Afslag på lån.
| Sagsnummer: | 20503012 /2005 |
| Dato: | 25-05-2005 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Bent Olufsen, Per Englyst og Steen Jul Petersen |
| Klageemne: |
Afslag - lån
|
| Ledetekst: | Afslag på lån. |
| Indklagede: | Nordea Kredit Realkreditaktieselskab |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
Efter det oplyste henvendte klageren sig i november 2003 til et pengeinstitut, som er koncernforbundet med det indklagede realkreditinstitut. Baggrunden for henvendelsen var angiveligt, at klageren ønskede at optage realkreditlån hos realkreditinstituttet mod sikkerhed i hans ejendom. På baggrund af klagerens årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2002 samt en pensionsmeddelelse til klageren af 27. november 2003 udarbejdede det koncernforbundne pengeinstitut den 15. december 2003 et budget, som viste, at der efter afholdelse af faste udgifter var et månedligt rådighedsbeløb på 3.917 kr. I budgettet indgik sædvanlige indkomstskatter samt kirkeskat. Under henvisning til klagerens aktuelle økonomi meddelte det koncernforbundne pengeinstitut den 17. december 2003 klageren afslag på lån gennem realkreditinstituttet. Det koncernforbundne pengeinstitut udarbejdede den 7. januar 2004 endnu et budget, hvori der var taget højde for, at klageren ikke er medlem af folkekirken. Det reviderede budget viste et månedligt rådighedsbeløb på 3.973 kr. Det koncernforbundne pengeinstitut fremsendte den 20. januar 2004 den reviderede beregning til klageren og inviterede klageren til et møde med henblik på en gennemgang af det fremsendte. Klageren deltog efter det oplyste ikke i det foreslåede møde.
Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet med påstand om, at realkreditinstituttet havde været uberettiget til at give ham afslag på lån. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var givet klageren tilsagn om lån. Nævnet bemærkede, at bevilling af lån er et kredit- og udlånspolitisk spørgsmål, som Nævnet generelt ikke finder at kunne efterprøve. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold i, at realkreditinstituttet havde været uberettiget til at give klageren afslag på lån. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.