Gyldighed.
| Sagsnummer: | 307/1990 |
| Dato: | 05-11-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Gyldighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni måned 1979 ydede indklagede klagerens mor et pantebrevslån på 35.000 kr. Pantebrevet blev underskrevet af debitor den 15. juni 1979. Ved en påtegning af 6. juni 1979 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for moderens forpligtelser.
Ved skrivelse af 28. april 1982 orienterede indklagede klageren om, at der over den pantsatte ejendom var berammet tvangsauktion til den 18. maj 1982. Ved skrivelse af 10. maj 1982 fra indklagedes advokat meddeltes, at et beløb på 3.970 kr. med tillæg af inkassoomkostninger var taget til inkasso.
Ved skrivelse af 16. februar 1988 meddelte indklagede klageren, at der var en restance på kautionslånet på ca. 3.300 kr. Ved skrivelse af 29. juni 1988 fra indklagedes advokat til klageren blev hovedstolen på kautionslånet på ca. 41.000 kr. taget til inkasso. Den 8. juli 1988 underskrev klagerens mor et nyt gældsbrev vedrørende et lån på 43.000 kr., hvis provenu blev anvendt til indfrielse af den gæld, der var blevet overgivet til inkasso. Klageren underskrev den 29. juli 1988 det nye gældsbrev som selvskyldnerkautionist. Efter gældsbrevets ordlyd skulle dette afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr. første gang den 5. september 1988.
Ved skrivelse af 20. januar 1989 meddeltes det klageren, at der var en restance på 2.000 kr. på lånet, samt at restgælden udgjorde ca. 43.800 kr. Ved skrivelser af 27. februar, 20. marts, 8. maj og 21. juni 1989 erindredes klageren om, at der fortsat var restance på lånet. Ved allonge af 23. juni 1989 tiltrådte klageren, at en restance på 2.600 kr. på lånet slettedes ved forlængelse af løbetiden.
Ved skrivelse af 15. marts 1990 orienterede indklagede klageren om en restance på 1.600 kr. på lånet, hvis restgæld nu udgjorde ca. 42.300 kr. Det er under sagens behandling oplyst, at den oprindeligt pantsatte ejendom i 1982 er solgt på tvangsauktion, samt at moderen i 1983 erhvervede en ejendom for 90.000 kr. på sidstnævnte ejendom er udover et kreditforeningslån på 49.000 kr., den 30. januar 1984 lyst et privat pantebrev på 47.125 kr. samt henholdsvis 29. marts 1985 og 7. maj 1987 2 ejerpantebreve på henholdsvis 30.000 kr. og 85.000 kr.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han er frigjort for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i 1988 forud for oprettelsen af det nye lånedokument uretmæssigt er blevet afkrævet det oprindelige låns restgæld. Bortset fra meddelelsen om tvangsauktion fik han først i 1988 fra indklagede oplysning om, at hans mor havde misligholdt forpligtelserne på lånet. Indklagede har således tilsidesat bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41, hvortil kommer, at moderens økonomiske situation er blevet forringet. I forbindelse med klagerens underskrift på gældsbrevet i 1988 blev klageren på ingen made orienteret af indklagedes advokat om hans retsstilling. Klageren følte sig presset til at skrive under på kautionsforpligtelsen. Indklagedes advokat oplyste, at klagerens eneste alternativ var at betale eller blive udpantet. Klageren har den 30. juli 1990 under protest indbetalt en afkrævet restance på lånet.
Indklagede har anført, at man i 1988 tillod, at engagementet kunne fortsætte, idet kautionen samtidig fornyedes. Dokument herom blev underskrevet hos indklagedes advokat, der udtalte, at parterne var helt på det rene med konsekvenserne af underskrifterne. Det er efter indklagedes opfattelse uden betydning for sagen, hvad der er passeret før den 8. juli 1988, hvor det nye gældsbrev blev underskrevet.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har i juli 1988 forpligtet sig som selvskyldner for det nye lån til klagerens mor på 43.000 kr. Selv om indklagede måtte have tilsidesat sin oplysningspligt efter bank- og sparekasselovens § 41 i relation til det tidligere låne- og kautionsforhold, findes klageren at måtte være afskåret fra nu at anfægte gyldigheden af den i juli 1988 påtagne kautionsforpligtelse med henvisning hertil. Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan medføre bortfald eller nedsættelse af denne kautionsforpligtelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.