Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med returnering af udenlandske checks

Indledning

Denne sag vedrører, om Nykredit Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens indløsning af tre udenlandske checks.

Sagens omstændigheder

Klageren havde en konto i Nykredit Bank. Bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder var gældende for klagerens engagement. Af betingelserne fremgik bl.a.:

"Forbehold ved indbetalinger

Alle indbetalinger på din konto, der foretages med checks, anvisninger eller lignende, sker med forbehold for, at Nykredit Bank modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling med checks trukket på konti i Nykredit Bank. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen og kan medføre, at det indbetalte beløb først er til disposition 3 bankdage efter bogføringsdatoen. For udenlandske checks kan der gå op til 4 uger, før beløbet er til disposition på kontoen. Hvis der ikke er dækning på den konto, hvorfra ydelsen skal hæves, kan banken undlade at overføre ydelsen eller tilbageføre den. …"

Klageren modtog en udenlandsk check på 940 EUR fra en person, P. Checken var efter det oplyste betaling for en sofa solgt til P for 400 kr. samt betaling for transport af sofaen og andre møbler til udlandet.

Den 11. maj 2011 henvendte klageren sig umiddelbart efter lukketid i bankens Greve afdeling med checken. Klageren blev lukket ind i afdelingen af bankens medarbejder, M1. Klageren oplyste til M1, at en del af beløbet skulle sendes videre. Checken blev anbragt i bankens boks og bogført dagen efter.

Den 12. maj 2011 videresendte klageren et beløb på 768,49 EUR til P via Western Union fra sit lokale posthus. Beløbet og et betalingsgebyr blev debiteret klagerens konto i banken.

Klageren har oplyst, at hun den 19. maj 2011 igen henvendte sig i bankens Greve afdeling med en ny udenlandsk check på 1.440 EUR, og at hun oplyste til banken, at hovedparten af beløbet skulle sendes videre. Klageren har endvidere oplyst, at checken var betaling for udgifter til transport af en bil, som P havde købt i Danmark, og at hun modtog en betaling på 50 EUR for at videresende beløbet til P. Checkbeløbet blev indsat på klagerens konto den 19. maj 2011. Efter det oplyste erindrer banken ikke klagens henvendelse den 19. maj 2011. Samme dag sendte klageren et beløb på 1.229,26 EUR til P via Western Union fra sit lokale posthus. Beløbet og et betalingsgebyr blev debiteret klagerens konto i banken.

Den 30. maj 2011 henvendte klageren sig omkring lukketid i bankens Greve afdeling med en udenlandsk check på 2.990 EUR. Banken har anført, at bankens medarbejder, M2, husker, at et par henvendte sig med en udenlandsk check den pågældende dag. Den ene person kan have været klageren. Banken meddelte, at kassen var lukket. Kunderne oplyste, at der var tale om en hastesag, at beløbet skulle sendes videre, og at de tidligere havde fået indsat en check i afdelingen under tilsvarende omstændigheder. Checkbeløbet blev herefter indsat på klagerens konto den 30. maj 2011.

Checken på 940 EUR blev returneret på grund af manglende dækning, og banken tilbageførte checkbeløbet med tillæg af gebyr fra klagerens konto den 30. maj 2011.

Klageren har oplyst, at hun undlod at videresende beløb vedrørende checken på 2.990 EUR, da hun blev klar over, at checken på 940 EUR var blevet tilbageført.

Checken på 1.440 EUR blev returneret som falsk. Også checken 2.990 EUR blev returneret, og banken tilbageførte checkbeløbene med tillæg af gebyrer fra klagerens konto den 8. juni 2011.

Klageren har opgjort sit tab i forbindelse med de tre udenlandske checks til 17.162,83 kr.

Parternes påstande

Den 20. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal erstatte hendes tab i forbindelse med de tre udenlandske checks.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun tre gange henvendte sig personligt i bankens afdeling i Greve og fortalte den ekspederende medarbejder i banken om salget af sofaen og de

Banken forsømte at yde den fornødne vejledning og rådgivning. Banken advarede i intet tilfælde om, at checkene kunne være falske, og at der kunne være en risiko for, at beløbet kunne blive tilbageført efter flere uger, selvom beløbet i første omgang var godskrevet hendes konto. Havde hun fået blot den mindste advarsel, ville hun aldrig have videresendt noget beløb.

Hun meldte sagen til politiet, som var chokerede over bankens behandling af hende.

Hun blev først klar over, at der var noget galt, da den første check på 940 EUR blev tilbageført, samme dag som checken på 2.990 EUR blev indsat, men inden denne check var godskrevet hendes konto.

Hun er uenig i bankens beskrivelse af hændelsesforløbet. Det er ikke rigtigt, at M1 gav udtryk for undren over de oplysninger, som hun kom med, og at hun selv gav udtryk for at have helt styr på forløbet. Tværtimod var hun meget usikker og oplyste derfor om alle detaljer vedrørende checkene, salg af møbler, og at hovedparten af checkbeløbene skulle sendes til udlandet via Western Union. Hun ville meget gerne have haft rådgivning, men det blev ikke foreslået af bankens medarbejdere.

Banken modsiger sig selv, idet banken på den ene side anfører, at hun gav en række oplysninger til bankens medarbejdere, hvilket var korrekt, og på den anden side anfører, at hun undlod at oplyse detaljer i sagen.

Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at indsættelse af checks sker med dækningsforbehold, jf. de gældende almindelige betingelser.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende. Klagerens tab er et udtryk for hendes egen uforsigtighed og ikke bankens uforsigtighed, hvorfor klageren selv må bære risikoen herfor.

Det er ubestridt, at klageren ikke efterspurgte rådgivning vedrørende indløsning af de udenlandske checks. Klageren henviste tværtimod til, at hun havde styr på situationen, og at sagen hastede. Dette underbygges af de sene henvendelser omkring lukketid.

På baggrund af omstændighederne omkring og tidspunktet for klagerens henvendelse må det have formodningen imod sig, at klageren oplyste alle detaljer omkring transaktionerne, og at klageren udtrykte så stor usikkerhed, at banken burde have rådgivet klageren.

De få omstændigheder, som parterne er enige om, understøtter bankens sagsfremstilling. Det må klart have formodningen i mod sig, at klageren søgte andet end ren ekspedition fra banken.

Klageren blev låst ind efter lukketid ved sin første henvendelse den 11. maj 2011, da transaktionen ifølge klageren hastede. Klageren søgte alene en ekspedition fra bankens side. Klageren oplyste ved sin første henvendelse, at en del af beløbet skulle videresendes, men undlod at oplyse de specifikke detaljer i sagen, på trods af at M1 gav udtryk for undren. M1 gjorde udtrykkeligt klageren opmærksom på, at checken var personlig og ikke en banknoteret check. Klageren gav udtryk for, at hun havde helt styr på transaktionen. Hvis der var tale om andet end ren ekspedition, var klageren næppe blevet lukket ind i afdelingen. Hvis klageren havde udtrykt så stor usikkerhed, at banken havde pligt til at rådgive klageren, havde det været naturligt at henvise klageren til at vende tilbage den næste dag. Et lignende forhold gør sig gældende ved ekspedition af den tredje check.

Det bestrides, at klageren senere var i banken og fortalte den samme historie til M1 én gang til i forbindelse med indsættelse af de andre checks. Klageren var muligvis i banken den 30. maj 2011 for at sætte en check ind. Kunden oplyste den 30. maj 2011, at beløbet skulle sendes videre. M2 spurgte ikke nærmere til transaktionen, da kunden henviste til, at der var tale om en hastesag, og at hun tidligere havde fået indsat en check i afdelingen under lignende omstændigheder.

Banken medvirkede ikke til, at beløbene blev sendt videre til udlandet. Banken havde ikke og burde ikke have haft kendskab til, at klagerens indsættelse af udenlandske checks var en del af et svindelnummer.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at parterne er uenige om de faktiske omstændigheder på en lang række punkter. En afgørelse må tage udgangspunkt i de forklaringer, som parterne kan afgive i form af vidne- og partsforklaringer, hvorfor sagen bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren oplyste ved sine henvendelser i banken i forbindelse med indsættelse af den første og den tredje check, at en del af beløbet skulle videresendes. Det må anses for uafklaret under hvilke omstændigheder, den anden check blev indløst.

Efter det oplyste, kan det ikke lægges til grund, at det var den samme medarbejder, der ekspederede klageren ved de forskellige ekspeditioner.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler herefter:

Mod bankens benægtelse kan det ikke anses for godtgjort, at klageren oplyste de nærmere omstændigheder i forbindelse med checkenes modtagelse. Vi finder ikke, at bankens medarbejdere alene på baggrund af klagerens oplysning om, at beløbet eller en del heraf skulle videresendes, burde have advaret klageren om risikoen for eventuel svindel.

Vi finder herefter ikke, at der er grundlag for at pålægge banken at erstatte klagerens tab i forbindelse med checkene.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anita Barbesgaard – udtaler herefter:

Det er ubestridt at klageren ved sin første henvendelse oplyste den ekspederende medarbejder om at en del af beløbet skulle videresendes. På baggrund heraf finder vi, at banken havde en særlig anledning til at advare klageren om risikoen for, at checken kunne være falsk eller dækningsløs. Vi finder derfor, at banken er erstatningsansvarlig for klagerens tab.

Vi lægger herved vægt på, at der er tale om et forbrugerforhold, og den almindelige omtale af transaktioner af denne karakter.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.