Valutapuljelån til bl.a. investering i aktier. Investeringsrådgivning. Oprindelig trepartsforhold. Forlig.
| Sagsnummer: | 782/1994 |
| Dato: | 06-09-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Forlig - fortolkning
|
| Ledetekst: | Valutapuljelån til bl.a. investering i aktier. Investeringsrådgivning. Oprindelig trepartsforhold. Forlig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 14. januar 1993 tilbød indklagede klageren en akkord, hvorefter klagerens samlede gæld til indklagede på ca. 583.000 kr. blev nedsat med 150.000 kr., bl.a. under forudsætning af at klagerens ejendom blev solgt hurtigst og bedst muligt, og at provenuet ved ejendomssalget blev anvendt til nedbringelse af gælden.
Den 16. november 1993, hvor akkorden var opfyldt, udstedte indklagede saldokvittering.
Gælden til indklagede stammede fra optagelsen af et valutapuljelån på 563.000 kr. i sommeren 1989 i et pengeinstitut, der nu er fusioneret med indklagede. Lånet blev anvendt til køb af statsobligationer, 100.000 kr., indfrielse af et eksisterende lån, 126.000 kr., køb af aktier i et investeringsselskab nominelt 300.000 kr., købesum 318.000 kr., og diverse omkostninger 18.000 kr. Investeringsselskabets formål var handel med ædelstene og investering i danske obligationer.
Ved skrivelse af 18. marts 1992 til indklagede anmodede klageren om saldokvittering på 50% af gælden og nulstilling af rentetilskrivningen. Anmodningen var bl.a. begrundet i, at aktierne i investeringsselskabet var blevet vurderet som værdiløse, og at indklagedes deltagelse i engagementet og manglende vejledning af klageren i forbindelse med investeringen måtte medføre et medansvar for den opståede gæld.
Det fremgår af det fremlagte materiale, at klageren under de forhandlinger i 1992 og 1993, som førte til udstedelsen af den nævnte saldokvittering i november 1993, var bistået af advokat.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i sommeren 1989 i sit hjem blev kontaktet af en konsulent fra investeringsselskabet, der tilbød at omlægge hans økonomi ved optagelse af et valutapuljelån i indklagede til investering i aktier med indre værdi bestående af ædelstene og statsobligationer, der skulle ligge i depot hos indklagede som sikkerhed for lånet. I vurderingen af sikkerheden indgik også friværdien i hans ejendom, ligesom han blev anmodet om at underskrive et skadesløsbrev på 150.000 kr. Han var ikke i forvejen kunde hos indklagede, og alle dokumenter blev underskrevet i hans hjem ved konsulentens foranstaltning. Investeringsselskabet gik konkurs ca. 1 år efter engagementets etablering. Den sidste tredjedel af aktierne på i alt nominelt 300.000 kr. blev købt 3-4 måneder inden konkursen. Indklagede har på grund af manglende rådgivning i forbindelse med investeringen pådraget sig erstatningsansvar for hans tab, som i alt beløber sig til ca. 600.000 kr. Investeringsselskabet og indklagede var samarbejdspartnere, og begge havde på tidspunktet for aktieudstedelsen økonomiske problemer. Indklagede burde derfor have advaret ham om den betydelige risiko, der var forbundet med investeringen. Akkordaftalen blev reelt indgået under tvang, idet han var i en meget presset situation.
Indklagede har anført, at akkordaftalen er udtryk for et endeligt forlig, og at klageren, der under forhandlingerne var repræsenteret ved advokat, derfor må være afskåret fra nu at rejse indsigelser vedrørende lånets stiftelse. Subsidiært gøres det gældende, at sagen er forældet. Hvis ingen af disse anbringender tages til følge, ønsker indklagede adgang til at fremkomme med bemærkninger til klagerens sagsfremstilling, som i det hele bestrides, hvad indklagedes rolle angår.
Ankenævnets bemærkninger:
De forhold, som klageren påberåber sig til støtte for det fremsatte erstatningskrav, herunder særlig, at indklagede er medansvarlig for afgivelse af vildledende eller mangelfulde oplysninger vedrørende værdien af de erhvervede aktier i investeringsselskabet og vedrørende dettes økonomiske forhold i øvrigt, blev også påberåbt af klageren under de i 1992 og 1993 under medvirken af klagerens advokat førte forhandlinger, som resulterede i en aftale, hvorefter indklagede mod betaling af den øvrige gæld gav afkald på 150.000 kr. af sin fordring mod klageren. Ankenævnet finder, at der herefter må anses at foreligge et endeligt og bindende forlig, og at klageren derfor er afskåret fra nu at fremsætte erstatningskrav mod indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.