Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

I indlånskonto.

Sagsnummer: 106 /1993
Dato: 23-07-1993
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Modregning - øvrige spørgsmål
Gevinstopsparing - modregning
Ledetekst: I indlånskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev af 3. marts 1981 ydede Provinsbanken, nu indklagedes Skalborg afdeling klageren et lån på 90.178,37 kr. Gældsbrevet afløste et tidligere ydet lån, hvis restgæld udgjorde 12.013 kr. Til sikkerhed for lånet afgav klagerens ægtefælle selvskyldnerkautionserklæring. Samme dag ydede afdelingen en kassekredit på 45.000 kr. til en radioforretning, som i anpartsselskabsform blev drevet af klagerens ægtefælle. Til sikkerhed for denne kassekredit afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring.

Den 9. januar 1987 blev lånet og kassekreditten sammenlagt til ét lån på i alt 182.101,34 kr., for hvilket klageren og ægtefællen hæftede solidarisk. Det var i dokumentet herom anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr., som alene dækkede afdrag, således at udlånet henstod uden forrentning ind til videre.

Den 21. november 1988 afsagdes kendelse om gældssanering for ægtefællen. Kendelsen blev påkæret og ophævedes den 2. februar 1989 af Vestre Landsret.

Den 1. november 1989 anmodede afdelingen klageren og ægtefællen om at rette henvendelse med henblik på at indgå en afviklingsaftale vedrørende lånet. En sådan aftale blev ikke indgået.

Den 11. november 1992 og den 28. januar 1993 oprettede klageren henholdsvis en sæsonkonto og en millionærkonto i indklagedes Hasseris afdeling. Den 29. januar 1993 blev lånet overført fra indklagedes Skalborg afdeling til Hasseris afdeling. Den 2. februar 1993 anmodede Hasseris afdeling klageren om at kontakte afdelingen vedrørende lånet, og samme dag spærrede afdelingen sæsonkontoen og millionærkontoen. Efter at klagerens ægtefælle telefonisk havde protesteret over denne spærring, foretog afdelingen den 25. marts 1993 modregning i de spærrede konti for i alt 18.060,66 kr., ligesom modregningserklæring samme dag fremsendtes til klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de modregnede beløb på henholdsvis 10.060,66 kr. og 8.000 kr. til sæsonkontoen og millionærkontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun i mange år ikke er blevet rykket for betalingen af lånet. Indklagede har ikke i forbindelse med ægtefællens ansøgning om gældssanering rettet henvendelse til hende eller ægtefællen med henblik på at opnå en afdragsordning. Klageren var derfor af den opfattelse, at indklagede havde afskrevet gælden. Indklagede har endvidere i 1983, 1984 og 1990 ydet klageren 3 lån på henholdsvis 4.000 kr., 30.000 kr. og 20.000 kr., som klageren har afviklet uden problemer.

Indklagede har anført, at gælden er stiftet af klageren og ægtefællen den 9. januar 1987 og er undergivet Danske Lovs 20 årige forældelsesfrist, hvorfor gælden fortsat bestod på tidspunktet for indklagedes modregning i de omhandlede indlånskonti. Lånet var misligholdt på modregningstidspunktet, idet der alene var afviklet 5.700 kr. Indklagede havde derfor et forfaldent krav mod klageren, og kontiene har ikke en sådan karakter, at modregning er udelukket.

Ankenævnets bemærkninger:

Det lægges til grund, at indklagedes krav mod klageren ikke var forældet, og at det var forfaldent på modregningstidspunktet. Da der endvidere ikke ses at foreligge forhold, der kan begrunde, at indklagede var afskåret fra at foretage modregning i de to indlånskonti, tages klagerens påstand ikke til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.