, den 21. februar 2021. Banken har endvidere oplyst, at anmodningen ikke kunne ekspederes, da P ikke havde anført et tilstrækkeligt kreditmaksimum for overførslen.
Ved e-mail af 4. marts 2021 til banken og klageren meddelte P, at kreditmaksimum for overførslen nu var forhøjet til 1,9 mio. kr.
Banken har oplyst, at den kontaktede P den 8. marts 2021 og oplyste, at det pågældende kreditmaksimum var overskredet, hvorfor det skulle hæves med 107.678,53 kr.
Den 19. april 2021 indgik klageren en kreditaftale -945 med trækningsret på 460.000 kr. og en rente på 8,5 % med banken.
Banken overførte klagerens private engagement til P den 28. april 2021.
Banken opsagde klagerens engagement på grund af misligholdelse og anmodede om betaling af 476.325,76 kr. Den 24. juni 2022 underskrev klageren en skyldnererklæring, hvoraf fremgik, at han erklærede at skylde banken 477.233 kr. Parterne aftalte blandt andet, at klageren indfriede 300.000 kr. af sin gæld til banken, samt at restfordringen på 181.492,12 kr. blev tilbagebetalt over seks år. Den 5. juli 2022 blev der overført 300.000 kr. til konto -945, hvorefter restgælden udgjorde 180.524,20 kr.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i sin håndtering af overførselsanmodningen frem til den 19. april 2021.
Ankenævnet finder, at klageren berettiget kunne forvente, at banken i løbet af fem ekspeditionsdage fra den 19. april 2021 ville effektuere overførselsanmodningen.
Ankenævnet finder det imidlertid ikke dokumenteret, at klageren har lidt et tab i form af renter og gebyrer som følge af bankens ekspedition af overførelsesanmodningen. Allerede derfor finder Ankenævnet ikke grundlag for, at banken skal eftergive klageren noget beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.