Indsigelse om mangelfuld telefonisk rådgivning i forbindelse med klagerens indtastning af ordre om salg af aktier i netbank. Krav om erstatning for 42 % beskatning af aktieavance som følge af fejlagtig indtastning af for stort antal aktier.
| Sagsnummer: | 560/2021 |
| Dato: | 28-04-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, George Wenning, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Netbank - værdipapirer
Rådgivning - skatteforhold Værdipapirer - skatteforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld telefonisk rådgivning i forbindelse med klagerens indtastning af ordre om salg af aktier i netbank. Krav om erstatning for 42 % beskatning af aktieavance som følge af fejlagtig indtastning af for stort antal aktier. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld telefonisk rådgivning i forbindelse med klagerens indtastning af ordre om salg af aktier i netbank. Krav om erstatning for 42 % beskatning af aktieavance som følge af fejlagtig indtastning af for stort antal aktier.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde et værdipapirdepot, der blandt andet indeholdt 665 stk. DSV aktier. Klageren havde købt aktierne til en anskaffelseskurs på 102,29.
I sommeren 2021 ønskede klageren at sælge et antal DSV aktier for et beløb, der ville medføre, hun kun skulle betale 27 % i skat af aktieavancen. Klageren har oplyst, at hun i juni og juli 2021 forgæves forsøgte at få fat i sin sædvanlige rådgiver, R1, for at få hjælp hertil. Banken oplyste hende om, at hun i R1’s fravær kunne få hjælp af bankens specialafdeling, Investering Direkte, til at sælge aktierne i sin netbank. Hun blev derefter den 30. juli 2021 stillet om en rådgiver, R2, i Investering Direkte. Klageren har oplyst, at hun var logget på sin netbank på sin PC under samtalen med R2.
Banken har fremlagt en afskrift af lydfilen fra telefonsamtale mellem banken og klageren den 30. juli 2021 (E = R2, C= klageren). Af afskriften fremgår blandt andet:
”…
C: Ja goddag, …. Jeg ringer øh fordi, jeg har et spørgsmål. Normalt taler jeg lige med [R1] der min… øhm, rådgiver, men hun er der ikke, og så det det drejer sig om er, at jeg er ved at sælge nogle aktier. Fra DSV, Panalpina, øh og jeg kan bare ikke huske hvad beløbet er, inden man betaler mere i skat. Altså, jeg skal holde det nede på en eller anden grænse øh, og det ved jeg ikke, om du kan hjælpe mig med, fordi jeg normalt bare spørger –
E: Jeg mener, at der er 55-56.000, jeg kan lige slå det op her. …
C: ... Hvis nu jeg skal lave en strakshandel ikke? Øh, hvordan skal jeg så finde frem til … hvad siger du? Skal jeg så bare skrive det der? Hvad sagde du, 55.000?
E: Ja, 56.000, men du skal lige være opmærksom på, medmindre alt hvad du har i DSV er gevinst, så skal du sælge ud for mere end 56.000.
C: Kan du hjælpe mig med at se det?
E: Ja, vi må desværre ikke regne det, for vi ikke skatterevisorer øhm, men –
C: Nej nej, men det mere hvad jeg skal skrive i beløb eller stk.
E: Øhm ja, du kan bare vælge beløb, det fint nok, og så vælger du gerne vil sælge for, jeg må bare ikke fortælle dig, øh, hvor meget du skal sælge ud for, for at holde dig under den lave skat.
C: Nå.
E: Desværre.
C: Men så hjælper det mig jo ikke, når jeg ikke har forstand på det.
E: Nej.
C: Næ.
E: Men måden, måden du kan regne det på, det er, du kan gå tilbage og sige, det du har givet for aktien og så op til det aktien er værd i dag, det er det du har i gevinst.
C: Øhm jeg kan ikke finde ud af sådan noget, det mit problem jo. …
E: Jeg bliver simpelthen øhm, jeg mister mit job, hvis jeg siger det …
E: Men, men det jeg kan se, det er, størstedelen af det du faktisk har, det er rent faktisk gevinst fordi jeg kan se – …
E: Så slag på tasken – …
E: Uden at jeg skal kunne gøres – …
E: Ansvarlig for noget overhovedet – …
E: Så er det at sælge ud for en 65.000 eller en 67-68.000. …
E: Du får så en skat på 27 procent op til de 56.500 i gevinst.
C: Ja. Så jeg sætter bare 56.000 ind.
E: Nej. Du skal for cirka 65.000. …
C: Ja, 65.000. Det gør jeg. …
C: Markedsordre og så skriver jeg 65.000. Så skriver den udløbsdato den 30/7, det vel fint ikke? …
C: … Og så siger man bare fortsæt til salg, ikke også?
E: Nemlig.
C: Så det slut. Jep.
E: Og så skal du lige skrive under, og så kører det.
C: Ej, tusind tak for hjælpen. …”
Klageren solgte derefter sine DSV aktier gennem sin netbank som en markedsordre den 30. juli 2021 til kurs 1.511. Ved en indtastningsfejl blev alle klagerens DSV aktier solgt til en samlet salgssum på 988.220,04 kr. Aktieavancen oversteg dermed beløbsgrænsen (56.500 kr. i 2021) for 27 % beskatning, og hovedparten af avancen skulle således beskattes med 42 %.
Banken har fremlagt et eksempel på et skærmbillede af en ordrebekræftelse i netbank på et tilsvarende salg til elektronisk godkendelse. Af skærmbilledet fremgår antal aktier, kurs 1.511, en samlet kursværdi på 989.705 kr. og et samlet afregningsbeløb på 988.220,44 kr. Banken har oplyst, at klageren godkendte salget i skærmbilledet elektronisk.
Senere den 30. juli 2021 kontaktede R2 klageren, da R2 blev opmærksom på, at alle klagerens aktier var solgt. Aktierne var på det tidspunkt solgt i markedet, og det var ikke muligt at stoppe handlen. Banken har oplyst, at den foreslog klageren at kontakte Skat for at høre, om der var mulighed for at undgå skattekravet ved salget af alle aktierne.
Den 17. august 2021 drøftede klageren og R2 igen sagen. Banken har oplyst, at den oplyste klageren om, at der ville være en risiko, uanset om klageren valgte at genkøbe DSV aktier eller at vente på Skats vurdering. Banken har anført, at den spurgte klageren, om hun ville have, at banken sendte et af bankens skatteafdeling udarbejdet brev til Skat. Den 9. september 2021 meddelte klageren banken, at hun gerne ville have, at banken sendte brevet til Skat. Den 16. september 2021 sendte banken brevet til Skat. I brevet anmodede banken Skat om at bekræfte, at salget af klagerens 655 stk. DSV aktier den 30. juli 2021 kunne anses for en fejl og kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser.
Klageren har anført, at banken lovede at sende en ansøgning om omgørelse til Skat og at betale gebyret på ca. 2.500 kr. hertil. Banken har bestridt det af klageren anførte og har anført, at den alene påtog sit at bede Skat bekræfte, at Skat anså forholdet for en fejl, der kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser.
I svar af 21. oktober 2021 til banken meddelte Skat, at Skat ikke kunne bekræfte, at salget kunne anses for en fejl og kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser. Skat anførte endvidere:
”… Der skal indsendes en ansøgning om omgørelse inkl. gebyr jf. skatteforvaltningslovens § 29 og der vil så blive truffet afgørelse om, hvor betingelserne er opfyldt.
Skatteforvaltningsloven § 29
§ 29 I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.”
Den 2. december 2021 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Banken har oplyst, at svaret fra Skat af 21. oktober 2021 ved en beklagelig fejl fra bankens side ikke blev videresendt til klageren, som først blev bekendt med svaret, da banken fremlagde det med sit svar af 7. januar 2022 i sagen for Ankenævnet.
Banken har oplyst, at klageren på møde den 28. april 2022 har hørt bankens telefonoptagelser af samtaler med klageren.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal godtgøre hende differencen mellem 27 % og 42 % beskatning af salget, svarende til ca. 130.000 kr., eller at banken skal tilbageføre handlen.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bankens rådgivning og hjælp var mangelfuld og vildledende. Dette medførte, at hele hendes pensionsopsparing blev fejlsolgt, og at hun blev påført et tab på ca. 130.000 kr., svarende til differencen mellem 27 % og 42 % beskatning af salget, som banken skal erstatte. Hun søgte rådgivning hos banken, så hun kunne sælge en lille portion af sine DSV aktier for et beløb, så hun kun kom til at betale 27 % i skat. Hun skulle bruge beløbet til at holde sin 50 års fødselsdag. Hun ville absolut ikke sælge alle sine aktier.
Hun ringede for at få hjælp og råd fra sin bankrådgiver, R1, som desværre havde været fraværende gennem længere tid. Hendes afdeling i banken oplyste, at hun i R1’s fravær kunne få professionel hjælp af bankens specialafdeling, Investering Direkte, som havde specialister med stor erfaring i at hjælpe og vejlede kunderne grundigt i brug af bankens eget system ved salg af aktier. Afdelingen omstillede hende derefter til Investering Direkte. Afdelingen oplyste forinden, at hun skulle logge sig på sin netbank inden telefonsamtalen med Investering Direkte, hvilket hun gjorde. Hun fik ikke at vide, at hun skulle lave forudgående aftale.
Hun havde kun solgt aktier to til tre gange på ti år. Hun gjorde tydeligt fra samtalens start opmærksom på, at hun havde brug for rådgiverens hjælp gennem hele salget på bankens salgsside, at hun var meget usikker på, hvad hun skulle indtaste i felterne på salgssiden, og at hun havde nøje brug for hjælp til at sælge for et beløb, så hun kun kom til at betale 27 % skat af afkastet. R2 sagde, at hun skulle indtaste beløbet på 65.000 kr. i boksen, og at hun derefter skulle gå til den næste side og godkende salget. Hun gjorde, som R2 sagde. R2 sagde ikke, at hun skulle omregne beløbet til stk. aktier. R2 gav ikke udtryk for, at der var noget, som kunne gå galt eller noget, som hun skulle være særlig opmærksom på. R2 gav indtryk af, at alt var i den skønneste orden, nemt og lige til.
Hun fik ikke god og grundig vejledning om salget. R2 fortalte ikke grundigt nok om alle de forhold, som hun skulle være opmærksom på, når hun udfyldte felterne. R2 sikrede sig ikke, at hun gjorde alt rigtigt. R2 burde have nævnt det anslåede afregningsbeløb for hende, inden hun fik at vide, at hun bare skulle godkende/underskrive. R2 burde have dobbelttjekket ekstra grundigt i en situation, når en kunde som hun henvendte sig for at få hjælp til at bruge bankens aktiesalgssystem. Der må ikke være så mangelfuld en rådgivning, at det kunne gå så galt, som det gjorde ved hendes henvendelse.
Banken anførte efterfølgende, at hun kunne have ladet banken foretage salget mod et gebyr. Hvis hun var blevet informeret om denne mulighed ved sin henvendelse forud for salget, så havde hun nok foretrukket det.
Banken skal enten betale erstatning for merbeskatningen, som hun blev påført som følge af bankens mangelfulde rådgivning, eller tilbageføre handlen.
Fem minutter efter salget blev hun kontaktet af R2. Banken ydede også dårlig rådgivning i den forbindelse. Banken har anført, at den foreslog hende at kontakte Skat. Hun forstår ikke dette. Der var tale om dårlig og vildledende rådgivning, hvor hun blev gjort mere forvirret og skulle kastes frem og tilbage og kontakte Skat. Banken har anført, at den anmodede hende om at overveje, om hun ønskede at købe aktier i DSV med risiko for, at Skat ikke accepterede, at der var tale om en fejl, der kunne rettes uden beskatning, eller vente til Skat vendte retur, og acceptere markedsrisikoen, mens hun afventede Skats svar. Hun fik en masse bolde kastet i luften, som hun slet ikke kunne overskue og forholde sig til. Hun forsøgte uden held at kontakte Skat for at høre, om der var noget, hun burde gøre.
Banken sagde, at den gerne ville være behjælpelig grundet det meget uheldige forløb og i den situation, hun var kommet i. Banken tilbød at søge om omgørelse/lave en ansøgning om at få omstødt handlen til Skat og at afholde gebyret på 2.500 kr. hertil. Hun meddelte telefonisk banken, at hun gerne ville tage imod bankens tilbud om vederlagsfrit at indsende ansøgningen til Skat om omgørelse af salget.
Efter at hun modtog svaret fra Skat af 21. oktober 2021, kontaktede hun Skat, som ikke havde modtaget ansøgning fra banken. Skat syntes, at det var underligt, for det var jo kun banken, som kunne gøre noget, og som havde redskaberne. Hun forstår ikke, at banken ikke havde fortalt hende noget.
Det fremgår af samtalerne, som hun aflyttede hos banken, at hun ikke blev rådgivet og vejledt korrekt og fyldestgørende. Hun spurgte, om hun kunne få lov til at høre alle sine samtaler med R2 samt resten af telefonsamtalerne med andre rådgivere fra bankens investeringsafdeling, men fik at vide, at ikke alle samtaler bliver optaget.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Klageren kontaktede banken uden forudgående aftale. R2 kunne således kun rådgive på baggrund af, hvad klageren spurgte om eller oplyste. Klageren virkede ikke usikker over at bruge netbanken, men tog selv initiativ til dette. Klageren stillede nogle få specifikke spørgsmål til indtastning af ordren, som R2 svarede kort og korrekt på. R2 oplyste som ønsket klageren om, hvilket beløb hun kunne sælge for at blive beskattet med 27 %. R2 oplyste beløbet med et klart forbehold. Herefter begyndte klageren selv at indtaste ordren. Klageren valgte selv at udfylde og godkende ordren med sin elektroniske signatur fremfor at bede R2 om at foretage handlen. Klageren var derfor selv ansvarlig for, at ordren blev udfyldt korrekt.
Samtalen blev afsluttet, inden klageren endeligt godkendte ordren i sin netbank. Klageren blev efter samtalen præsenteret for et skærmbillede i sin netbank svarende til det af banken fremlagte eksempel. Det fremgik klart heraf, at klageren var ved at sælge hele aktiebeholdningen. Tallene afveg væsentligt fra, hvad klageren umiddelbart forinden drøftede med R2, særligt det anslåede afregningsbeløb, hvor der på klagerens skærm stod 988.220,44 kr., og ikke omkring 65.000 kr., der gentagne gange blev oplyst til klageren som det beløb, hun skulle sælge for. En så væsentlig afvigelse burde få klageren til at overveje, om ordren var indtastet korrekt. Det var ikke bankens ansvar at sikre dette.
Banken kan ikke tilbageføre handlen med den effekt, at klageren undgår skattekravet. Hvis banken giver klageren 665 stk. DSV-aktier mod betaling af klagerens gevinst på 988.220,44 kr., så står klageren stadigvæk med et kommende skattekrav. Banken har ikke påtaget sig ansvaret for at søge om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Banken hverken tilbød eller aftalte med klageren at udarbejde en ansøgning om omgørelse til Skat og betale gebyret på 2.500 kr. til Skat. Der foreligger ingen dokumentation for en sådan aftale. Der blev derimod aftalt, at banken kun skulle bede Skat bekræfte, at Skat anså forholdet for en fejl, der kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser. Skat afviste dette i sit svar af 21. oktober 2021.
Det blev umiddelbart efter aktiesalget overvejet, om banken skulle assistere med en ansøgning om omgørelse, men den løsning blev afvist, da banken tvivlede på, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 var opfyldt, og da banken ikke ville løbe kursrisikoen ved en omgørelse. En omgørelse forudsatte, at klageren leverede provenuet fra aktiesalget til banken mod, at banken leverede samme mængde aktier. Da kursen i mellemtiden var steget, ville banken ikke tage risikoen i en sag, hvor banken ikke havde begået en fejl.
I forlængelse af telefonsamtaler med klageren den 30. juli 2021 oplyste rådgiveren klageren om, at det ikke var muligt at stoppe handlen, at klageren kunne ansøge Skat om en omgørelse mod et gebyr til Skat på ca. 2.500 kr., og at hun selv kunne udfylde ansøgningen eller muligvis få hjælp til det fra bankens skatteafdeling, som dog først skulle se på den konkrete sag, inden den kunne afgøre, hvordan den kunne hjælpe. Klageren valgte at tænke over det.
Banken oplyste, at den ikke kunne rådgive klageren om, hvorvidt hun burde købe aktierne tilbage eller ej. Tilbagekøb indeholdt risikoen for, at skatten stadig skulle betales, hvorimod ikke at købe aktierne indeholdt en markedsrisiko (aktierne kan stige), der kunne gøre det svært at købe tilbage, hvis Skat accepterede, at det kunne gøres uden skattemæssige konsekvenser. Banken henviste klageren til at kontakte Skat for at høre, om hun burde foretage sig noget i mellemtiden. Bankens skatteafdeling udarbejdede herefter udkast til brev til Skat om, hvorvidt Skat kunne acceptere at anse aktiehandlen som en fejl. Dette var den måde, banken var villig til at hjælpe på.
Den 17. august 2021 ridsede banken mulighederne op for klageren, herunder om hun ville købe aktierne tilbage, og om banken skulle sende det brev til Skat, som bankens skatteafdeling havde skrevet. Den 9. september anmodede klageren banken om at sende brevet til Skat. Banken sendte derefter brevet til Skat den 16. september 2021. Klageren blev således undervejs i dialogen oplyst om, hvad banken kunne hjælpe med over for Skat, og at dette ikke indebar en ansøgning om omgørelse. Klageren blev gjort opmærksom på indholdet af brevet, som banken ville sende til Skat, hvoraf det klart fremgik, at det ikke var en ansøgning om omgørelse.
Ved en dybt beklagelig, menneskelig fejl fra bankens side blev svaret fra Skat af 21. oktober 2021 ikke videresendt til klageren, som først modtog det med bankens svar af 7. januar 2022 i sagen for Ankenævnet. Derudover blev klageren på telefonopkald den 24. februar 2022 og fysisk møde den 28. april 2022 gjort opmærksom på afslaget og opfordret til at søge ekstern bistand, hvis hun ville ansøge om omgørelse. Det er stadig muligt for klageren selv at ansøge om omgørelse, da fristen for dette ikke er sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 26.
Klagerens opgørelse af tabet bestrides. Klageren har ikke lidt et tab. Klagerens tabsopgørelse indlægger en række forudsætninger, der ikke uden videre kan lægges til grund, herunder at klageren ville have frasolgt DSV-aktierne over en årrække i stykstørrelser, der ville være præcist beregnet, så det passede med den lavere skattesats i aktieavancebeskatningsloven. Dette er ikke et normalt handelsmønster, og der er ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte herfor. Såfremt Ankenævnet måtte finde, at banken er erstatningsansvarlig, så kan denne tabsopgørelse kun benyttes for et beløb op til 56.500 kr., som allerede er indregnet i opgørelsen af skattekravet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde et værdipapirdepot, der blandt andet indeholdt 665 stk. DSV aktier, som klageren havde købt til kurs på 102,29.
I sommeren 2021 ønskede klageren at sælge et antal DSV aktier for et beløb, der ville medføre, hun kun skulle betale 27 % i skat af aktieavancen. Klageren forsøgte at få fat i sin sædvanlige rådgiver, R1, for at få hjælp hertil. I R1’s fravær blev klageren stillet om en rådgiver, R2, i bankens investeringsafdeling.
Klageren solgte i forlængelse af telefonsamtalen med R2 sine DSV aktier gennem sin netbank som en markedsordre den 30. juli 2021 til kurs 1.511. Ved en indtastningsfejl blev alle klagerens DSV aktier solgt til en samlet salgssum på 988.220,04 kr. Aktieavancen oversteg dermed beløbsgrænsen (56.500 kr. i 2021) for 27 % beskatning, og hovedparten af avancen skulle således beskattes med 42 %.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at banken i forbindelse med klagerens salg af aktierne handlede ansvarspådragende. Ankenævnet lægger herved vægt på den fremlagte afskrift af lydfilen fra telefonsamtalen, hvorefter R2 besvarede klagerens spørgsmål og blandt andet oplyste klageren om den beløbsmæssige grænse for 27 % aktieavancebeskatning, og at klageren kunne sælge for cirka 65.000 kr. aktier til en beskatning på 27 %.
Efter at parterne blev bekendt med fejlen, anmodede banken Skat om at bekræfte, at salget af klagerens 655 stk. DSV aktier den 30. juli 2021 kunne anses for en fejl og kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser. Skat afviste dette og henviste til, at der skulle indsendes en ansøgning om omgørelse inklusive gebyr, jf. skatteforvaltningslovens § 29. Ved en fejl fra bankens side blev svaret fra Skat ikke videresendt til klageren.
Klageren har anført, at banken lovede at sende en ansøgning om omgørelse til Skat og at betale gebyret på cirka 2.500 kr. hertil. Banken har bestridt dette. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at banken havde forpligtet sig at sende en ansøgning om omgørelse til Skat og at betale gebyret på cirka 2.500 kr. hertil.
Banken har oplyst, at klageren selv kan ansøge om omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, og at fristen herfor ikke er sprunget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.