Spørgsmål om indgåelse og efterfølgende tvangslukning af terminsforretning.
| Sagsnummer: | 411/2008 |
| Dato: | 16-11-2009 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christiansen, Carsten Holdum, Karin Ladegaard og Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - lukning
Terminsforretninger - indgåelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om indgåelse og efterfølgende tvangslukning af terminsforretning. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører Sydbanks lukning af en valutaterminsforretning på baggrund af, at banken fandt, at klageren rejste tvivl om at være bundet af indgåelsen af forretningen.
Sagens omstændigheder.
Klageren er kunde i Sydbank.
Den 22. januar 2008 underskrev klageren en nota af 18. januar 2008 fra Sydbank om indgåelse af en valutaswap i CHF/TRY med slutdato 21. januar 2010.
Klageren, der er bosiddende i Odense, afleverede den underskrevne nota til bankens afdeling i Odense.
Den 8. februar 2008 underskrev klageren "Rammeaftale om indgåelse af finansielle forretninger med Sydbank." Rammeaftalen omfattede blandt andet valutaterminsforretninger.
Sydbank har anført, at som følge af, at klageren afleverede notaen i sin lokale afdeling og ikke til bankens Markets-afdeling i Aabenraa, genfremsendte man efterfølgende notaen til klagerens underskrift.
Den 30. april 2008 og 30. maj 2008 fremsendte Sydbank til klageren "Status over valuta – og renteswaps", hvor valutaforretningen for januar 2008 er anført. Af begge statusmeddelelser fremgår, at markedsværdien af terminsforretningen var negativ.
Ved brev af 12. juni 2008 til Sydbank anførte klageren, at banken havde kontaktet ham om manglende underskrift. Af brevet fremgår:
"… [W] ringede og sagde der mangler underskrifter. | ||
Såfremt det betyder, at aftalen ikke formelt er gyldigt indgået og gældende finder jeg det passende. | ||
Og jeg ønsker ikke at forpligte mig yderligere. | ||
| ||
| ||
meddelelse fra SB om, at nu var tidspunkt, kryds (?) rigtigt. | ||
Fejl: | ||
· | Jeg modtog udkast til aftale med 3. mand, som jeg afleverede til dig | |
· | SB spærrede hele mit depot som sikkerhed, havde oplyst at der for transaktionen skulle overføres aktier for 150.000 til sikkerhed | |
· | SB overførte en del af depot til nyt depot(dårlig oversigt) | |
· | SB beholdt for mere end 150.000 til sikkerhed | |
· | SB meddelelse om at tidspunktet var gunstigt er forkert | |
SB oplyste først forleden, at gevinst beskattes, men tab ikke kan fratrækkes mine indtægter | ||
| ||
Jeg har ikke ønsket gearing af mine investeringer, kun egne penge. | ||
Det er således ikke min hensigt at forpligte mig yderligere. | ||
Du bedes meddele mig konsekvenserne heraf, så jeg kan vurdere hvad der er at gøre. Om jeg har behov for juridisk eller anden rådgivning. | ||
…" | ||
Den 30. juni 2008 fremsendte Sydbank ny statusoversigt, hvoraf fremgår et negativt afkast på ca. 118.000 kr.
På et møde den 9. juli 2008 i Sydbank blev den omhandlede valutaforretning drøftet med klageren. Banken har anført, at klageren på mødet ikke vedkendte sig forretningen, da han ikke mente af have underskrevet notaen. Klageren bestrider, at han skulle have undladt at vedkende sig aftalen. Derimod tilkendegav han, at bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalen havde været mangelfuld. Han ville ikke forpligte sig yderligere uden forudgående samtale med en ekstern rådgiver.
Sydbank har anført, at den 17. juli 2008 kontaktede man klageren telefonisk, som fortsat ikke ville vedkende sig forretningen, hvorpå det blev meddelt, at forretningen i så fald ville blive lukket. Klageren har anført, at samtalerne foregik den 18. juli 2008. Han aftalte med medarbejderen W, at banken skulle sende et brev med sin holdning til hans indsigelser om dårlig rådgivning. Senere kontaktede N ham og overfusede ham. N krævede, at han bekræftede aftalen ved indgåelse af en ny aftale. Han afviste dette uden mulighed for rådgivning fra ekstern rådgiver. N meddelte derpå, at banken ville afhænde forretningen og afbrød samtalen.
Ved e-mail af 18. juli 2008 kl. 14.59 meddelte klageren Sydbank
"… Under henvisning til samtale d.d. bekræfter jeg, at det ikke er eller har været min option og denne tilbageføres, herunder selvfølgelig beløb der måtte være overført til mine konti. |
Ligeledes frigives mit depot pr. d.d. |
Jeg har ikke til hensigt at gøre krav gældende for manglende indtjening eller gene vedr. binding af depot. |
Ethvert tab eller gevinst vedr. omhandlede option er derfor mig uvedkommende. |
Aftalen om det hedder option eller rente swap opfatter jeg ikke som indgået. …" |
Den 18. juli 2008 kl. 17.49 lukkede Sydbank valutaforretningen med et afregningsbeløb på 101.872,23 kr.
Sydbank har anført, at man den 15. august 2008 fandt notaen om indgåelsen af valutaforretningen underskrevet af klageren den 22. januar 2008.
Klageren gjorde indsigelse mod hævningen af beløbet på sin konto. I brev af 19. august 2008 afviste Sydbank klagerens indsigelse.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank tilpligtes at tilbageføre de 101.872,23 til hans konto.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han aldrig har afvist at have indgået den omhandlede forretning med Sydbank.
Han har derimod gjort indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen af forretningen.
Rådgivningen var dårlig og mangelfuld, hvorfor der er tale om et rådgiveransvar.
Han indgik forretningen med bankens Odense afdeling og afleverede derfor notaen sammesteds.
Allerede i slutningen af februar 2008 genfremsendte banken notaen til hans underskrift.
Han bestrider, at han ved mødet den 9. juli 2008 skulle have sagt, at han ikke vedkendte sig aftalen. Han sagde, at bankens rådgivning forud og ved indgåelsen af aftalen var mangelfuld og forkert. Han ville ikke forpligte sig yderligere uden forudgående samtale med ekstern rådgiver, hvilket kunne blive nødvendigt, hvis banken ikke kunne erkende sit ansvar.
Ved bankens telefoniske henvendelse den 18. juli 2008 aftalte han med medarbejderen W, at banken skulle sende brev til ham med bankens holdning til hans påstand om dårlig rådgivning, så han kunne vurdere dette i samråd med en ekstern rådgiver. Lidt senere blev han kontaktet af medarbejderen N, der overfusede ham. Han meddelte, at han gerne ville drøfte sine indsigelser om dårlig rådgivning, men N krævede, at han bekræftede aftalen ved indgåelse af en ny aftale, hvilket han afviste uden mulighed for rådgivning. Da N således ikke kunne presse ham til at indgå en ny aftale til erstatning for aftalen fra januar, meddelte N, at banken ikke kunne have en sådan mulig forpligtelse stående åben og derfor ville afhænde forretningen. Herefter fremsendte han mailen, som gengivet ovenfor.
Under samtalen med N blev der intet oplyst om værdi af forretningen eller økonomiske konsekvenser for ham, hvis forretningen blev lukket.
Han sammenligner sagen med, at han havde købt en bil og gjorde indsigelser mod denne, hvorefter sælger tog bilen tilbage og skrottede den for at sikre sig mod yderligere krav.
Han har ikke misligholdt aftalen, hvorfor banken ikke er berettiget til at lukke forretningen for hans regning.
Han antager, at N ikke mente det var nødvendigt med rådgivning og derfor annullerede aftalen frem for at lade W sende ham en redegørelse for bankens holdning.
Sydbank har anført, at klageren på mødet den 9. juli 2008 ikke ville vedkende sig forretningen, da han ikke mente at have underskrevet notaen. Herved bemærkes, at der i juni måned 2008 havde været korrespondance med klageren om beskatningen af forretningen.
Under den senere telefonsamtale i juli 2008 ville klageren fortsat ikke vedkende sig forretningen. Klageren blev herefter meddelt, at hvis han ikke vedkendte sig forretningen, ville den blive lukket ned, idet der ellers reelt var tale om spekulation for bankens regning.
Den 18. juli 2008 modtog man klagerens e-mail, hvor klageren gentog, at forretningen ikke var hans.
Den 15. august 2008 fandt man den tidligere af klageren underskrevne nota.
Banken noterer sig, at klageren nu under klagesagen ikke bestrider, at der var indgået en aftale om forretningen.
Som følge af at forretningen var i underdækning, og at klageren ikke ville vedkende sig den, forklarede man klageren, at konsekvensen ville være, at det beløb, hvormed forretningen var i underdækning, ville blive trukket på klagerens konto.
Der er ikke ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af forretningen. Forinden indgåelsen havde der været en langvarig dialog med klageren om denne forretningstype.
Med hensyn til rådgivning om skatteforhold blev klageren opfordret til at søge revisorbistand.
Efter bankens opfattelse har klageren ændret sin begrundelse for ikke at ville vedkende sig forretningen fra, at han ikke mente at have underskrevet til, at han nu mener, at forretningen aldrig skulle have været indgået.
Først i forbindelse med at banken fejlagtigt genfremsendte notaen til underskrift, fandt klageren anledning til at gøre indsigelse mod forretningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klager har overfor Ankenævnet anerkendt at have indgået den pågældende valutaforretning.
Da banken lukkede valutaforretningen, forelå der imidlertid usikkerhed herom. Således anførte klageren i brevet af 12. juni 2008 til Sydbank, at en medarbejder havde oplyst, at der manglede underskrift på valutaforretningen, og såfremt det betød, at aftalen "ikke formelt er gyldigt indgået og gældende finder jeg det passende. Og jeg ønsker ikke at forpligte mig yderligere".
Yderligere anførte klageren i mailen af 18. juli 2008 til Sydbank med henvisning til en samtale samme dag, at han bekræftede "at det ikke er eller har været min option og denne tilbageføres." I samme mail anførte klageren, at "ethvert tab eller gevinst vedr. omhandlede option er derfor mig uvedkommende".
Det er ubestridt, at Sydbank under drøftelserne i juli 2008 med klageren om valutaforretningen tilkendegav, at såfremt klageren ikke vedstod denne, ville man lukke forretningen.
Ankenævnet finder, at Sydbank under de anførte omstændigheder var berettiget til at opfatte klagerens standpunkt således, at banken måtte afvikle forretningen. Klageren hæfter derfor for det tab, som blev realiseret i forbindelse med lukningen af valutaforretningen den 18. juli 2008.
Der er ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med klagerens indgåelse af valutaforretningen, som kan medføre, at Sydbank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.